Svar: Søvn, mad og temperament
Kære Bettina
Tak for dine pæne ord:o)
Der er ingen tvivl om at din søn lige nu er igang med en kæmpe udvikling, hvor han både øver sig motorisk og også begynder at vise mere vilje og selvstændighed. Han lyder til så småt at være i begyndende separationsfase, han drømmer mere og er generelt mere urolig og pjevset.
Han har brug for tryghed og omsorg, brug for at vide at I er der for ham. I kan ikke som sådan opdrage ham i forhold til det med at protestere over tøjet, men I kan forsøge at rumme hans frustrationer. At kunne rumme betyder at man kan være til stede og accepterer at barnet har det som det har det, uden at ville ændre det og uden at tage det personligt.
Du skal således kunne rumme både når han er ked af det, sur, hidsig, ulykkelig, vred, bange, utryg, glad, sjov, drillende, genert osv. Alle de følelser som kan røre sig i ham. Det er vigtigt nu, men bestemt også i årene der kommer fremover.
Det er vigtigt at du formår at bevare roen og ofte hjælper det både dig selv og barnet at sætte ord på. Hvis du i en stille og rolig tone kan sige til din dreng "jeg ved godt, du ikke kan lide at få blusen over hovedet", "du bliver bare så sur lige nu", "så mor hjælper dig, det er slut lige om lidt" osv. Hvis du er i stand til at kunne kommunikere ro, når din dreng bliver ked af det og frustreret så falder han også lettere til ro. Hvis han oplever at du bliver irriteret, stresset osv. så er det som at puste til ilden og han bliver endnu mere irriteret. Han bruger dig som et spejl, så tænk over det:o)
At amme inden sengetid er ikke noget man skal. Det er en mulig løsning for mange familier, hvor barnet er rigtig god til at sove et langt stræk fra amningen inden putning og så til tidlig nat. Her kan det være hensigtsmæssigt at flytte en amning frem mod midnat eller lidt før, så man slipper for at blive vækket kl 01-02, hvilket kan være rigtig hårdt og så i stedet får mulighed for at få en sammenhængende nattesøvn.
Du kan godt prøve om en amning sen aften vil ændre på noget hos jer, men jeg tænker at det lyder som om at jeres dreng vågner på grund af en drøm og utryghed. Derfor tror jeg ikke det vil gøre den store forskel og jeg synes du skal berolige ham med brystet kl. 04, hvis det er det, der virker. Jeg vil dog samtidig foreslå dig at du kun giver ham brystet, så han falder til ro og at du forsøger at lirke brystet ud af munden på ham igen ret hurtigt, så han ikke fylder sig med mælk.
Hans ...
... motoriske uro hører alderen til og det er en periode, hvor du må hjælpe ham med at skifte stille og blive lagt rart igen flere gange. Det vil være rigtig godt hvis du f.eks. kunne prøve at have en pude, en bamse eller lignene ved enderne i sengen, så han kan mærke lidt modstand og derfor føler sig mere tryg. Du skal naturligvis sikre dig at det ikke er noget han kan få over hovedet eller lignende, men det at støde hovedet eller fødderne mod noget kan give lidt tryghed og det lyder som om det er det han søger, når han kryber frem mod sengens gavle.
Det lyder ikke som om at flaske hos jer er nogen løsning. Han er en af dem, der helst vil den ægte vare:o) Hvis han skal passes så må han drikke af kop og han kan jo også få skemad. Nogle børn vil godt acceptere en kildevandsflaske, så det kan du også forsøge dig med, eller en tudkop.
Med hensyn til mad, så lyder det ikke som om I er bagefter. Det er forskelligt hvornår børn er klar til at tygge, de fleste vil omkring 8 måneders alderen kunne begynde med lidt bløde små rugbrødshapsere, lidt godt kogt pasta, indmaden af en frikadelle i små stykker osv. Og jeg synes bestemt at du skal begynde at give din dreng lidt af dette, så han får mere familie mad, med giv ham det ved siden af den skemad, som du ved mætter ham.
Giv ham også brødskorper og lignende som han kan sidde med, opbløde med spyt i munden og øve sig på.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg ved at mange forældre er bange for at give deres barn mad i stykker, hvis det nu sætter sig fast i halsen. Du skal naturligvis sørge for at koge grøntsager rigtig godt, æble er ofte for hårdt, men en meget moden pære kan være bedre. Det kan også være lidt bær som f.eks. hindbær - de er også meget bløde. Og så skal du tænke på at han skal have jeres mad og hele tiden at han ikke kun skal leve af dette, at han skal have begge dele - både jeres mad i stykker (smagsprøver) og så fortsat sin skemad ved siden af.
Du må gerne blende pasta med kødsovs, boller i karry, lave kartoffelmos med millionbøf osv. Det skal være mad som smager af noget og de meget bløde retter plejer børnene at elske.
Mange børn har rigtig svært ved at skelne tingene hvis det er blandet for meget sammen - f.eks. kødstykker i en grøntsagsmos, så kan de ikke finde ud af om de skal tygge eller synke. Derfor vil jeg anbefale dig at du holder tingene separat, så han får sin blendede grøntsagsmos og så får rugbrødshapserne separat.
Håber jeg kom igennem det hele, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.