Svar: Dagpleje - 18 mdr.
Kære Lotte A.
Det lyder som om du har dig en rigtig dejlig lille pige, som udvikler sig rigtig fint og i en god retning på alle fronter:o)
Det er utrolig svært for mig at vurdere, hvad der vil være bedst for jeres datter. På den ene side tænker jeg at det måske vil være en god idé at skifte til en vuggestue og på den anden side ikke.
Mine tanker omkring vuggestue går især på at dagpleje kan virke meget tæt - tæt forstået på den måde at det er meget kemi-afhængigt. Barnet og dagplejer skal jo helst have det godt sammen og nogle gange så er kemien bare ikke rigtig. Man kan sige at i en vuggestue vil der være flere voksne at henvende sig til og barnet vil således ikke være koblet til en bestemt - det kan variere.
Spørgsmålet er så om det handler om kemi at din datter ikke er faldet rigtig godt til, eller om det er noget helt andet. Hvordan oplever du dit forhold til dagplejeren, hvordan er jeres kemi?
Du skriver at din mand har haft en efterfødselsdepression, hvilket naturligvis også har på virket din datter i mere eller mindre grad. Hun er naturligt meget knyttet til dig og selvom hun er glad for far så lyder det som om at hun bedst passes af dig - familien har heller ikke været inde over, når det drejer sig om pasning. I den forbindelse kan man så sige at dagplejen måske er en fordel, netop fordi din datter rent faktisk klarer at være der og det lyder som om at dagplejer har opmærksomheden på hende og læser hendes behov. Det ser jer ud fra at du skriver at din datter er god til legestuen med har svært ved hjemmebesøgene børnene/dagplejerne imellem... det må være observationer dagplejen har gjort og det synes jeg lyder rigtig positivt.
Nogle børn har det rigtig godt med at trives i små miljø, her er der ikke så mange ...
... mennesker at forholde sig til og alt virker mere overskueligt og dermed trygt. Andre børn trives langt bedre i de større forsamlinger, hvor der er flere børn, flere kontakter og dermed også større valgmulighed i forhold til hvem man skal lege med osv.
Du skriver at din datter nu er 1½ år og lige nu sker der rigtig meget med hendes udvikling, både sprogligt og motorisk. Mange børn begynder i denne alder at få lidt fornemmelse for at noget kan være farligt - at de f.eks. kan slå sig, hvis de falder, at de kan klatre op på noget men ikke selv komme ned, at rutsjebanen er meget høj, når man først er kommet op osv. Hele denne fornemmelse for fare gør at mange børn i denne alder begynder at sove uroligt og kan have lidt mareridtagtige drømme. De har i denne periode behov for lidt mere tryghed og søger ofte deres forældre lidt mere.
Din datters måde at være på kan derfor også hænge sammen med det udviklingstrin hun er igang med og det kan stille og roligt ændre sig i løbet af de næste måneder.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skriver at I tænker dagpleje contra vuggestue, alternativet er at overveje børnehave. I nogle kommer er der børnehaver som tager børnene ind fra 2 år, det kan I jo overveje og undersøge. Så kan jeres datter fortsætte i dagplejen ½ år mere og så kan hun skifte til børnehave når hun bliver 2 år... bare for at nævne denne mulighed.
I kan overveje om I vil ringe og tale med den tilsynsførende pædagog i dagplejen for at høre hendes overvejelser. Det er jo ikke for at klage over dagplejen, men for at drøfte jeres barn og hvad der er bedst for hende og den tilsynsførende i dagplejen er uddannet pædagog og har derfor også nogle faglige overvejelser med sig i den retning.
Håber at I kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.