Svar: Søvn, rugbrød og dukke
Kære Rikke
Jeg tror påvirkningen af Elias nattesøvn hænger sammen med at han er så intens som han er. Han oplever rigtig meget og suger jo simpelthen verden til sig. Da han er godt med motorisk, så oplever han nu også verden som betydeligt større end tidligere
og det giver naturligt en del uro både fysisk og mentalt. Samtidig skal alle oplevelser bearbejdes i drømme og man ser nogle gange børn sove meget uroligt netop omkring 12 måneders alderen, så kommer der lidt ro i nattesøvnen og så igen omkring 18 måneders alderen kommer en ny periode (så er I forberedt).
Brystet er tryghed og ro for ham og et eller andet sted, så tænker jeg at det er okay at du beroliger ham med brystet, hvis I begge har det godt med det og du fornemmer at det virker og han sover roligt videre. Det skal naturligvis ikke blive sådan at han nu begynder at skrue sit mælkeindtag op, især fordi han netop nu også begynder at blive lidt mere selektiv omkring maden, vokser ikke længere så hurtigt og spiser generelt mindre i tiden frem. Mælken skal derfor holdes på et minimum, men naturligvis må han blive ammet og trøstes med brystet.
Du beskriver jo en dreng så vågner, er urolig, skal trøstes og falder til ro og samtidig fornemmer jeg også at han selv kan sige fra overfor brystet nogle gange, når det ikke er det han vil. Du skriver at det er umuligt for dig at amme ham i søvn og det er helt naturligt for hans alder. Der er heller ikke spor i vejen for at du forsøger at sætte noget i stedet for brystet - det kunne være en kom med lidt lun mælk og en ½ banan, som en del af putteritualet.
Du kan også overveje om I skal forsøge at putte ham ved at læse højt for ham imens og på den måde udnytte at han så småt selv er ved at sige fra overfor brystet som en måde at falde i søvn på. Det lyder jo ikke som at det er om aftenen, når han skal puttes at brystet er det vigtigste, men mere senere. Derfor tænker jeg at I måske skal udnytte dette og forsøge at putte på ny måde, hvor far putter med kop og historie og du kommer så til og ammer naturligvis hvis det er nødvendigt. Det vil det måske være i starten, men stille og roligt, så tænker jeg at han vil falde i søvn uden at have brug for brystet (fordi han allerede er ved at være der nu) og så er I så langt.
Da Elias snart skal starte i vuggestue, så synes jeg det vil være synd at stoppe amningen helt nu også fordi den jo fortsat betyder meget for jer. Jeg tænker at det vil være ...
... rigtig rart for ham at få denne tryghed og nærhed, når han begynder at opleve så meget mere og så meget nyt i løbet af dagen, som han skal forholde sig til.
Hvordan nætterne bliver må I se. Nogle gange bliver de værre, netop fordi han oplever mere, drømmer mere og således også sovermere uroligt, andre gange så sover børnene som en sten - fuldstændig udmattet af indtryk og brug af energi. Krydser fingre for det sidste:o)
Børns søvnbehov er jo meget forskelligt. Gennemsnitligt sover de fleste børn omkring 12 måneders alderen sammenlagt omkring 13-14 timer i døgnet, som sagt er det et gennemsnit, så nogen sover mindre og andre mere. Elias hører så til dem der sover lidt mindre, men det er okay, så længe han trives og udvikler sig godt - og det gør han jo:o)
Med hensyn til maden og hans indtag så er det vigtigste at han spiser og er interesseret i dette. Det gør ikke noget at kødpålæg pilles ad brødet. Nogle gange kan I forsøge med lidt smørbart kød og fiskepålæg, så han får lidt på denne måde, andre gange får han jo lidt til sin aftensmad. Proteiner får man gennem kød, men det kan han også få via et hårdkogt æg en gang imellem og lidt forskellige mælkeprodukter. Jern er vigtigt, det får han dog også gennem de grovere grøntsager og f.eks. havregrød.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes heller ikke der er grund til at presse ham til at spise rugbrød. Det er fint at han spiser det smuldret på tykmælk, men ellers kan I sagtens give ham fiberholdigt brød som er lysere og har en lidt anden smag. Rugbrød er jo et dansk fænomen og i mange af de sydeuropæiske lande, i asien osv. trives man jo fint uden rugbrød. Jeg synes ikke børn skal tvinges til at spise noget bestemt og slet ikke rugbrød. Lad ham bibeholde lysten til at smage og tilbyd ham variation i løbet af dagen, så bliver han fint dækket ind.
I kan altid tilbyde ham en multivitaminpille, men knæk den i kvarte, så han ikke får den galt i halsen. De fleste børn skal være 1½ år inden de er i stand til at tygge en vitaminpille.
Med hensyn til dukker, så er det jo meget sigende at Elias er så kærlig omkring dem. Han gør jo det han har set og oplevet og bruger jer forældre som rollemodel. Han spejler og det er dejligt at se på. Nogle børn gør det meget, andre mindre og de kan godt begynde allerede i 1 års alderen. Legen bliver dog mere og mere udbygget i takt med at barnet bliver ældre.
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og god sommer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet