Annonce

Annonce

Svar: Start i vuggestue - 7 mdr.


27. juni 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære Tot

Sikke en masse overvejelser om vuggestuestart, jeg skal prøve at svare på det hele så godt jeg kan, så du føler dig bedst muligt rustet:o)

Det er rigtig dejligt at I har mulighed for at give ham en rolig indkøring og ikke for mange dage, da du studerer - det er en stor fordel at han ikke starter ud med at skulle være der 8-10 timer hver dag...

Med hensyn til udstyr, så skriver du at han skal starte til september. Jeg tænker derfor at det vil være rigtig godt med et sæt regntøj, det kan ikke undgås at vi der får nogle regnfulde dage. Derudover vil det være rigtig godt med et sæt termotøj eller at du alternativt køber et af de regnsæt man kan få, hvor der inde i regnsættet sidder en fleecedragt så du både får varmen fra fleecen og det vandtætte regntøj. Regntøj i sig selv er ikke varmt nok, når man skal sidde i en sandkasse men det er stadig nødvendigt. Samtidig er regnbukser med smæk en stor fordel til små børn.

En flyverdragt vil være for varm i september, men den skal han naturligvis have på når det bliver rigtig koldt og her er vi måske allerede i november... Det må således afhænge lidt af vejr og vind for det kan godt blive lidt af en udskrivning kan du godt høre... til gengæld kan han måske bruge regnsættet igen til foråret, det kommer lidt an på hvordan han vokser og en flyverdragt kan bruges helt hen i marts, hvis det stadig sneer der.

Så skal han have rigtigt fodtøj på fødderne. Han skal have nogle sko som sidder godt og som har gummisål. Alt efter hvor god han er til at gå og om han er begyndt at rejse sig ved tingene, må du vurdere om han er parat til et par små gummistøvler. De sidder dog ofte meget løst på fødderne (selvom man kan sætte elastikken fra regnbukserne ud over) og er ikke det bedste at gå rundt i, så det afhænger af hvor langt han er motorisk. Han er lige på grænsen. Hvis han slet ikke går, men fortsat kravler og har behov for at blive holdt 'vandtæt' så kan du f.eks. købe et par vogelein (se:www.vogelein.dk).

Når I kommer til vinter, hvor han skal have flyverdragt, så skal han også have et par vandtættestøvler (gore-tex membran) ellers får han våde tæer, når I skal ud i sne... men her hjælper ekspedienterne dig med at finde noget, som passer lige præcis til hans fod - igen skal det også være en model han kan få med sig, da det jo vil være 'de første støvler'.

Derudover så skal du medbringe skiftetøj, både undertøj, strømper, bluse, bukser og en ekstra trøje. Ofte har børnene et lille skab hvor du kan have et ekstra sæt tøj liggende, så vuggestuen har hvad der skal bruges. Hue og handsker medbringes også når det bliver tid til det.

Bleer, creme til numsen, sut, sovebamse osv. er også noget du selv medbringer.

I nogle vuggestuer medbringer man også selv mad og det er både grød og en madpakke. I andre vuggestuer har man mulighed for at købe mad og tilslutte sig en madordning - her må du tale med vuggestuen om hvad tilbud de har.

Med hensyn til start, så vil de fleste børn i 10 måneders alderen fortsat have behov for at få en formiddagslur og en lur over middag. Det vil således være en god idé at du afleverer din dreng før han skal sove formiddagslur - ellers bliver det også for sent inden du kommer af sted.

I kan derfor gøre to ting. Endten at du bibeholder flasken om morgenen og så tilbyder de ham havregrød ...


Annonce

... i vuggestuen, når I er kommet der. Eller at du fjerner morgenflasken og starter dagen med en gang havregrød og mælk af kop og så kører I i vuggestue, hvor han så i en overgang (for den fjernes jo med tiden) får en flaske at sove formiddagslur på.

Jeg tænker at I måske kan passe det ind, så han bliver afleveret ved 8 tiden, måske 8.30, så kan han nå at lege lidt og se det hele lidt an og blive puttet til formiddagslur omkring kl. 9.30-10 sammen med de andre der også sover formiddagslur. I takt med at han bliver ældre (fra 12 mdr) begynder han måske at kunne nøjes med en lur dagligt og vil således blive puttet til en længere middagslur i stedet.

Jeg kan godt forstå du synes det er rigtig hårdt at skulle aflevere ham og du er bestemt ikke den eneste som synes det er rigtig svært. I vuggestuen er ansat uddannet personale og du må tro på at de ved og er i stand til at passe din dreng og at de vil kunne lide ham og give ham den omsorg han har behov for. Det er jo derfor de har valgt det arbejde... :o)

Der er ingen tvivl om at du vil kunne fornemme om din dreng har det godt der. Det betyder ikke at han ikke vil kunne protestere eller være ked af det når han er der og når du afleverer ham, men det betyder ikke nødvendigvis at de gør ham noget ondt. Det er et udtryk for at han er ked af du går fra ham og det protesterer han naturligt imod. Når du henter ham, så vil du kunne fornemme hvordan hans dag har været - har han lyst til at vise dig lidt rundt, vil han gerne dele sin dagligdag med dig osv. det er et tegn på at han har det godt og gerne vil vise dig det.

Du vil også kunne se og fornemme på personalet og den måde de taler til ham og om ham på, om de synes han er en dejlig dreng:o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Han må gerne sidde i cykelstol når han er 10 måneder gammel, hvis han er stærk i ryggen og det lyder sådan. Du skal så have en cykelhjelm til ham og det kan så blive det største problem. Jeg ved at de findes men at mange forældre må se sig lidt omkring for at finde en så lille hjelm og passe det skal den jo. Der er helt præcise retningslinier for valg af cykelstol.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så hans fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. Under alle omstændigheder er en frakkeskåner på hjulene en god ide.

Stolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er mere sikkert, end hvis den kun er spændt fast til bagagebæreren. Selerne til at spænde barnet fast i stolen skal være H eller Y formede - det er de mest sikre. Vælg en cykelstol, der er DS mærket. Det betyder, at stolen lever op til strenge sikkerhedskrav. Tjek at dit barns vægt passer med den vægt stolen er beregnet til at kunne bære.

Forøvrigt er lunt regntøj også et must hvis I skal kunne cykle i alt slags vejr, så skal det både være varmt, vand og vindtæt.

Med hensyn til rugbrød, så må du gerne give ham 1/4-1/2 rundtenom rugbrød, hvis han kan spise det, men det vil være en god idé hvis du ved siden af kan give ham lidt grøntsagsmos. Du kan også komme grøntsagsmos på brøddet og derudover kan du bruge forskelligt smørbart pålæg: leverpostej, sildepostej, makrelsalat, tun, torskerogn/smørbart rognguf, avokadomos, ærtemos og lignende. Du kan også bruge ost, der findes mange forskellige smørbare oste.

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig god sommer:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Uld til baby, hvordan?

Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Lammeskind til baby

Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.

Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?

Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...

Læs hele brevet og Helens svar


6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.

Sove i klapvogn?

Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce