Svar: Mad-idéer

---

Kære Camilla

Det lyder sandsynligt at din drengs måde at spise på (sjatspiseri) spiller ind på rytmen og hvis du oplever at det er meget svært at få ham til at spise længerevarende ved brystet og strække ham 3 timer imellem hver amning for at du fornemmer at der er godt med mælk til ham, så lyder det relevant at forsøge med lidt ekstra.

Hvis du derimod oplever at du har masser af mælk og at han godt kan nøjes med mælk hver 3 time og her spiser godt (det er helt normalt at der går 3 timer imellem en amning og at du først her fornemmer tyngde i brystet) så behøver du ikke begynde med andet endnu.

Hvis du vil forsøge med noget andet, så vil det umiddelbare valg, da han ikke er ældre end han er, være modermælkserstatning. En almindelig modermælkserstatning type 1. Det kan være en flaske ekstra du giver i løbet af dagen på det tidspunkt hvor du fornemmer at Gabriel har behov for noget mere mættende for at sove et lidt længere stræk. Eller du kan gøre det, at du efter en amning og hvor han fortsat ikke virker tilstrækkeligt mæt forsøger at supplere med lidt mme.

Fra 4 måneders alderen kan du også give en flaske med almindelig mme og ellers er det sådan at du kan begynde med lidt vælling eller grød. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød. Når man ammer fuldt så kan man derfor ofte springe vællingen over og gå direkte til grøden. Giver man vælling så får barnet dog en noget større mængde og derfor oplever mange at det mætter lidt mere. Et barn kan måske drikke 150-200ml vælling hvorimod når man begynder med skemaden så er det jo ikke mere end 4-5 tsk af gangen og det tager således lidt tid før man kommer rigtigt igang og oplever effekt. Det skal dog også lige siges at nogen ikke oplever effekt af vælling.

Hvornår man skal begynde med skemad afhænger af de signaler barnet sender. Jeres lille dreng skal være i stand til at holde hovedet selv, han skal åbne munden for skeen, han skal virke interesseret, han skal være mundmotorisk parat og dermed kunne finde ud af at føre maden med tungen hen til svælget, synke, bruge sine læber til at få maden af skeen osv. Det er en svær teknik, som det kræver lidt tid at lære. Et godt signal til at barnet er ved at være klar er også at barnet begynder at vågne hyppigere og virker svær at tilfredsstille med modermælk alene, når det således ikke hjælper at lægge hyppigere til og barnet virker til at have behov ...

---

---

... for mere, så starter man med skemad.

Når sundhedsstyrelsen anbefaler amning til 6 måneder så hænger det blandt andet sammen med at de retningslinier er lavet ud fra WHO´s retningslinier, hvor man skal tage hensyn til at der i nogle lande ikke findes rent drikkevand. Det vil i disse lande være katastrofalt at anbefale modermælkserstatning, da dette vil være direkte sundhedsskadeligt for barnet på grund af vandet. Men de problemer har vi jo ikke i Danmark og derfor skal man her se på den enkelte familie, det enkelte barn og derudfra vurdere, hvad der er det bedste.

Man bør ikke starte tidligere end 4 måneder, på den anden side skal man heller ikke starte meget efter de 6 måneder, det er vigtigt at gå igang når barnet viser tegn.

Første overvejelse I skal gøre jer er altså om I skal begynde med en flaske. Det at få vælling eller modermælkserstatning kan være en lidt blidere overgang for ham, men som sagt kan I også gå direkte igang med skemaden, når I mener han er parat.

---

---

---

Når I begynder med skemaden, så er det ikke nogen god idé at proppe ham om aftenen. Alt for meget grød i maven til natten kan give ekstra uro, da tarmene arbejder på højtryk for at nedbryde det. Derfor er det en god idé at starte i det små og begynde på et tidspunkt på dagen, hvor han hverken er for sulten eller for træt. Start med 4-5 tsk en gang dagligt og øg ham stille og roligt over nogle dage til en lille dl. Når han kan spise det, så kan han få to gange dagligt - det er bedre at give ham 3/4 dl 2 gange dagligt end 1½ dl. en gang dagligt, da det også giver plads til at følge efter med en amning og samtidig giver mulighed for både at give grød og grøntsagsmos.

I kan starte med grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen kan I lave grøden ren som den er og så kan I stille og roligt variere smagen lidt ved at bruge lidt forskellig frugtmos som topping.

Hvis I starter med grød når han er 4 måneder så vil han sandsynligvis være parat til to måltider skemad når han er omkring 5 måneder og her kan I så begynde med grøntsagsmos lavet af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash.

Hvis man begynder ved 4 måneders alderen så vil tingene tage længere tid end hvis man først starter når barnet er omkring 6 måneder. Det er vigtigt at starte stille og roligt op og mælk er fortsat Gabriels hovedindtag.

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---