Svar: Mad og søvn - 14 mdr.
Kære Nela
Jeg kan godt forstå det pludselig virker helt uoverskueligt at du skal være hjemme, når du normalt arbejder meget og det tager altid lige lidt tid inden man finder ud af at indstille sig på den nye situation. Jeg tænker dog at I nok skal finde ud af det og at det er en vigtig tid for jer begge.
Samtidig så bliver din dreng jo også ældre og det er betydeligt lettere og også sjovere for dig at lave noget med ham nu. Han kan fint sidde i barnvognen og kan have stor glæde af at komme med ud at handle, besøge legestuer, tage til stranden, i skoven, en tur på biblioteket, en tur i zoo og hvad I nu kan finde på. Det at gå hjemme med ham er altså ikke ensbetydende med at du skal holde dig inden for hjemmets fire vægge, du kan godt tage ham med på fælles oplevelsestur og så har du noget andet at tale om ved aftenbordet end bleer og legetøj...
Med hensyn til mad, så er din søn så gammel nu at han skal have rigtig mad, som skal tygges og øvelse gør mester. Server maden adskilt så han både får rugbrødshapsere og grøntsager i stykker men samtidig også får noget som er lidt moset, som fylder i maven og som er lettere at spise. Det kan være lidt moste kartofler med sovs, lidt ris med lidt sovs osv. og ved siden af skal han så have sine frikadelle i stykker osv.
Når jeg ser planen for dagen så spiser han umiddelbart fint og varieret, men han får alt for meget sødmælk og det er sandsynligvis også derfor han får hård mave. Sødmælken skal væk - sutteflasken skal faktisk væk. Han skal drikke vand i stedet og så kan han få mælk af kop. Et stort glas letmælk dagligt er nok, når du også giver ham yoghurt og lidt ost, så er han fint dækket ind og mere skal han ikke have.
Med hensyn til planen, tidspunkterne for aftensmad, putning osv. så er jeg lidt i tvivl om hvad I plejer at gøre. Du skriver at du plejer at hente ham hos farmor ca 18.30 - plejer han så at spise aftensmad der hos hende, eller spiser han først når han kommer hjem til jer og således får aftensmad sent? Du skriver at han spiser rigtig meget mad kl. 15.30 og det lyder som om at det er dette måltid som normalt gør det ud for et aftensmåltid... Det er jo sådan set okay, men det er meget vigtigt at du medtænker at det at spise ikke kun handler om at 'fodre ham af' men også er en social ting, at det er vigtigt at I sidder omkring bordet og spiser sammen.
Du kan naturligvis godt ændre denne vane, nu i de 2 måneder hvor du er hjemme og I har mulighed for at spise sammen, men hvad så efterfølgende? Så skal han jo tilbage til den gamle rutine igen og derfor tænker jeg at du skal være meget opmærksom på hvilke kampe du kæmper lige nu og for hvis skyld. Det samme gælder putte tidspunktet.
Jeg kan godt se at det, nu hvor du er hjemmegående, er rart at han sover om aftenen så du får lidt friaften, men når du begynder at arbejde igen, så er det vel meget rart at han ikke sover for tidligt, da I jo også gerne skulle have lidt tid sammen og have mulighed for så at nyde hinanden. Da I er så priviligerede at have ham hos farmor, så giver dette naturligvis en anden fleksibilitet end hvis han skulle afleveres kl. 07 hver morgen og derfor kan den lidt senere sengetid hos jer jo godt være det bedste.
Med hensyn til grænser og grænsesætning så er han jo i en alder nu hvor han har brug for at du fortæller ham at der er visse regler. Han vil fortsat have meget svært ved at huske det og i den forbindelse er ...
... det vigtigt at lade en handling følge med. Når han f.eks. går hen og piller i noget som du ikke vil have han rører ved fordi han endten kan komme til skade eller kan ødelægge det, så skal du samtidig med at du siger nej, flytte ham. Det at blive flyttet gør at han bedre husker.
I begyndelsen vil han blive ved med at pille, stille og roligt vil han så vende sig om mod dig og kigge på dig imens han piller og tilsidst vil han så kunne lade være... Det er en del af processen.
Børn kan godt lære at der er forskellige regler hjemme og hos andre og de kan således godt skelne imellem om de er på besøg et sted og her forkæles lidt ekstra eller om det er mere 'hverdag'. Da farmor passer jeres dreng så meget som hun gør, så tænker jeg dog at det vil være relevant at I taler om at det for hende så også betyder at hun må have lidt regler. Det er fortsat vigtigt at han der får gode sunde kostvaner, ikke fyldes med slik, at han lærer at man sidder ved bordet og spiser osv. præcis som han ville lære hjemme, hos en dagplejer eller i en institution.
Til sidst vil jeg lige give dig et forslag til en plan for dagen:
Morgen 7-8: Starter dagen med at komme op og få en portion havregrød, han er for gammel til mælk i flaske om morgenen og mælken kan han så få af et glas eller en kop ved siden af. Han skal spise mere grød end han drikker mælk.
Formiddag 9-10: ½ bolle med smør, ost, måske lidt marmelade, ½ banan eller anden frisk frugt og bær, vand af kop.
Frokost 11.30-12: Bondebrød med leverpostej, sildepostej, makrelsalat, tun, torskerogn, avokadomos, kød pålæg af forskellig slags, leverpostej, ost. Tilbehør af aftensmaden, det kan være lidt kogte grøntsager og det kan også være lidt frikadelle, pastaskruer mv. Vand af kop
Puttes til middagslur ca 12-12.30 og hvis han skal have mælk, så kun lidt af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 15.30-16: En portion yoghurt med rugbrødsdrys, frugtmos, friske bær, ½ banan eller anden frugt, ½ bolle med smør og ost
(Du kan også vælge at bibeholde aftensmåltidet her, hvis det er sådan det passer bedst ind i jeres familie, når du begynder arbejde igen, men lige nu tager vi udgangspunkt i at du går hjemme)
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, gulerod, rød peberfrugt, majs, ærter, avokado og lignende. Hvis han har fået lidt grøntsager her, så behøver du ikke fokusere så meget på hans indtag af dette til aftensmåltidet.
Aften 18.30-19: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, kødsovs, fisk, grøntsager osv. brug gerne lidt sovs da det giver mulighed for at fylde ham lidt mere op fordi det kan moses let ind i f.eks. kartofler og giv ham så mad i stykker ved siden af. Evt. en portion frugtgrød med mælk som dessert. Vand af kop
Puttes til natten med en kop lun mælk men igen kun en overgang og vi taler ikke store mængder.
Jeg håber at ovenstående giver dig lidt overblik. Jeg ved godt at planen her indeholder rigtigt mange måltider og meget mad og det er slet ikke sikkert at han kan rumme så meget, men det er bedre med lidt og tit og samtidig så skal du væk fra al den sødmælk og noget andet skal fylde i maven i stedet.
Jeg ved godt at din dreng elsker sin mælk og at han ikke bruger sut og derfor er så glad for flasken og sødmælken, men det dur ikke mere. Det er skadeligt for hans tænder og det er ganske givet sødmælken som giver ham den hårde mave og det er rigtig synd!
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.