Svar: Hvilken type MME
Kære Jeanette
Tak for dit brev og tillykke med din lille pige:o) Jeg svarer lige i den rækkefølge dine spørgsmål stilles.
Det er mit indtryk at mange børn godt kan lide smagen af Nan, mange forældre oplever det som lidt 'sødere' i smagen, hvilket jo tiltaler de fleste børn. Generelt smager al modermælkserstatning dog meget forskelligt og smag og behag er jo forskelligt, også når man er spædbarn:o)
Nan H.A 1 kan anvendes til børn fra fødslen både som tilskud til modermælk eller som fuld ernæring. Det adskiller sig fra andre modermælkserstatninger ved at proteinet er hydrolyseret, dvs nedbrudt til mindre enheder. Man siger at proteinerne er spaltet. Der er derudover tilsat maltodextrin som sammen med hydrolyceringen af proteinerne gør at barnets afføring bliver blødere og det nedsætter derfor tilbøjeligheden til forstoppelse.
Nan H.A anbefales ikke som erstatning til børn med risiko for allergi. Det er kun de specielle produkter som Nutramigen og Profylac som har dokumenteret effekt ifølge sundhedsstyrelsen.
Det er min erfaring at Nan H.A 1 netop på grund af hydrolyceringen ofte er en god erstatning at bruge til børn med lidt umodne tarme, som man f.eks ser hos fortidlig fødte børn. Du skriver at din datter kun har afføring ca en gang om ugen og at hun generelt døjer med luft i maven. Da hun ammes og kun får mme et par gange dagligt, så er afføringsintervallet i orden, hvis hun vel at mærke virker tilfreds og ikke har ondt, når hun skal af med sin afføring. Jeg tænker dog at det måske skal komme an på en prøve at forsøge med Nan H.A.
Luft i maven kan sagtens skyldes et umodent tarmsystem som følge af at jeres datter er født før tid. Det kan dog også hænge sammen med at hun får mme og det kan være en blanding af de to dele.
Nan H.A 1 kan godt bruge i kombination med Nan1 som findes i brikker, hvis det drejer sig om at du gerne vil have mulighed for at give en flaske en gang imellem, når I er på tur. Det er dog altid bedst ikke at blande erstatningerne for meget.
Det er Beauvais som fremstiller den syrnede erstatning, som du refererer til - den hedder Grøn allomin eller syrnet allomin. Den kan gives fra fødslen og er identisk med Allomin 1 bortset fra syrningen, som er tilsat ...
... citronsyre, der ifølge Beauvais får proteinet til at fælde ud og lette optagelsen i barnets tarm. Den kan gives helt eller delvist og kan således bruges så man giver den som enkelte flasker. Nogle forældre bruger den også som "½ af hver". Den anbefales til børn med træge maver.
Der er dog det med grøn allomin at det ikke anbefales til børn som er født før 37 uge på grund af citronsyren og selvom din datter nu er nået til 40 uge, så synes jeg ikke dette er det bedste valg for dig.
Du skal naturligvis være opmærksom på at din datter kan sluge en del luft, både når hun er ved brystet og når hun spiser af flasken. Vær opmærksom på at skifte ammestillinger, så du hjælper hende til at få så godt fast om brystet som overhovedet muligt og bedre kan holde vacuum, 'tømme' og stimulere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mange børn sluger ekstra luft, når de får flaske. Så vær opmærksom på at der skal være mælk i flaskesutten, at den ikke må indeholde luft, som hun så sluger. Nogle gange er det godt med en pause undervejs, hvor hun så kan bøvse og få lidt luft ud, andre gange er det bedre at lade hende holde vacuum og spise færdig hvor efter der så kan komme en bøvs.
Vær i det hele taget opmærksom på vigtigheden af at bøvse og komme af med luften også den vej - det ved jeg godt du skriver at du allerede er. Mange børn vil dog falde i søvn efter at have spist og uden at bøvse, men når du så putter hende, så læg mærke til hende efter ca 40 minutter. Her begynder hun ganske givet at ligge lidt uroligt, smaske lidt, søge lidt osv. og det er fordi luften er ved at finde vej op. Prøv derfor at tage hende op, lad hende komme af med luften, giv hende en sut og put hende igen. Det at sutte på en sut kan også hjælpe til med at sætte gang i fordøjelsen/tarmperistaltikken.
Ved du forøvrigt at der findes noget som hedder et 'hjælpe-bryst' eller Lact-Aid, som en en lille sonde man monterer ved brystvorten hvorigennem barnet får sin mme imens det dier ved brystet. Det er ikke fordi det nødvendigvis er aktuelt for jer, jeg synes bare du skal have den oplysning med:o)
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og ja, du har fuldstændig ret, det er udmærket med en second opinion en gang imellem - håber I kunne bruge min:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.