Annonce

Annonce

Svar: Søvn og kost - tvillinger


25. maj 2007

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Camilla

I forhold til dine børns alder, så tænker jeg at du godt kan forsøge at introducere en flaske. Du har jo fuldstændig ret i at det kan være svært at være om alle børn på en gang og det at de også forstyrrer hinanden under amning og du 'sidder bænket' der så meget, er naturligvis rigtig hårdt. En flaske en gang imellem ville derfor godt kunne give lidt mere ro og overskud.

Jeg synes bestemt ikke at du skal stoppe med at amme, men en flaske til natten ville måske være rigtig rart for jer alle og gøre at de så sov et lidt længere stræk, så du også fik din velfortjente nattesøvn. En flaske ville også gøre at far kunne give dem mad, så det ikke var dig der skulle op hver nat...

En nyt aftenritual kunne derfor bestå i at de hver fik en flaske (en hos far, en hos mor) og så blev puttet i deres senge.

Mælk udgør fortsat en rigtig stor del af deres indtag og du skal regne med at de drikker mellem 750-1000ml dagligt ved siden af deres skemad. Så stor en mængde er umulig for et barn at drikke af en kop i den alder... der er jo forskel på børn og nogle børn er super gode til at drikke af kop, hvor andre har sværere ved det. Derfor er det også svært at sætte alder på, men du skal ikke regne med at de vil kunne før de er måske 9-10 måneder gamle. Her vil de så også kunne få en portion tykmælk eller lignende og via dette også få lidt af deres mælkebehov dækket.

Nogle børn vil allerede når de er 4-6 måneder gamle have en putterutine, hvor de ikke ammes i søvn, men hvor de lærer en rytme som hedder sove, spise, lege, sove. Andre børn vil helt op omkring 12 måneders alderen have behov for brystet (især til natten) for at kunne falde i søvn. Igen er børn forskellige og det er svært at sige at lige præcis fra den alder behøver de ikke længere brystet, når de skal sove. Som regel vil børn kunne undvære brystet i løbet af dagen først og den sidste amning (eller flaske) som fjernes vil være den til natten.

De fleste børn vil omkring 7 måneders alderen trives rigtig gode med 3-4 måltider skemad og omkring 4-5 amninger/flasker. De behøver ikke længere mælk om natten fordi de om dagen er i stand til rent ernæringsmæssigt at få stillet deres behov. De kan dog godt vågne om natten fordi de drømmer, har behov for trygheden ved brystet osv. men så er det ikke nødvendigvis et udtryk for et mælkebehov. Derfor vil det være passende i forhold til børnenes alder, at du forsøger at undgå natamningerne og evt. kun tilbyder dem brystet kortvarigt, forsøger at lirke vorten ud igen og få dem til at sove videre uden. Jeg tænker at en flaske inden natten måske vil hjælpe dem til at kunne dette.

De fleste børn vil fortsat have behov for en flaske eller brystet sen aften f.eks. kl. 23-24, men så kan de klare sig igennem til næste morgen tidlig kl. 06. Det vil sige at de burde kunne klare sig uden bryst i tidsrummet 24-06 og I kan alle få 6 timers sammenhængende søvn - lyder det ikke skønt:o)

I kan derfor også overveje om en evt. flaske skal gives når de puttes kl. 20 eller om I først skal give flasken kl. 23, inden I selv går i seng. Måske kan de spise den mere eller mindre i søvne og accepterer den så også bedre.

Jeg synes altså det er et forsøg værd at lære dem at tage flaske, hvis du fornemmer at amningen tærer for meget på dine kræfter og gør det svært at finde overskud til begge børn fordi de ofte også spiser forskudt og spiser de samtidig forstyrrer de hinanden. Lykkes flasken ikke så er det jo sådan det må være, men du kan godt forsøge:o)

Med hensyn til ris, pasta osv. så må børnene generelt få mad som tager udgangspunkt i jeres mad. De må ikke få mad som er stegt, ...


Annonce

... men fisk og kød lavet i ovn er helt fint sammen med kogte grøntsager og det er helt fint, hvis du kan nøjes med at mose tingene lidt groft.

Du skal være opmærksom på indtaget af gluten. De må godt få glutenholdige produkter men det skal være i små mængder som stille og roligt øges. De må således gerne få lidt brødskorper at sidde med, de må gerne få pasta osv. men gluten findes hovedsageligt i hvede og derfor skal du medtænke dette, når du giver disse ting.

Med hensyn til salt, så skal du ikke bruge for meget af dette og bruger I meget salt, så er det vigtigt at I overgår til bordsalt, som først kommes på efterfølgende. Der sker dog ikke spor ved at du laver lidt mild karrysovs eller bruger lidt almindelige krydderier som timian og oregano eller lignende, løg og hvidløg kan også sagtens bruges og børnene vil sætte stor pris på at få mad som smager af noget. Derfor bør deres mad som udgangspunkt også være det de ser at I spiser, I skal altså spise det samme.

Med hensyn til groft brød og kerner så sker der i princippet ikke noget ved at du giver børnene brød med kerner. Problemet i det er dog at barnet ikke fordøjer dem og kernerne kommer ligesom hele ud, så der er ingen optagelse, ingen glæde af dem. Derudover vil for mange kerner kunne give problemer med løs mave.

Når du skal vælge brød til dine børn, så kan du variere det lidt, så de nogle gange får det brød du selv synes er lækkert og andre gange giver dem noget mere børnevenligt det vil sige groft og uden hele kerner.

Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, så skallen kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner.

Der er så vidt jeg ved ikke problemer med valget af kerner, de du skal gå efter er de grovere brødtyper, som vejer mere i hånden (holdt i hånden kan man godt mærke at det er et 'tungt' brød).

Til sidst vil jeg lige skitsere en plan for dagen ud fra det du også selv har sendt:

Tidlig morgen 5.30-6.00: Bryst. Prøv at købe nogle mørklægningsgardiner som holder sollyset ude og gør at de så måske kan sove lidt mere efter amning.

Morgen 7.30-8: Havregrød, flerkornsgrød eller lignende, evt. med lidt frugtmos, vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Formiddag 9.00-9.30: Puttes til formiddagslur og ammes inden evt. inden

Frokost 11.30-12.00: Grønsagsmos m kød/fisk og det er helt fint at du forsøge med lidt brødhapsere, hvis de er interesseret i det. De skal have det som ekstra og som en lille øvelse, præcis som du selv beskriver, vand af kop

12.30-13: Puttes til middagslur evt. med bryst

Eftermiddag: 15.00-16 Frugtmos, eller frisk frugt, bær, en brødskorpe eller lignende at sidde med, vand af kop. Evt. ammes

Aften 18.00: Grønsagsmos med kød/fisk, mere og mere af jeres mad, sovs, ris, osv. evt lidt frugtmos til dessert, vand af kop

Puttes til natten 19.00-19.30 med amning eller flaske

Sen aften 23: Ammes eller flaske

Nat 24-06: Vand hvis noget.

Som du kan se her så ligner planen rigtig meget den plan I selv har. De to amninger som du med tiden kommer væk fra er for de første de to om natten altså mellem 24-06. Men derudover så er det hovedsageligt de to amninger som ligger før deres formiddagslur og før deres eftermiddagslur. Igen er der børn som har brug for disse amninger i forholdsvis lang tid og det er helt okay, hvis I har det godt med det og det ikke betyder noget for deres øvrige indtag af mad.

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre og at ovenstående hjælper jer videre på vej. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce