Svar: Bange for dyr
Kære dyreglade mor
Jeres datter er kun 1½ år og således lidt forud for sin tid:o) De fleste børn er omkring 2 år når de sådan rigtigt begynder at blive bange for dyr. Børn under 2 år er dog ofte bange for pludseligt opståede ting, for høje lyde osv. og måske er det en blanding af disse ting, som ses hos jeres datter. Det er altså helt naturligt at hun viser frygt for disse ting.
Børn som vokser op med et kæledyr vil som regel have mindre frygt for disse ting end børn som ikke er vant til at være sammen med dyr.
I skal skelne lidt imellem om jeres datter er angst eller om hun frygter. Hvis hun er angst, så er der mange ubehagelige følelser involveret i mødet med et dyr, hun kan blive helt panisk, skrige vildt, ville væk, græde osv. Hvorimod hvis hun frygter det, så er det mere at hun dirrer, holder øje med det, kigger på dig og forsikrer sig om at det er okay, accepterer på afstand osv. Altså lidt mere en tilbageholdenhed men hvor hun godt kan ...
... vises vejen og lærer at det er okay.
Jeg synes det er udmærket at tage hende med i zoo en gang imellem, det kan også være fint at gå ind i en dyreforretning og kigge på dyrene der. Det er jo ikke helt så store dyr og samtidig er det måske ikke så voldsomt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal naturligvis aflæse hende så godt som muligt og ikke på nogen måde tvinge hende til at holde eller røre og hvis hun vil ud derfra igen, så gå. Lad være med at sammenligne hende med andre børn ikke noget med at sige "prøv at se den anden lille pige" - vis hende at I accepterer hende som hun er og at det er okay at trække sig, men hjælp hende også ved at tage hende ved hånden og guide hende, tale med hende om hvad det er for et dyr, hvad det spiser, vis hende hvordan I rører ved dyret osv. I takt med at hun ser I gøre tingene og fornemmer at I er afslappede så vil hun også blive det. Hun bruger jer som et spejl.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.