Brev:
Vil ikke spise - 10 mdr.
Hej Helen
En babys latter er herlig, men to babyer der griner højlydt samtidig er ren lykke. Sådanne øjeblikke har vi heldigvis mange af med vores tvillinger, men de overskygges mere og mere af spiseproblemer.
Det går fortsat trægt med at få dem til at spise vores mad, og samtidig er de kørt træt i babymad, så de seneste uger har de spist alt for lidt. Jeg har læst mange af dine svar, men synes ikke at noget af det lykkes for os.
Det er som om at tingene kun vil lykkes én gang. F.eks. har de spist rugbrødshapser på flere måder: med vores fingre, med deres fingre, med vores gaffel og med deres gaffel. På samme måde er det gået med forskellig frugt, grønt, pasta osv. Hvis der var noget der lykkedes i går, så lykkes det helt sikkert ikke i dag. Hvis de får mere end én bid serveret foran sig af gangen, så sidder de og smider det på gulvet eller nulrer det til krummer mellem fingrene, men uden at putte noget i munden. Derfor er det lidt svært at give dem noget der ser spændende ud eller noget at vælge i mellem. Samtidig synes jeg også det er lidt svært at få fedtstof tilsat til den slags mad de selv kan sidde med.
Til de fleste måltider lykkes det kun at få 3-4 bidder i dem, af og til mindre. Det synes jeg jo er for lidt, så ofte forsøger jeg at fylde efter med købegrød, frugtmos eller yoghurt, bare for at de skal "overleve". Men det er jo ikke meningen at så store børn skal leve af den slags mad, og det er sikkert et spørgsmål om tid før de også kører træt i det.
Vores dag ...
... ser således ud:
Morgen: Øllebrød med frugtmos (er blevet trætte af havregrød) + 200-250 ml MME en time senere
Formiddag: Frugtmos eller brød de selv kan sidde med (flute, rundstykke eller skorpe) De spiser som regel ikke ret meget, og hvis de har sovet længe og fået morgenmad lidt sent springer vi helt over dette måltid.
Formiddagslur
Middag:
Rugbrødshapser og rester fra aftensmaden + 150-200 ml MME en time senere
Spiser næsten ingenting
Eftermiddag:
Ostemad og frugtmos. Den ene af tvillingerne vil som regel gerne have ostemad, men den anden får stort set kun frugtmos.
Eftermiddagslur
Aften:
Vores mad + 200-250 ml MME en time senere. 1-2 gange om ugen kan vi være heldige at de storæder, men ellers spiser de ikke noget særligt.
Før sengetid:
Frugtmos, yoghurt eller købegrød. Spiser som regel kun lidt, men da vi ikke kan trække aftenflasken til sengetid, synes jeg de skal have lidt at sove på (især når de ikke har spist noget til aften)
De burde jo kunne undvære eftermiddagsflasken nu, men de mangler den, hvis vi lader være. Det kan jeg egentlig godt forstå, når de ikke vil spise noget. Som jeg tidligere har skrevet drikker de ikke så meget til maden, men det går dog bedre.
Pyh! Det blev en lang smøre. Det korte af det lange er at jeg ikke kan finde på flere cirkusnumre (menuer og serveringsmåder). Det fylder efterhånden så meget at jeg glæder mig til at skulle begynde på arbejde igen. Og det var jo ikke meningen. Hvad gør vi?
Mange hilsner
"Madmor"
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.