Brev:
Temperament og separationsangst
Kære Helen
Det er ved at være noget tid siden jeg sidst har skrevet. Det går rigtig godt med Tobias. Han trives og er startet i vuggestue for 2 måneder siden. Det har været meget problemfrit. Han har ikke grædt en eneste gang, når vi har afleveret. Og han er glad (og træt) når han kommer hjem. Han sover stadig om natten og er nem at putte, så faktisk har vi længe syntes, at vi havde verdens letteste dreng og har næsten glemt de første 9 måneders søvnløse liv. Men nu er der opstået noget jeg gerne lige ville vender med dig.
Tobias er begyndt at vise temperament, hvilket jeg synes er godt. Jeg synes det er godt at han har tydelige grænser og at han ved hvad han vil og ikke vil. Selvom det selvfølgelig er irriterende at skulle slås med ham, når han ikke må hælde mælk på gulvet eller skovle alt sin grød ned i skødet, eller ikke vil skiftes eller have tøj på osv. Han bliver virkelig hidsig, og kan også finde på at bide. Men samtidig vil han også gerne trøstes og holdes om, så det er en lidt underlig blandig.
Jeg prøver at give ham plads til at rase, men samtidig sætte grænser, og holde ham ind til kroppen, hvis han spørger efter det. Det går fint indtil videre, men jeg tror det bliver sværere efterhånden. Hvor kan jeg læse noget mere om det, vi vil gerne forberede os lidt og have lidt viden på området?
Nå, men det jeg egentlig vil spørge om, er om Tobias muligvis kan have lidt seperationsangst. Han har ellers ikke haft skyggen af det indtil nu, og jeg troede egentlig, at det var i 9-10 måneders alderen. Han er 13 måneder nu. Han er begyndt at holde sig meget fast til os ind imellem og vi må ikke slippe ham. Ej heller sætte os ned et øjeblik (med ham i favnen), vi skal stå op og vugge lidt. Det kommer når han er træt, og så kan han godt blive meget pjevset og små-grædende.
Det er sikkert meget almindeligt, vi har bare ikke ...
... oplevet det før, så derfor spørger jeg lidt til det. Tror du han er utryg eller tror du han afprøver hvor meget han kan styre os? Han leger nemlig meget med, hvad han kan få os til. Han er for eksempel begyndt at trække en stol hen til bordet, hvor computeren står, og så kommendere os til at sidde, ved at klappe på stolen og "tale", så han kan komme op på skødet og så kan han nå computeren. Han siger også meget mam-mam hele tiden for at få os ud i køkkenet og lave mad, men han er efterfølgende ikke sulten.
I øvrigt kan vi som sagt have en del slåskampe omkring det at spise, jeg må overhovedet ikke røre hans tallerken eller gaffel, så bliver han rasende og ulykkelig. Sidst kan jeg sige, at jeg synes han vågner lidt oftere om natten nu, og skal have sut eller vand.
Hvordan håndtere vi bedst de nye signaler han sender? Jeg synes i udgangspunktet det er godt, at han forsøger at manipulere med os, for han skal jo lære hvordan spil mellem mennesker foregår, men jeg gider samtidig ikke sige nej til ham hele tiden, eller komme til at afvise ham, hvis han i virkeligeheden er inde i en periode, hvos han har brug for mere tryghed end han plejer.
Han har været ret hurtigt motorisk, han har kunne gå i tre måneder nu og har meget krudt i røven, er hele tiden i bevægelse, men jeg tænker på, om det har gjort at han måske er "bagefter" med nogle andre ting, og at det er derfor han først får seperationsangst nu?
Eller måske er han bare træt ovenpå lidt sygdom, og lange dage i vuggestuen, måske kan han mærke at mor og far er usikre, fordi vi er ved at købe hus... Og højst sandsynligt er det bare et sammensurium af det hele.
Hvad tænker du om det? Og hvordan håndterer vi bedst, at han ikke længere hele tiden er så veltilpas, som han hidtil har været? Er det en del af hans udvikling, eller prøver han at fortælle os noget?
Kærlig hilsen
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.