Svar: Bekymring og skyldfølelse

---

Kære kære du

Tak for dit brev. Jeg kan godt høre at du har det svært i øjeblikket og selvom jeg ved fra dine tidligere breve at du er en mor som generelt tænker meget over tingene, så får jeg alligevel fornemmelsen af at her stikker noget lidt dybere og jeg tror det er meget vigtigt at du får talt med nogen om, hvordan du egentlig går og har det.

Dit fødselsforløb, det sygdomsforløb der var med din dreng da han var helt lille, bekymringerne om fremtiden osv. altsammen påvirker det og det er kun naturligt at du et eller andet sted oplever at det hele bare er for meget.

Jeg er ret sikker på at du har en efterfødselsreaktion og det skal du have hjælp til at få behandlet. Måske har du det i en sådan grad at du faktisk er depressiv og det er meget vigtigt at du får talt med nogen omkring dette før jeres næste barn bliver født.

Nu ved jeg jo ikke hvor jeg skal henvise dig til, da du bor i udlandet og det gør naturligvis det hele lidt sværere. Men der er selvfølgeligt også kvinder der hvor du bor, som har det ligesom dig og de får naturligvis også hjælp. Første skridt på derfor være at du henvender dig til din læge eller din jordemoder og fortæller hvordan du egentlig har det. At du er rigtig bange for den forestående fødsel, at du er bange for om du nu kan slå til som mor osv.

Ca 1 ud af 10 kvinder oplever at få en depression i forbindelse med en fødsel. Der er aldrig kun én årsag til fødselsdepressioner, det er en blanding af både psykologiske, biologiske og sociale faktorer som giver depression. Man kan således finde mange grunde og ser man på nogle af de ting som ofte bliver listet op som risikofaktorer så er det f.eks.:

En traumatisk fødsel, sygdom hos en selv eller ens barn, det at bo væk fra familien og mangle netværk, ens forhold til sin ægtefælle osv. lagde jeg en liste foran dig, så ville du ganske sikkert kunne vinge en del af dem af - ...

---

---

... for du er i risikogruppen. Og selvom det er hårdt at høre det, så tror jeg det er vigtigt at du ved at det ikke kun er dig der har det sådan og det er ikke din skyld. Du behøver ikke skamme dig:o)

Det at få et lille barn er en stor omstillingsproces, hvor man skal til at finde ud af sin nye rolle - at være mor. Som kvinde er det helt naturligt at identificere sig og sammenligne sig med sin egen mor og det medfører nogle gange at man får meget svært ved at leve op til de krav man stiller sig selv om at være en god mor. Kravene du stiller til dig selv kan være urealistisk høje og det er enormt vigtigt at du har nogen omkring som du kan tale med om, hvad du kan og hvad du skal leve op til og om du overhovedet behøver leve op til noget. Det er enormt vigtigt at få dette på plads så du ikke føler dig mislykket.

I øjeblikket sker der rigtig mange ting for dig. Du er gravid igen og der er således rigtig meget drøn på dine hormoner. Det gør dig naturligt mere følsom og påvirkelig for forskellige faktorer og det gør dig også mere træt. Det at være mere træt sammenholdt med de psykologiske og sociale faktorer som også spiller ind på din situation, gør naturligt at du meget let havner i en cirkel, hvor du bare føler dig mere og mere mislykket, mere og mere som en dårlig mor. Og det som gør det så svært er at du med dit hoved, din fornuft godt kan sige til dig selv at det er noget pjat, at du faktisk er en supergod mor for dine børn (det ved jeg du er!!) men følelserne sidder ikke i hovedet, de sidder i hjertet og for at du skal få det bedre, så er det nødvendigt at du taler med nogen omkring det.

---

---

---

Så lov mig at du søger hjælp, du skal ikke gå og have det sådan, men du skal bede om hjælp.

Inde på www.gaia-instituttet.dk kan du læse mere om fødselsdepression og du kan også 'teste dig selv'.

Sender dig et stort stort knus herfra Danmark, pas nu godt på dig selv:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---