Svar: Morsyg og pludselig utryg
Kære Anja
Der er en rigtig vigtigt ting i det du skriver nemlig: "Skal han ud af tremmesengen, og have mulighed for selv at trisse ind til os?" og ja det synes jeg han skal.
Det kan for nogle børn virke rigtig utrygt at de ikke selv kan komme ud af deres seng og bare det at de ved at de kan trisse ind til mor og far med bamsen under armen, giver dem en ro, som gør at de sover meget bedre. Samtidig vil det give jer en ro, at I ikke skal op hver nat, men bare kan give plads til ham, når og hvis han kommer.
I kan overveje om han også skal have en madras på gulvet i soveværelset, så han får lov til at komme ind til jer og putter sammen med jer, men fortsat ligger for sig selv. Naturligvis får en hånd at holde i osv. Men jeg tænker det vil være rart for ham at have den mulighed og I vil alle sove langt bedre.
Jeres drengs uro hænger sandsynligvis sammen med både hans alder, den ændring der er i familien omkring hvem putter, hvem er hjemme osv. den voksende mave og alt det som nu gør at hele jeres situation er lidt anderledes end tidligere. Selvom det kan virke som små bitte ting, så fornemmer børn rigtig meget og det lyder som om at I har en del at se til, huskøb osv. som naturligt påvirker jer, men også påvirker jeres dreng.
Samtidig med dette så er han jo også i en alder, hvor han på mange måder har det rigtig svært. Der er så meget han gerne vil, men meget han endnu ikke kan og den frustration han får i den forbindelse er rigtig svær. Konflikter er der ofte også mange af i løbet af dagen og et eller andet sted, så hører konflikter med, det er en del af livet og vi må alle prøve at få det bedste ud af dem:o)
Jeres drengs verden er også blevet betydeligt ...
... større og det hører også med til hans udvikling at han begynder at sætte mere ord på de ting, som han er bange for. Når børn er 2-3 år så vil de ofte begynde at blive bange for mørke eller bange for små dyr og det er meget vigtigt for dem at de kan se eller høre deres forældre, at døren står på klem, at der er lys i gangen osv.
Der er altså rigtigt mange ting, som gør sig gældende i forhold til at jeres lille dreng er mere morsyg og tryghedssøgende og jeg tror det er meget vigtigt at du giver ham den omsorg han har behov for lige i øjeblikket. Jo mere tryg han føler sig, jo mere han føler sig lyttet til, jo mere vil han kunne slappe af og have det godt og det er vigtigt i forhold til også at kunne overskue at der kommer en lille ny. Så det er nu han skal have nærhed og det er nu I skal give ham følelsen af at han er noget ganske særligt og har værdi:o) Det er præcis som du selv skriver: "Det er vigtigt at vi får vores lille fyr mere beroliget og tilpas inden alle de nye forandringer".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så mit råd er at I virkelig prøver at lytte til ham og forsøger at finde ud af hvad det er han vil. Ikke at han skal styre det hele, for I har naturligvis også regler der skal følges og det må han også gerne vide. Men i de situationer skal han så have at vide, at I godt ved hvad han vil, få en forklaring på hvorfor det ikke kan lade sig gøre og så tilbyde et alternativ. Sætte ord på, så kan han også irettesætte, hvis I tager fejl.
Andre gange skal I følge ham, gøre det, som I ved han gerne vil. Hvis han føler at I lytter til ham og også giver ham et ja, så vil han også lettere kunne acceptere et nej andre gange.
Håber I kan bruge mine tanker lidt videre:o) Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.