Annonce

Annonce

Svar: Min datter virker ikke lykkelig


23. maj 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære desperate Far

Tak for dit brev og din meget fine beskrivelse af din lille datter.

Jeg kan godt forstå at I er både bekymrede og kede af det og jeg synes også det er vigtigt at jeres bekymring bliver taget alvorligt.

Der er rigtig meget af det du nævner som kan pege i forskellig retning og der er som du selv er inde på den mulighed at der her er tale om et mere 'psykisk problem'. Jeg hæfter mig især ved at du nævner følgende:

- I har prøvet rigtig mange ting uden stor effekt eller kun med kortvarig virkning
- Hun er således set af flere behandlere uden at man kan finde en fysiologisk forklaring
- Du skriver at det altid har været vigtigt for jeres datter at være i bevægelse og hun profiterer altid bedst af de lidt voldsommere bevægelege. Jeg får fornemmelsen af at de lidt voldsommere lege får hende til at fornemme og mærke sig selv
- Hun har altid grædt meget
- Hun har generelt haft meget svært ved at overgive sig til søvnen og i det hele taget svært ved at regulere og fornemme sult/mæthed - søvn/vågenhed
- Hun pludrer ikke, men har en mere konstant brummende lyd
- Hun nyder at opleve på afstand, at se på ting eller jer som bevæger sig foran hende
- Hun vægrer sig generelt mod nærhed og kærtegn og kontakten med hende oplever I som mere voldsom, fysisk voldsom end kærlig
- Hun er generelt urolig, kan ikke sidde stille
- Hun sidder og rokker frem og tilbage også hos jer og banker hovedet ind i jeres brystkasse - en adfærd som bekymrer dig og du skriver at det virker skræmmende. Det kan jeg godt forstå.

Når tingene på denne måde opsummeres så synes jeg det er meget relevant at I søger hjælp og jeg synes I skal tale med en børnepsykolog. Jeg kan se at I bor på Sjælland og der er på Bispebjerg og på Glostrup afdelinger hvor man henviser børn og forældre til. Det hedder spædbarnspsykiatrisk afdeling. I skal tale med egen læge om at få henvisning til ...


Annonce

... sådan et sted, hvor man vil kunne lave undersøgelser af jeres datter og vurdere om hun kan have en psykisk diagnose.

Der findes også en privat praktiserende psykolog som jeg kan stå inde for og som ved rigtig meget om lige præcis dette emne. Hun hedder Bente Sylvest-Johansen, hun har klinik i København og I kan kontakte hende via hjemmesiden www.sylvest-johansen.dk. Fortæl hende hvad I har fortalt mig og hun vil kunne hjælpe jer videre og vil også kunne undersøge jeres datter. Når man er praktiserende som hun er så koster det naturligvis penge...

En anden mulighed er at I kontakter kommunens PPR afdeling og beder om at komme til at tale med en børnepsykolog der. Det kunne også være en start og det koster ikke penge. Alle forældre har ret til at kontakte kommunens PPR og bede om hjælp og I kan godt tale med en psykolog der. Desværre er der ofte ventetid...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er godt du skrev til mig og som sagt er jeg helt enig i at jeres fornemmelse omkring jeres datter og det at hun opfører sig anderledes end de fleste andre børn skal undersøges og det skal afklares om jeres datter har nogle iboende problemer. Altså nogle problemstillinger som ligger i hende selv. Jeg kan og vil ikke stille diagnoser, men det du beskriver er bekymrende. Jeg ønsker ikke at gøre jer kede af det eller yderligere bekymret, men du sender et nødråb og det er relevant at I får hjælp. Det er vigtigt at afklare hvorvidt jeres datter er anderledes, fordi I så også vil vide, hvordan I kan hjælpe hende bedst.

Jeg ønsker jer alt det bedste videre frem og I er altid velkommen til at skrive igen. I må meget gerne give mig en tilbagemelding, hvis I finder ud af noget eller bruger nogle af de forslag jeg har nævnt for jer her.

Rigtig meget held og lykke og et knus fra mig. Det skal nok gå alt sammen, selvom jeres datter er anderledes og lidt en prøvelse, så lyder hun jo til at være en fantastisk dejlig lille pige:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce