Brev:
Diverse
Hej Helen
Så er Sebastian pludseligt blevet 8 mdr. Jeg forstår ikke hvor tiden og min lille baby er blevet af ;)
Vi har lige haft besøg af en sundhedsplejerske, vores egen er desværre sygemeldt, så det var en ny. Pyha, hun var sød men hård. Derfor vil jeg lige høre din mening.
Hun mente ikke, at Sebastian skulle ha flaske mere og hvis det stod til hende skulle de fjernes dags dato. Det ku jeg ikke lige overskue, så hun foreslog at vi fjernede minimum en flaske om ugen (han fik 5 flasker om dagen= ialt mellem 500-700 ml) så han om en måneds tid er flaskefri. Når han drikker af kop, er det ikke voldsomt meget...max et 1/4 glas (og glasset er lille). Men hun mente at når han blir tørstig nok, skal han nok lære det og få sin halve liter mme i døgnet.
Vi, far og jeg, er blevet enige om at vi kører vores eget tempo og besluttet at 3 flasker om dagen vil passe fint til Sebastian. Dog rammer han kun lige akkurat de 400 ml, nogle dage lidt mindre. Hvordan sikrer vi så hans jernbehov? og hvad med hans væskebehov? Skal vi evt skifte til NAN2?
Hvordan med vælling? En bekendt rystede på hovedet ad mig, da hun hørte at vi stadig gav vælling. Det mente hun kun man gjorde mellem de 4-6 mdr?
Lige nu ser hans rytme nogenlunde sådan ud.
Kl 07.00 - Vågner - flaske ca 100 ml NAN1
Kl 08.15 - Havregrød m/frugt af ca ½ dl gryn
Kl 09.30 - Lur på 1-2 timer
Kl 12.00 - Frokost øllebrød + rugbrødshapser m/ div pålæg
Kl 13.30 - Flaske ...
... ca 100 ml NAN1
Kl 14.30 - Bolle eller A38 + div frugt
Kl 15.00 - Lur ca 45 min
Kl 16.15 - Riskiks, frugt eller lign.
Kl 18.00 - Aftensmad samme som mor og far, så vidt muligt
Kl 19.00 - Flaske 200 ml vælling
Kl 19.30 - Godnat
Han tilbydes løbende vand og mme af kop hele dagen. Vi venter med sødmælk, da han er allergidisponeret og slår ud jævnligt og bliver let rød bare ved berøring (ligesom sin mor).
Vi har lagt mærke til at han går sukkerkold, hvis der lige går lidt for længe mellem måltiderne. Han blir pylret og meget ked af det, lige indtil han får noget i maven, så vender han på en tallerken og er den gladeste dreng. Men både hans far og jeg har samme problem så hvorfor ikk...=) Men nu har vi da lært at læse ham.
Motorisk er han helt med...sad uden støtte da han var 5½ mdr, møver sig rundt alle vegne, er oppe på knæ og vippe og er ved at se fidusen til at komme frem ad. Han er begyndt at rejse sig op ad møbler og lign. Han har lige fundet ud af at han kan gå når vi holder ham. Det synes han jo er vældigt skægt. Men da jeg fortalte denne sundhedsplejerske dette, gav hun os forbud mod at lade ham gå på den måde. Har hørt det før, men hvorfor er det sådan? Hun sagde at han skal kravle rigtigt først og nogle siger at det skader barnets ryg?
Han fik sine første 2 tænder sidst i maj. Sover som en drøm, så vi klager ikke.
Så tror jeg ikke vi har flere spørgsmål for denne gang.
God sommer
Med venlig hilsen
Pia
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder