Svar: Mere rigtig mad og mindre amning

---

Kære Anne

Jeg synes din dreng sender så mange signaler om at han er klar til at få anden mad, bla. det at han selv gerne vil føre skeen, at han stikker fingrene ned i maden osv. Derfor tænker jeg også at du slet ikke skal være bange for at begynde med mere fast mad til ham.

Du skriver at du forsøger med grovere mos og lidt frikadelle osv. og han har svært ved at finde ud af det. Du skriver også at du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal vende ham til at spise mad som skal tygges, så han snart kan spise det I andre spiser og det her netop den tanke du skal lidt væk fra. Du skal simpelthen give din dreng rugbrødshapsere. De skal naturligvis være meget små, men jeg tror faktisk det er tiden, hvor I forsøger med mad i stykker.

Det er min erfaring at rigtig mange børn faktisk har meget svært ved at finde ud af det med at tygge maden, hvis de får det som grovere mos eller mos med små tykker i. Det er som om at børnene bliver forvirrede af det, de ved ikke om de skal synke eller tygge. Jeg vil derfor foreslå jer at I servere tingene adskilt, så I både giver jeres dreng mad i stykker og så ved siden af tilbyder grøntsagsmos som fylder lidt op i maven og mætter ham tilstrækkeligt.

Mange børn kan faktisk heller ikke lide kartoffelmos så det kan også være en fordel at lave mos af alle andre grøntsager og meget gerne rodfrugter som smager af noget. Han må få alle slags grøntsager: Kål - savoykål, grønkål, rosenkål mv., ærter, majs, grønne bønner, porrer, tomat uden skræl, avokado, squash, selleri, spinat, persillerod, pastinak osv.

I spinat, selleri, fennikel og rødbede er nitrat. Det betyder at netop disse 4 grøntsager ikke bør udgøre mere end 1/10 af retten eller gives hver 14 dag. Det skal ikke afholde dig fra at bruge dem engang imellem, netop fordi det smager og det vil han helt sikkert kunne lide.

Kartofler kan han få som både og han vil sikkert elske at sidde med en kartoffelbåd i hånden og få lov til at spise den selv. Han har lyst til at få maden i hånden og denne lyst skal I udnytte.

Nogle gange hjælper det at købe noget mos på glas - jeg mener ikke at I skal til at give jeres dreng dette, men det kan en gang imellem bruges som supplement til jeres eget mad, hvis I mener at ...

---

---

... han ikke får spist nok af den mad som serveres i stykker. Ellers så er det ofte et spørgmål om at tænke i de lidt gammeldagsretter som millionbøf, kødsovs, boller i karry osv. hvor sovsen er det som giver smag og binder maden sammen og det må jeres dreng rigtig gerne få. Ved at bruge sovs i madlavningen så giver I mulighed for at noget spises med ske, moset med en gaffel, og andet kan han selv sidde og spise fra tallerkenen.

Hvis jeres dreng vågner om natten, så skal han have vand og sut og behøver ikke mælk. Alt efter tidspunktet, så kan man jo diskutere hvor sulten han skal gå i seng og hvis det f.eks. handler om at han ikke har fået noget at spise til aften, så kan det jo være nødvendigt at lave ham en god gang havregrød, som han så får sen aften. Dermed er han ikke sulten om natten og vil så lettere kunne acceptere en tår vand. Det skal jo også være menneskeligt. En gang imellem er ½ banan også en løsning og så lidt vand at drikke og så er der atter ro på til at sove videre til næste morgen tidlig, hvor I så står op.

Det er jo en overgang for det er klart at hvis I giver mælk i løbet af natten, så er han ikke så sulten om dagen, så spiser han ikke nok og er derfor sulten om natten. Det er en dum cirkel at komme ind i.

---

---

---

Jeres søn har brug for at sidde med noget mad selv og det skal I give ham lov til. Han undersøger også og det er både maden og omgivelsernes reaktion, når han gør noget. Han har således brug for at opleve hvordan mad føles, også når det smatter ud imellem fingrene og han vil også undersøge hvad det gør ved jer, når han f.eks. smider med maden med vilje. I skal derfor skelne imellem om han undersøger for at undersøge og lære omkring maden eller om han undersøger jeres reaktion og ud fra dette så finde ud af, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at reagere.

Med hensyn til at bide i næsen, så tror jeg dette er en kærlighedserklæring. En slags kys hvor han siger "jeg elsker dig så højt at jeg kunne spise dig" og det er jo kun dejligt. Begynder han at bide rigtig, hvor han sætter tænderne i og det gør ondt, så må I skrige nej, så han opdager at det var galt det han gjorde.

Rigtig meget held og lykke fortsat, håber ovenstående hjælper jer lidt videre og fortsat god søndag:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---