Annonce

Annonce

Svar: Soverutiner - 7 mdr.


4. maj 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla og familie

Det lyder som om I har en rigtig dejlig familie, nogle skønne børn og at du som mor klarer det hele rigtig rigtig godt, selvom det naturligvis er hårdt en gang imellem:o) Dit brev viser at I er meget kærlige og omsorgsfulde i jeres hjem og at det er givet plads til børnenes forskellighed.

Jeres plan for dagen ser fin ud og det er helt okay at Hannah puttes samme tid som de små, da hun jo virker til at være okay med dette og falder fint i søvn.

Elliott lyder også til at kunne falde fint i søvn af sig selv og egentlig sove godt, når han først sover.

Så det lyder som om at det især er problemerne med at du ammer Clara som fylder rigtig meget, altså hendes afhængighed af brystet, når hun skal sove. Du skriver at Clara er et meget nysgerrigt barn og at hun kun kun kan falde i søvn med brystet - dette både dag og aften og jeg tænker at det vil være rigtig godt, hvis du sm en begyndelse kunne lære hende at sove uden brystet i løbet af dagen.

Du skriver at du ammer dem enkeltvis i løbet af dagen, du skriver at Elliott er den eneste som bruger sut og at han kan falde til ro med kærtegn på kinden og holde i hånd - det er altså hans substitut for brystet. Og jeg tænker at Clara mangler en substitut for dit bryst.

I har sikkert forsøgt med en sut uden held, men hvad med en sutteklud, som måske lugtede af dig. Det kan være en stofble trukket igennem en sut eller en speciel sutteklud man kan købe til formålet. Altså en klud som lugtede lidt af mor og mors mælk og som hun kunne have ved sit ansigt, når hun blev puttet.

Når du putter hende om dagen, så prøv at lægge hende fra dig inden hun falder helt i søvn ved brystet. Det skal være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver ...


Annonce

... forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted, eller lige når at få et lille boost og vågner op og tror I skal pludre og lege. Prøv derfor om du kan ramme det tidspunkt, hvor hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Lad hende have suttekluden ved sit ansigt, så hun føler noget tæt ved sig ligesom brystet er og lad gerne kluden lugte af dig. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Jeg tænker at hvis du om dagen kan lære hende at falde i søvn på denne måde, så vil du også lettere kunne overføre det samme til om aftenen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Samtidig skriver du at Clara har brug for brystet og du har brugt brystet for at kompensere for manglende opmærksomhed i løbet af dagen - måske er netop det at hun er så nysgerrig med til at gøre at hun har ekstra behov for det nære og trygge, når hun skal sove, det er jo nok det tidspunkt på dagen, hvor hun er helt sikker på at have dig og din opmærksomhed fuldt ud... jeg tror ikke hun tænker det bevidst, men hun kan sandsynligvis godt fornemme roen i huset og derfor vælger hun dette tidspunkt til at pludre og lade sig underholde og det kan man jo godt forstå:o)

Jeg tror så ganske bestemt at tiden arbejder for jer og at Clara nok skal lære at falde i søvn af sig selv på et tidspunkt. Det lyder som om I allerede er godt på vej og jeg tror desværre ikke der er så meget at ændre på, det er nogle rigtigt fine tanker og overvejelser du allerede gør dig.

Jeg håber dog at du kan bruge mine tanker lidt videre. Tak for dine pæne ord, pas godt på hinanden og fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce