Svar: Separationsfase, at spytte og hukommelse
Kære Elin
Jeg kan høre at dine børn fortsat trives rigtig godt og er igang med en god udvikling. det er rigtig dejligt og det er helt korrekt at de nu er i separationsfasen og det er som du skriver 'noget som man bare skal igennem':o)
Det er rigtig fint det du gør, det er helt korrekt at tale til dem, når I går rundt i et andet rum, så de kan høre at I stadig er der og det er også en god idé at kalde på dem for at lære dem at komme til jer. Jeres datter vil jo godt kunne bevæge sig efter lyden og så kan man håbe at brormand føler efter...:o)
Med hensyn til hvad du skal gøre sådan rent praktisk, når du går i bad så er der jo ikke faste regler for dette. Du må et eller andet sted gøre som du mener fungerer bedst. Måske kan du lade dem være alene i stuen, måske har I en kravlegård eller lignende hvor de kan være imens du bader. Jeg tænker at de måske også er meget opmærksomme på lyde lige nu og derfor reagerer så voldsomt - at det også handler om lyden fra brusevandet og ikke kun om separationsfase.
Ellers så er det helt rigtig det du gør med at tale til dem, komme frem fra kabinen så de kan se dig osv. Går det helt i koks så kan et bad, når far er hjemme jo være løsningen men et eller andet sted så synes jeg altså også man har ret til at få et bad og så må børnene vente de par minutter det tager lige at blive bruset over og få vasket håret... det tager de jo ikke skade af. Tilgengæld får de så en mor som har lidt mere overskud - for det får man altså også af et bad:o)
Når farmor skal passe børnene så skal det nok gå. Man kan sige at det bedste var hvis hun kunne passe dem hos jer, fordi de så er hjemme i vante omgivelser og dermed mere trygge. Men det er ikke et must og hvis biografen ligger tættere på hvor farmor bor og I synes det er bedst sådan så er det det.
Det er en god idé at I taler med farmor om hvordan I gør i øjeblikket, både det med at I pludrer når I er ude af syne og hvordan I gør tinene rent praktisk med mad, skiftning osv. Jo mere farmor kan gøre som er som I gør, jo mere genkendelighed, jo større tryghed.
Med hensyn til at pille ved ting, så hører dette også til og børn husker altid bedst, hvis der følger en handling med. Jeres børn husker altså bedst et nej, hvis de samtidig bliver flyttet væk. Så kravler de tilbage igen og I må flytte dem igen og igen og igen og igen og igen... nogle gange vil det også være muligt at aflede, give barnet noget andet at gå op i og beskæftige sig med.
Med hensyn til at spytte, så skal man vurdere hvad der er tale om. Er det en øvelse i at bruge ...
... læberne, så de øver sig i læbelyd og fornemmelse af spyttet når man siger prrr f.eks. Eller er det er spørgsmål om at de endnu ikke er så gamle at deres mundmotorik ikke helt er parat og de endnu ikke helt har lært sig at holde maden i munden og teknikken med at arbejde med maden i munden og få ført maden til svælget og sunket. Eller er der tale om at de spytter ud fordi de allerede nu er så bevidste at de ved de får en reaktion fra jer.
Drejer det sig om førstnævnte ting, så skal de naturligvis have tid til at lære og lov til at øve sig. Drejer det sig mere om at få en reaktion hos jer, så skal I naturligvis ikke begynde at grine med, men må gerne holde fast i jeres nej, og så vidt muligt ikke begynde at vise den særlig interesse når de gør noget I ikke vil have. Får man ikke opmærksomhed så er det ofte ikke så interessant.
Det at tale om hukommelse hos små børn er noget meget kompleks og ikke sådan lige til at beskrive kortfattet. Jeg vil dog gøre et forsøg, men ellers vil jeg henvise dig til litteraturen og søge på emner som 'hjerneprocesser' eller 'hjernen på begynderstadiet'.
Tidligere mente man at små børn ikke havde nogen større hukommelse og at deres hjerne og nervesystem var umodent. Idag ved man at små børn godt kan huske og at de fra fødslen allerede har en aktiv hukommelse. Der er dog tale om en mere sansemæssig hukommelse.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Spædbørns hukommelse fungerer usikkert og deres langtidshukommelse er ikke god. Først i 6-10 mdr´s alderen begynder barnets hjerne at modnes, så meget at barnet kan huske over længere tid. Og først i skolealderen mellem 1-3 klasse begynder børns hukommelse at fungere som voksnes.
Hukommelse er flere ting og man inddeler hukommelse i forskellige systemer. Hukommelse udvikler sig med alderen og forskellen mellem en voksens hukommelse og et barns hukommelse er at ikke alle systemer fungerer fra fødslen. Det kommer med tiden. Nogle af systemerne er netop korttidshukommelse og langtidshukommelse, som er begreber du sikkert kender, men man taler også om andre former for hukommelse, som jeg ikke vil komme ind på her.
At kunne huske er at kunne genkalde en erindring. Nogle erindringer er stærkere end andre. Det vil sige at forskellige ting kan kalde en erindring frem og på den måde gøre at vi husker eller at noget virker genkendeligt. Og netop det at flytte barnet i forbindelse med et nej, fremkalder en erindring og dermed at barnet hurtigere lærer at forstå at der var noget her det ikke skulle røre.
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.