Svar: Endeløs aften-amning
Kære Mette
Det er meget normalt at børn spiser hyppigere om aftenen, altså både tiere og med kortere interval. Det er den naturlige måde at fylde sig godt op på, så de netop kan sove det lidt længere stræk hvor både mor og barn har behov for det. Samtidig har de fleste kvinder ikke helt så stor en mælkemængde sidst på dagen og derfor dier barnet altså også lidt hyppigere her.
Det vil være udmærket at du forsøger at holde din datter lidt 'til ilden' i løbet af dagen, hun behøver ikke sove for lange stræk, så når der der ved at gå 3-4 timer, så må du godt begynde at pusle lidt om hende og se om hun vågner lidt op til dåd. Det kan nogle gange hjælpe lidt at få fyldt lidt ekstra på i løbet af dagen, men ellers ser hendes rytme jo meget fin ud.
I forhold til brystbetændelse, sår og svamp, så skal du for det først sørge for at din datter får 'tømt' dit bryst godt nok når hun spiser. Brug forskellige ammestillinger for at hjælpe hende til dette. Du skal være helt sikker på at hun har rigtig fat og ikke holder for yderligt på vorten, da du har sår - det lyder som om hun ikke har helt rigtig fat, så vær opmærksom på at hun skal gabe godt op, så brystet kommer godt ind i munden.
Bruger du suttebrik? I givet fald så tjek at brikken er stor nok i forhold til vorten ellers kan brikken også give dig sår. Hvis du malker ud, så skal du på samme måde sikre dig at suget passer til brystvorten - også en malkemaskine kan give sår.
Med hensyn til svamp, så er der flere ting som er rigtig vigtige:
- Du skal sørge for at få svampeinfektionen behandlet og både dine bryster (begge to) og din datter skal behandles. Og her skal du have en creme/gel ved egen læge
- Du kan forsøge at afvaske brystet med danskvand efter amning og også forsøge med danskevand i din datters mund
- Brysterne skal lufttørre efter amning
- Ammeindlæg skiftes ved hver amning
- Brug en BH af bomuld og ikke kunststof
- Alle BH'er, sengtøj, håndklæder osv skal vaskes ved 60 grader
- Vær omhyggelig med håndvask, både i forbindelse med toiletbesøg, bleskift osv.
- ...
... Alle sutter, suttebrikker (hvis de kan tåle det), malkemaskine-dele, sutteflasker osv. skal koges i 10 minutter - en skoldning med kogt vand fra elkogeren er altså ikke nok.
- Vær opmærksom på dit indtag af mad. Det anbefales at du forsøger at minimere dit indtag af sukker og hvidt brød
- Og det er rigtig godt hvis du hver dag kan spise lidt acidophilus - syrnede mælkeprodukter.
Med hensyn til kamillete så indeholder dette jo ingen næring og hvis det er mælk hun har behov for og du gerne vil aflastes i amning, så skulle du måske i stedet tilbyde hende modermælkserstatning eller udmalket modermælk. Hvis du tænker at det drejer sig mere om at hun har behov for ro i maven, at hun om aftenen overspiser lidt og har svært ved at kapere al den mad hun får ned og derfor er meget ked af det, så hjælper det nogle gange at give lidt kogt vand eller lidt kamillete evt. med lidt sukker. Det er dog meget meget lidt hun skal have netop fordi det ikke skal tage pladsen op for den egentlige mad.
Med hensyn til at give flaske, så lyder det jo som om at amningen ikke fungerer helt endnu og derfor kan det godt forstyrre at du går ind og giver en flaske. Det er lidt lettere at spise af flasken end af brystet og det kan medføre at din datter fravælger brystet og i stedet vælger flasken.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Samtidig har hun dog også en alder nu, hvor hun et eller andet sted nok vil foretrække den ægte vare, - hun bruger jo f.eks. heller ikke sut og du kan derfor overveje om det vil hjælpe jer med en enkelt flaske en gang imellem f.eks. om aftenen. I givet fald skal det så nok være en flaske med mælk.
Med hensyn til om der er noget at komme efter, så ja - det kan du være sikker på, ellers ville hun ikke ligge der:o) Det er sådan at et bryst aldrig kan tømmes - det er et rigtig dumt begreb. Der vil altid være noget at komme efter. Man siger normalt at efter ca 1 time er der dannet 45 % af mælken igen, efter 2 timer mellem 70-75%, efter 3 timer 90 % og efter 4 timer er der fuld dosis igen.
Håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.