Brev:
Er det ok at give ham brystet?
Kære Helen
Jeg har nu læst og fulgt dine gode råd til andre i lignende situation som jeg. Men har alligevel lige brug for at høre din mening og evt. forslag til hvad jeg kan gøre. Det drejer sig om min lille søn på 6 mdr. (om fire dage), vejer nu 8kg og er 70cm. Ved fødslen 3590kg og 53cm.
Han er til daglig glad og i fin udvikling. Han har siden han var 3 1/2 mdr. haft diverse virus, herunder RS med astmatisk bronkitis samt masser af øjenbetændelse. (Han har en storsøster som går i børnehave ;-) Han har haft feber rigtig mange gange i denne periode, og derfor har jeg da også ammet ham rigtig meget nærmest hver anden time, tror jeg, både nat og dag, da han jo ikke skulle mangle væske. Nu betaler jeg så prisen, især om natten. Han kan finde på at vågne hver time eller max hver anden time og vil ammes.
Vores dag ser nogenlunde sådan her ud:
Kl 6-7 Vågner. Ammes.
Kl 8-8.30 Er lige begyndt at give grød evt. med frugtmos
Kl 9.15-9.30 Ammes. Og sover formiddagslur i barnevogn (Her plejer han at sove 1 1/2 time. Skal jeg vække ham efter 1 time?)
Kl ca. 11. Ammes.
Kl 12-12.30 Grøntsagsmos eller grød. Spiser som regel ikke så meget her. ca.1/2dl Vand og mme af glas.
Ikke så vild med mme, men forsøger, da jeg håber at kunne få en flaske i ham til natten i håb om at han sover længere tid. Dette er dog ikke lykkedes endnu.
kl.ca.13-13.30 middagslur. Tilbyder bryst inden lur. Sover her ca. 1 time. Har forsøgt at vugge og køre lidt med ham igen, men er bare lysvågen.
kl. ca. 15 Ammes
kl. 17.30- 18 Grøntsagsmos snart med fisk/kød. Spiser her ca. 1dl. Tilbydes bryst, men tager ikke så meget.(Læs: sutter i ca. 5 min og slipper ofte brystet)
Kl.ca.20 Puttes til natten. Ammes. Lægges i egen seng med, aflagt mor-bluse og sut som han ikke vil bruge, kun ...
... til leg. Når han bliver rigtig træt, beder han om bryst igen, og falder først til ro, når han kommer over i vores seng og ammes liggende. Han slipper ofte brystet, hvorfor jeg bruger meget tid på at tage ham op for at bøvse. Nogle gange kommer der nogle store bøvs og andre gange ikke. Dette står på ca 1 time og til sidst falder han i søvn i vores seng og ammes liggende.
Hvis han så bare sov i fire timer nu ville det være fint, men han vågner igen ca. kl 23 og ammes igen. Han bliver så i vores seng, da det simpelthen er umuligt for mig at flytte ham uden, at han vågner, og først sover videre igen når han får bryst.
Nogle gange ca. to gange i alt i løbet af en nat, kan jeg hjælpe ham med at skifte stilling, og han sover videre. Men ellers er det kun mors bryst, der kan få ham til at falde i søvn igen. Jeg tror, de fleste af gangene drejer det sig om at finde roen og tryghed, for tit sover han videre efter 6-7 min. Jeg forsøger, som du anbefaler at lirke brystvorten ud - nogle gange accepterer han det og andre må han få brystet igen.
Min mand vil gerne tage over om natten og gå rundt med ham. Jeg tænker det kunne være en løsning, at han tager ham fra 01-05, her kan han da ikke være sulten. Men hvis det er tryggest for ham at få brystet, synes du så han skal have det?
Han har i øvrigt siden han var helt lille døjet en del med meget gylp og luft i maven, og jeg tænker også, at det kan være det der forstyrrer ham om natten, og så hjælper det jo ikke at give ham mad, selvom det er det eneste der dur. Det er jo lidt en ond cirkel. Jeg forsøger selvfølgelig at cykle en masse og give mavemassage osv. Sut og sutteflaske er ikke noget han går ind for, selvom jeg stadig forsøger:-)
Har du et råd til hvordan vi kan komme lidt videre?
Mange hilsner
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to