Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn - 4 mdr.


11. juni 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jane

Din dreng har en alder, hvor han oplever rigtig meget af verden omkring sig og derfor på en gang både vil følge med, er nysgerrig og helt på dupperne for ikke at gå glip af noget og samtidig er han ikke i stand til selv at sige fra. Det betyder at han meget let får for mange indtryk og derfor er det en af jeres vigtigste opgaver at hjælpe ham med at blive skærmet og få hjælp til at lukke alle stimuli ude:o)

Når jeres dreng ligger i jeres favn, så er han tæt på jer, omsluttet af jeres arme, beroliget af brystet eller jeres duft, jeres vejrtrækning og det at blive vugget er noget han kender inde fra maven.

For at komme hen i noget som minder om dette og som han sætter så stor pris på, så vil det være en rigtig god idé at du svøber ham tæt, så det i stedet for jeres arme er et klæde der holdes rundt om ham. Sutten og suttekluden som jeg foreslog var for at give ham fornemmelsen af at have noget ved ansigtet som substitut for brystet og jeg synes fortsat I skal forsøge det. I kan evt. gøre det at du malker lidt af din mælk ud og så giver ham sutten med lidt af din mælk på... (kun din mælk ikke sukker eller andet).

I første omgang tænker jeg at I skal forsøge at putte ham alene i løbet af dagen. Det er svært at indføre om aftenen - det er lettere om dagen. En mulighed er at putte ham i barnevognen og så køre ham en tur. Riskoen er dog at han så skal køres i søvn hver gang han skal sove, hvilket jo også er uhensigtsmæssigt i længden. Som en overgang er det dog en mulighed, i håb om at du tilsidst kan nøjes med at vugge vognen frem og tilbage et par gange.

Med den alder han har så har han fortsat behov for rigtig meget mælk og det er hensigtsmæssigt at han fortsat ammes. Prøv dog at passe amningen ind så han ikke får lov at falde helt i søvn ved brystet, men er mæt og tilfreds og klar til at komme over i sin seng.

Det er naturligt at han protesterer, når han lægges fra en varm favn ned i en kold seng og det er her at svøbet hjælper. Hold ham derfor svøbt allerede i jeres favn, så opleves skiftet fra favn til seng ikke så stort. Det er en god idé at gøre sengen hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule". Det er også derfor at barnevognen er så god - fordi den har en naturlig kaleche.

Når I lægger ham fra jer, skal det være inden han falder i så dyb søvn, at han ikke ænser at han bliver flyttet. Det er synd for ham, hvis han sover godt og idet han så lægges ned, så bliver han forskrækket fordi han ...


Annonce

... pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Han skal altså følge med I at han bliver flyttet, men samtidig hvor han er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til vejrtrækningen og se på hans øjne. Læg ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og han har sin sut (evt. med lidt af din mælk). Stå ved ham og hold dine hænder roligt på hans krop. Han skal fornemme at du er der og du må gerne lade dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser/eller vug med barnevognen.

Hvis han har lettere ved at falde i søvn på siden så put ham på siden og vug ham på hoften imens han ligger ned. Han må også gerne puttes på maven - du skal bare vende ham om så han sover videre på ryggen, når han er faldet i søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Vær opmærksom på at børn skifter søvnfase imellem 30-60 minutter og det betyder at du ikke skal sidde med ham alt for længe, når du er færdig med at amme - Det er altså et spørgsmål om at du er sikker på at han har fået mad nok - se min tidligere mail om plan for amning og når han har spist to gange hos dig, så er han putteklar og her må du forsøge ovenstående metode.

Du skal regne med at han skal sove 3 gange dagligt - formiddag, til middag og eftermiddag - sammenlagt 4-5 timer og om natten ca 10-11 timer (afbrudt af mad). Tilsammen ca 15 timer i døgnet. Du skal derfor være opmærksom på at putte ham inden han bliver alt for træt og samtidig ikke forvente at han sover 3 timer i stræk, for det gør han ganske givet ikke. Prøv så småt at kigge lidt efter uret, når du putter ham i løbet af dagen og ikke så meget på hvordan han ser ud. Det lyder som om at jeres dreng ofte bliver puttet lidt sent i forhold til de træthedstegn han har og derfor foreslår jeg at I putter ham tidligere end I lige umiddelbart tror... det er svært jeg ved det og børn er også meget forskellige til at sende træthedssignaler:o)

Da han kun lige er blevet 4 måneder og han lyder til at være en meget tryghedssøgende lille dreng, så synes jeg umiddelbart ikke at I skal forsøge "se-til-metoden". Den anbefaler jeg normalt først fra ca 8 måneder - den er god til børn i separationsfasen og det er ikke det der er tale om her. Her skal i have indført nogle nye vaner og rutiner:o)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce