Svar: Meget kort måltid ved bryst - mere MME?
Kære Helle og William
Når man begynder at supplere sin amning med flaske, så viser man brystet at barnet ikke længere har samme behov og derfor nedsættes mælkemængden. Samtidig er det meget lettere at spise af en flaske, man skal ikke arbejde helt så hårdt for føden - det flyder ligesom bare ind i munden. Derfor sker der tit det at børn som får flaske begynder at afvise brystet.
William er nu 3 måneder gammel og jeg ved fra et af dine tidligere breve at du har overvejet ammestop omkring 6 måneders alderen. Du skal derfor gøre op med dig selv, hvordan du egentlig har det med amning og hvad du gerne vil.
Hvis du fortsat gerne vil amme til han er 6 måneder, så er du nødt til at lægge hyppigere til brystet og ikke tilbyde for meget flaske. Det kunne være en flaske dagligt f.eks. inden han puttes til natten, men ikke mere end det. Jo hyppigere amning, jo mere mælk. Så må han altså spise hver 2 time i et til to døgn og så vil mælkemængden stige og han vil dermed også spise lidt længere tid hos dig igen.
Din mælkemængde kan således arbejdes op igen, hvis du vil det.
Hvis du egentlig har det meget godt med at amningen stopper, så kan du godt supplere din amning med mme hvis du fornemmer at han efter amning er mere sulten. Du kan også erstatte en ...
... amning med en flaske og stille og roligt vil din mælk så forsvinde og han vil ikke synes det er sjovt at ligge ved brystet længere. Du vil kunne mærke at han bliver irriteret fordi der ikke er noget at komme efter.
Med hensyn til brystbetændelse, så er det rigtigt at du skal mærke efter i brystet. Hvis det virker godt fyldt med mælk og din dreng ikke dier, så vil jeg foreslå dig at du enten malker ud med maskine eller håndudmalker. Er der rødme, hævelse, ømhed, bliver brystet meget spændt og virker knudret, så skal du også malke ud og bliver måske nødt til at gøre det et par gange, så du er sikker på at brystet er tømt. Men hvis amningen stille og roligt nedsættes så det bare bliver mindre du lægger til og mindre og mindre han dier, så kan det godt gå i sig selv og behøver ikke give problemer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Normalvis skal man ikke give ekstra vand at drikke til et barn på kun 3 måneder. Det vil være fint, hvis din dreng bare dier hos dig nogle enkelte minutter så får han slukket tørsten med den vandholdige mælk og det er rigtig fint. Det er vigtigt at kogt vand ikke får lov til at fylde i maven og tage pladsen op for den egentlige mad (mælken) som jo er næring og det han tager på af. Der er ikke noget at vokse af i vand:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.