Svar: Græder ved brystet
Kære Lisa
Tillykke med den lille dreng og velkommen til:o)
Der kan være flere årsager til at din dreng reagerer som han gør og det er lidt svært for mig at sige, hvad der lige præcis er tale om her, når jeg ikke kan se det. Jeg vil dog give dig lidt idéer og så kan du se om noget af den kan bruges og passer til jeres situation.
For det første tænker jeg at det lyder som om at du har godt med mælk. Din dreng har taget fint på og det er således ikke et spørgsmål om at han er sulten. For det kunne være den ene ting.
Måske er det derfor det modsatte, at mælken simpelthen flyder så hurtigt at han har svært ved at følge rigtig med og derfor bliver lidt sur og slipper. Jeg ved at det for nogen hjælper endten at lade lidt af mælken løbe ud og så lægge til igen og nogle mødre bruger det at give en sut, når barnet slippe brystet og hiver for meget i vorten og bliver sut - så lige en sut i munden, få ro på og så sutten ud og hen til brystet hvorefter barnet så roligt tager fat igen.
Nogle kvinder har en lidt langsom nedløbsrefleks. Det er sådan at barnet skal die lidt på brystet, så bliver der sendt nogle impulser op til hjernen at nedløbsrefleksen skal gå igang og så begynder mælken at løbe. Dette sker hele tiden under en amning. Hvis nedløbsrefleksen er lidt langsom så mister barnet nogle gange tålmodigheden og begynder at hive mere i vorten og ligge uroligt. Her kan det hjælpe at stimulere brystet og brystvorten lidt med hænderne først, så du får sat gang i processen og det kan også nogle gange hjælpe at have en lille sprøjte med lidt mælk som man så drypper i barnets mundvig, så han kan smage at der er noget at komme efter og bliver ved at sutte. Det kan også behandles medicinsk med en næsespray - Syntocinon til mor.
Du skriver at det går godt om natten og her tænker jeg at det derfor også kan handle om ammestilling. At du måske har hænderne for meget på din drengs hoved, når du sidder op og ammer om dagen og hvis du holder en hånd for meget på hans hoved, så oplever han det som et pres og vil derfor blive mere 'flitsbueagtig'. Om natten ligger du ganske givet ned og amme og derfor har han ikke noget pres på hovedet. Vær derfor meget opmærksom på hvor du har dine hænder, når han lægges til. Du må gerne støtte han hoved, men så skal det ...
... være i nakken og ikke i baghovedet.
Det kan også være en fordel at du lægger dig ned med ham i løbet af dagen og derudover tænker jeg at du skal forsøge at benytte dig af tvillingestillingen. Et stillingsskift har stor betydning også i forhold til hvordan han får arbejdet med brystet.
Det er altid meget svært at sætte tid på en amning, men du skriver at du ammer ca 2 x 15-20 minutter på en side og så herefter tilbyder toppen fra det andet. Det lyder forholdsvis længe, især fordi du også skriver at du ammer hver eller hver anden time. Det lyder faktisk som om at du en gang imellem skal begynde at trøste lidt i stedet og ikke lægge så hyppigt til brystet. Med et ammeinterval på den måde du beskriver, så burde han faktisk være dækket godt ind og jeg tænker derfor at du skal forsøge at tilbyde ham en sut, hvis han virker yderligere søgende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må gerne (og nu sætter jeg så lidt til på alligevel) amme f.eks. 20-30 minutter på en side, hvis han vil det. Hvis han så herefter falder hen, så skifter du ham og tilbyder ham så toppen fra det andet bryst. Herefter er han færdig med at spise og kan sove og har han brug for en sut for at få maden lidt igennem systemet og for at finde roen, så giver du ham sutten her og hjælper ham med at sove. Og han må gerne sove et par timer inden han skal have mad igen.
At hans afføring er tynd er helt normalt for hans alder. Netop omkring 2 måneders alderen begynder afføringerne at ændre sig lidt både i konsistens og også nogle gange i farven. Der begynder også at kunne gå lidt længere tid imellem afføringerne og der er således ikke længere afføring i hver ble.
I øjeblikket hvor det er meget varmt, så kan det sagtens være at din dreng imellem sine hovedmåltider, som måske vil ligge hver 3-4 time, vil have behov for brystet fordi han simpelthen har behov for at få slukket tørsten, men her tager han så kun toppen og vil ikke have mere. Det drejer sig bare om at få den vandholdige mælk. Det er jo smadder smart. Næste gang du så ammer, så starter du der, hvor han har drukket toppen og så tilbyder du ham så at 'spise i bund' og tilbyde toppen fra den anden side og så er hans hovedmåltid færdigt og han kan atter puttes til søvn.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.