Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål til madplan


29. maj 2007

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det er godt du spørger og jeg skal prøve at uddybe. Det er jo ikke nemt, når man bor i udlandet og ikke har så mange andre muligheder for at tale med en sundhedsplejerske:o)

En normal portion varierer meget, nogle børn spiser meget og andre mindre og det er helt okay at der er denne variation. En normal portion ligger mellem 1-2 dl. færdig grød og mos.

I forhold til at Nikolas nu er 6 måneder gammel, så vil 1-2 dl. grød og mos være passende, men igen skal det ses i forhold til hvor meget plads det tager op for mælken, da mælk fortsat er rigtig vigtigt. Hvis du således oplever at han får for lidt mælk, hvis du giver ham 2 dl. så er det bedre kun at give ham en dl mod at han så fortsat får sit mælke og væskebehov dækket.

Nogle børn spiser bedst i løbet af dagen og har lille appetit om aftenen, derfor kan man ikke sige at han om aftenen skal spise så og så meget. Det vigtigste er at han interesserer sig for at spise og har lyst til det og det er bedre at han spise lidt og tit end få portioner som så er meget store.

Da børn ofte ikke spiser så meget om aftenen, så er det ofte en god idé at servere lidt af den samme slags mad til frokost, så bliver barnet alligevel dækket fint ind med grøntsager, kød og fisk.

Det er rigtigt at maden skal tage udgangspunkt i jeres mad. Da din dreng først lige skal igang med mos med kød og fisk, så vil det være godt at du i begyndelsen laver kødboller til ham som ligesom kun er til ham. Dem kan du have liggende i fryseren, så er det let at tage en kødbolle op og bruge den i mosen. I de første kødboller synes jeg ikke der skal være for meget krydderi, men forholdsvis hurtigt kan du godt begynde at bruge lidt af indmaden af en frikadelle.

Hvis du ser på den opskrift som sundhedsstyrelsen har i deres bog omkring grundfars, så indgår der også både lidt salt, peber og løg i denne opskrift. Og det handler også om at børn godt kan lide at maden ...


Annonce

... smager af noget. Det betyder ikke at man skal krydre ekstra meget, men der må godt være lidt smag og maden må gerne tage udgangspunkt i familiens mad. Det er klart at hvis man i familien spiser meget krydret og stærk mad, så vil det være en fordel at tage noget fra til barnet inden krydderierne kommer i. Det vil også være hensigtsmæssigt at krydre ved bordet med f.eks. bordsalt. Men krydrer man let, så kan barnet spise det samme.

Det er korrekt at kød og fisk skal blendes ned i mosen, så det ikke kommer i den gale hals, men i løbet af den næste månedstid er det vigtigt at du forsøger at give din dreng lidt mad som har lidt substans og som kræver at man arbejder med det i munden. Derfor også f.eks. havregrød, som jo er flager og ikke bare en mild grød der skal synkes.

Omkring 7 måneders alderen vil det være fint at du en gang imellem forsøger at mose med en gaffel, så alt ikke bare er fint blendet og her kommer risene ind i billedet. Det er rigtigt at brødskorper kan komme i den gale hals og man skal heller aldrig give børn noget at sidde med uden at have dem under opsyn. Men hvis din dreng sidder i sin høje stol og I sidder sammen ved bordet, så vil du fint kunne give ham en brødskorpe i hånden, som han så kan sidde og gnave lidt i, opbløde med spyt osv. Det er god mundmotorisk træning for ham, når han omkring 8 måneders alderen skal begynde at tygge rigtige brødhapsere.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Beklager hvis mit svar omkring jern og d-vitamin ikke var tydeligt nok. Ja din dreng skal have både jern og d-vitamin da han ikke tilbydes 400ml mme dagligt. Sådan er det, når man følger de danske regler og han skal have fuld dosis af begge dele. Det anbefales at give 10mikrogram D-vitamin dagligt og ca 9mg jern dagligt.

Det er helt fint med amningen hvis det er hvad han har behov for lige nu:o)

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre og skaber lidt mere klarhed. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce