Svar: Mælk nok? - 3 mdr.
Kære JoJo
En tommelfingerregel lyder at barnet skal fordoble sin vægt indenfor det første ½ år og tredoble sin vægt inden for et år. Din datter har på kun 3 måneder præsteret at fordoble sin fødselsvægt og jeg er derfor slet ikke i tvivl om at du har masser af mælk til hende og at hun trives rigtig fint med din mælk!
At hun i øjeblikket ikke tager så meget på er altså helt normalt. Hvis hun fortsatte med samme vægthastighed, så ville hun jo ende som en kæmpe... :o) Derfor er det kun et tegn på at hun fuldstændig regulerer tingene ind selv og du skal ikke være bekymret i den retning.
Det er rigtig skidt at din kæreste har stillet spørgsmålstegn ved om du har mælk nok og om din mælk er god. For jeg kan fornemme at du et eller andet sted ved rigtig meget omkring det at vurdere trivsel og det at se på din datter om hun har det godt og den intuition og viden du har skal du bibeholde. Naturligvis bliver man nogle gange i tvivl som mor (også selvom man har viden som f.eks. sygeplejerske), men det er stadig rigtig vigtigt at du tror på den fornemmelse du selv har og her er der tale om en pige som simpelthen stortrives på mors mælk - det er lige efter bogen:o)
Når din datter afviser brystet så er det fordi hun har en naturlig evne til at selvregulere og det er simpelthen så flot at hun gør dette. Måden hun spiser på hænger sammen med at hun nu er lidt ældre, større, holder vacuum om brystet på en anden måde og hun er en stor pige. Samtidig har du sandsynligvis en rigtig god nedløbsrefleks, så hun får ...
... mælken hurtigt - derfor ammer hun kortvarigt.
Du kan prøve at gøre det at du lader hende spise fra en side, hvor du fornemmer at brystet er blødt og eftergiveligt, så kan du skifte hende og bagefter enten tilbyde samme bryst igen eller tilbyde toppen af modsatte side. Herefter er måltidet overstået.
At afføringen bliver lidt grøn er helt normalt. Der sker nogle enzymændringer i tarmene som godt kan spille ind på afføringens udseende og som også gør at der nu går lidt længere tid imellem hendes afføringer. Derudover kan den grønne afføring skyldes noget du har spist. Det er ikke udsædvanligt at mødre fortæller der kan være en sammenhæng hvis de f.eks. har spist banan eller spinat... af en eller anden grund...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så kan meget grøn og vandtynd afføring naturligvis også være tegn på en maveinfektion, men så ville din datter have mange andre symptomer som f.eks. feber og det lyder bestemt ikke til at være tilfældet hos jer.
Da din datter nu er 3 måneder gammel, så vil du ikke opleve brystspænding på samme som som du gjorde i starten. Det er helt normalt at brystspændingen føles mest om natten og tidlig morgen, da du om natten producere mere af det mælkestimulerende hormon prolactin. I løbet af dagen føles brystspændingen ikke på samme måde.
Det er også helt naturligt at din datters maveskind og hud ændrer sig - hun er ikke længere spæd, men er en rigtig dejlig lille baby og det skal du holde fast i.
Håber jeg har fået bragt lidt ro i sjælen. Ha en rigtig god weekend og fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.