Annonce

Annonce

Svar: Hvordan får vi ham til at falde til ro inden han skal sove om dagen?


5. juni 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Det lyder ganske rigtigt som om at Noah ikke altid sender så tydelige signaler og sådan er der børn, der er. Derfor tror jeg det er vigtigt at I forsøger jer med en lidt fast plan for dagen, hvad angår søvn og spisning og så småt begynder at kigge lidt mere på klokken end på Noah.

Du skriver at du fornemmer at din mælkemængde varierer meget og det er også sandsynligt at den gør de. De dage hvor du lægger mere til øger du din mælkemængde og så har du mere næste dag, hvor du så måske ikke lægger så meget til og mælkemængden nedsættes.

Du ammer ca 6 gange i døgnet og giver derudover flaske ca 1 gang og det lyder umiddelbart meget passende i forhold til at dække hans mælkebehov. Du skriver dog også at du oplever ham som sulten ind imellem og at du nogle gange må amme ham i søvn, hvilket lyder som om du synes det er forkert at gøre?

Jeg tænker at det har været meget varmt på det sidste og det derfor er naturligt at din dreng efterspørger brystet hyppigere, ikke fordi han er sulten men simpelthen for at få slukket tørsten og det er helt naturligt og det skal han have lov til. Samtidig tænker jeg også at han jo endnu ikke er så gammel, så hvis du ved at det beroliger ham at blive ammet inden han skal sove, så skal du naturligvis gøre det og have det godt med det.

De 3 lure i løbet af dagen lyder passende i forhold til hans alder og de sammenlagte 4 timer som det bliver til lyder også passende. Nogle dage vil han måske sove lidt mindre, hvis han er en dreng som generelt er meget på og gerne følger med i verden omkring sig og andre dage måske lidt mere og den fleksibilitet skal der være plads til. Men overordnet set så ser jeres dagsplan fin ud.

Du kan naturligvis overveje om det er tiden for lidt skemad eller om det endnu er for tidligt. Jeg tænker at du i første omgang skal forsøge bare at tilbyde brystet lidt hyppigere og gerne inden søvnen for at se om det vil gøre en forskel. Det vil være naturligt hvis det vil øge din mælkemængde tilstrækkeligt til at han sover mere roligt og så kan du sagtens vente med at introducere skemaden lidt endnu.

Når det bliver relevant med skemad, så vil det også være med til at give lidt struktur og mere faste rammer for dagen. Det vil være relevant at du tilbyder dette til lidt fast tid osv. og din dreng vil således også stille og roligt ...


Annonce

... blive bedre til at fornemme hvad det vil sige at være sulten, træt, tørstig osv. og dermed også lettere at aflæse:o) Tiden arbejder altså for jer:o)

Så for at svare på dine spørgsmål, så tænker jeg at det vil være en god idé hvis du forsøger at amme lidt hyppigere i løbet af dagen, tilbyder en tørstslukker når det er behovet og accepterer at din dreng lige i øjeblikket har behov for brystet, for at finde roen og falde i søvn. Jeg tænker at dette vil have en positiv effekt og hvis ikke, så er det måske tiden for lidt skemad, men prøv at øge ammeintervallet først.

Med hensyn til flaske/amning kl. 23, så tror jeg ikke umiddelbart at det vil have den største effekt hos jer, da du fortæller at Noah sover rigtig godt her og selv melder sig i løbet af natten. Flaske på dette tidspunkt, vil kunne gøre at du misser en natamning og det vil igen have indflydelse på din mælkeproduktion. Du kan prøve at lægge til brystet inden du selv går i seng - det kan jo ikke skade og virker det, så er det jo dejligt for jer begge:o) De fleste børn er dog 6 måneder inden de kan sove igennem om natten uden at få mælk.

Det er fint at bruge voksiposen, men du har sikkert ret i at det er varmt og at han også protesterer på grund af det. Jeg tror som sådan ikke at posen er for trang - jeg tror det er varmen. Så forsøg at putte ham uden eller med dynen let løftet, så han ikke får det for varmt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis han er meget nysgerrig og gerne vil følge med, så kan det være okay at I sætter ham lidt op. Ikke sidde, som børn i 6 måneders alderen kan, men let eleveret, så hovedet og overkroppen er lidt højere oppe end benene. I nogle barnevognen er der et lille ryglæn som kan bruges. Lad ham ligge og kigge ud, og put ham så når han begyder at vise træthedstegn. Når han sover skal han ligge fladt.

Og så tror jeg at I nogle gange skal gå i soveværelset med ham, lad vinduet stå på klem så der er køligt og læg dig så og am ham i dobbeltsengen. Det at komme ind i et køligt rum, blive skærmet for impulser og få brystet til at finde roen kan være guld værd.

Det handler om at finde balancen imellem at give ham stimulation, så hans nysgerrighed på livet tilfredsstilles og han oplever en mental træthed og samtidig skærme ham så han ikke bliver overstimuleret.

Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce