Brev:
Mere rigtig mad og mindre amning
Kære Helen
Mange tak for dit brev. Jeg skrev til dig tidligere på ugen, da min søn næsten ikke vil spise skemad. Jeg er glad for de råd, du gav mig. Du skrev, at han nu skal spise, hvad vi spiser, og at vi skal vænne ham fra at blive ammet om natten (vores dreng er 8 1/2 måned). I den forbindelse har jeg et par spørgsmål mere til dig.
Min søn spiser forskellige slags grød, banan, frugtmos og A38, men han vil ikke spise andet. Jeg laver kartoffelmos til ham hver dag, men han spiser kun et par skefulde - nogle dage vil han slet ikke have det. Det er min plan at gøre mosen mere og mere grov for på den måde at vænne ham til mere fast mad, men han vil som sagt ikke have den.
Jeg har prøvet at give ham en kødbolle og indmaden af en frikadelle, men det vil han heller ikke have - jeg tror, det er på grund af konsistensen. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal vænne ham til at spise mad, der skal tygges - så han snart kan spise fx rugbrødshapsere og det, vi spiser. Hvordan vil du råde mig til at gøre det?
Min kæreste vil nu prøve at tage over om natten, når vores søn vågner. Han må være godt sulten, når han vågner, når han ikke spiser så meget almindelig mad. Skal min kæreste "kun" give ham sutten og vand? Vores dreng er nemlig ikke så glad ...
... for sin sut mere - for et par måneder siden stoppede han med at bruge den, nu tager han den kun lidt indimellem? Og når han er ked af det, plejer han ikke at ville tage den, og han plejer heller ikke at ville drikke noget.
Jeg er også lidt i tvivl om, hvor meget vores søn skal have lov til, når han spiser.
Når han får mad, vil han meget gerne have hånden ned i tallerkenen, hvis han kan komme til det, men det lader vi ham ikke gøre. Når han har spist et stykke tid, tager han fat i skeen og tager maden og "leger" med den. Det plejer jeg at lade ham gøre, da han normalt ikke vil spise, hvis jeg stopper ham - så bruger han energien på at prøve at få fat i skeen. Men jeg er lidt i tvivl, om jeg også skal stoppe ham her?
De sidste par uger er vores dreng begyndt at bide min kæreste i næsen, når han tager hovedet hen til ham for at nusse. Det synes vi er lidt sjovt, så han får lov til det, men vi har tænkt på, om det måske ikke er så godt - man hører jo tit om små børn, der bider hinanden - og hvis han så gør det herhjemme, kan det være, han tror, at det må man gerne. Vores dreng virker ikke til at bide for at bide - mere sådan lidt nusseagtigt, og det synes vi jo er dejligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig igen.
Venlige hilsner
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.