Annonce

Annonce

Svar: Søvn problemer - 9 mdr.


16. juni 2007

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Jeg kan godt forstå at du er træt og jeg tænker at det må Frederik da også være. Han har jo som du også selv skriver, behov for at få sovet, få ro, få sammenhængende søvn og det må vi jo se at gøre noget ved:o)

Jeg tror bestemt ikke at han lider nogen nød og han lyder til at være en dreng som er igang med en rigtig god og aldersvarende udvikling både mentalt og fysisk. Det er faktisk meget naturligt at børn netop i Frederiks alder sover meget mere uroligt end tidligere oplevet og at natteuroen netop trapper op i den alder, hvor barnet er i det man kalder separationsfasen.

Jeg vil give jeres sundhedsplejerske ret i at I skal være opmærksom på at Frederik ikke sover for meget om dagen eller forventes at sove for meget i det hele taget.

I fortæller at han sover 2x2 timer i løbet af dagen, altså 4 timer i alt og at han kommer i seng kl. ca 19. Jeg kan ikke se hvad tid han kommer op om morgenen, men jeg kan se at han sover igen allerede kl. ca 8. Jeg tænker derfor at han måske står op omkring kl. 6. Hvis det passer så sover han altså fra 19-06 ialt 11 timer + de 4 timer om dagen, altså ialt 15 timer.

Nogle børn har behov for dette, når de er 9 måneder gamle men for en del børn er det faktisk ved at være for meget og jeg tænker derfor at hans formiddagslur skal kortes ned og at I skal putte ham lidt senere til natten. Og ja, jeg mener at I skal vække ham om formiddagen...putte ham senere og tage ham op allerede efter en time, max 1½. Normalt skal man ikke vække børn der sover, men når de sover dårligt om natten, så er det bestemt et forsøg værd (når de har den alder som Frederik har nu).

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød eller lignende, evt. med lidt frugtmos, vand eller mælk af kop.

Formiddag 9: ½ banan, ½ bolle med smør, vand af kop. Det kan også være en amning som ligger her

Puttes til formiddagslur 9.30 og sover en time til max 1½

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, tilbehør af kogte grøntsager evt. grøntsagsmos og rester fra aftensmaden det kan være lidt frikadelle, pastaskruer osv. Vand af kop

Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 og sover her 2 timer, som han plejer.

Eftermiddag 15.30: En lille portion tykmælk eller lignende med lidt frugtmos eller frisk frugt/bær, ½ bolle med ...


Annonce

... smør, vand af kop

Aften 18: Spiser stort set det samme som I andre. Ris, pasta, kød, sovs osv. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert.

Puttes til natten kl. ca 20 med amning

Sen aften 23: Evt. amning eller vand og vågner han om natten, så er det vand han tilbydes. Du bibeholder bare dit ammestop om natten - det er rigtig fint.

Planen ligner sandsynligvis meget den plan I allerede har, dog er der den forskel at formiddagsluren ligger senere og så er den kortere og jeg tror det er vigtigt i forhold til at få jeres drengs søvnvaner ændret om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derudover så tænker jeg om jeres dreng ligger på sit eget værelse eller om I sover samme sted? Hvis I har mulighed for at give ham sit eget værelse, så vil det være fint fordi der er en risiko for at I forstyrrer hinanden. Du har nemlig fuldstændig ret i at han har en stor motorisk uro i øjeblikket som gør at det for det første er svært at ligge stille og lade roen komme over sig, men han øver sig også motorisk i søvne og får sig derfor lagt i stillinger som han har svært ved at sove videre i. Han har derfor nogle gange brug for hjælp til at skifte stilling og komme videre i søvnen.

Når man sover ved siden af hinanden, så er der en vis risiko for at man som forældre reagerer meget hurtigt, der skal ikke så mange lyde til før man hjælper med at skifte stilling, lige give sutten osv. og det kan nogle gange medføre at barnet ligesom vender sig til at vågne lidt op og et eller andet sted 'forvente' at mor og far træder til. Sover barnet på eget værelse så vil man ofte ikke reagerer helt så hurtigt og det vil betyde at barnet måske bedre selv får en chance for at finde et stillingsskift eller lignende og dermed selv bliver i stand til at komme videre i søvnen.

Når det er sagt, så har Frederik også en alder nu, hvor han drømmer rigtig meget og har meget brug for at vide at I er der og han skal se jer for at forstå at I ikke er gået fra ham. På den måde er der også et stort tryghedsbehov i det at han vågner og derfor skal han naturligvis ikke ligge og græde sig i søvn og være ulykkelig. Det er en balance I skal finde.

Jeg tror bestemt ikke at I skal være nervøse for Frederiks hjernemæssige udvikling ud fra det I fortæller om ham:o)

Håber at ovenstående plan vil hjælpe jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce