Svar: Søvn - både dag og nat
Hej med dig
Det er meget normalt at børn omkring 12 måneders alderen får en periode, hvor de sover mere uroligt og vågner flere gange om natten. Dette skyldes ofte at de rent motorisk har en uro og at de om dagen nu er i stand til at bevæge sig mere omkring, oplever verden som større - oplever mere og derfor også drømmer mere.
Men når det er sagt, så tænker jeg dog også at det lyder helt rigtigt at der kan være en sammenhæng imellem Jakobs afbrudte nattesøvn og hans søvnvaner om dagen.
På et tidspunkt mellem 12-18 måneders alderen vil de fleste børn begynde at kunne nøjes med en lidt længere middagslur - de går altså fra 2 lure dagligt til kun 1 lur dagligt, og Jakob får i øjeblikket 3 lure. Spørgsmålet er derfor hvad rutine der mon vil passe jer bedst.
Jeg er ikke klar over hvad tid I plejer at stå op på og hvordan dagen så forløber hos jer. Det har naturligvis noget at sige, hvad tid du putter Jakob på, hvad tider han spiser osv. når dagen skal til at have en ny rutine, hvor eftermiddagslure springes over.
Normalt så vil 2 lure ligge sådan at der er formiddagslur f.eks. mellem 9.30-10.30 og middagslur mellem kl. 13.30-15.30 Herefter vil han så kunne holde sig vågen til om aftenen, hvor han puttes i seng som vanligt.
En lur i løbet af dagen, vil normalt ligge omkring kl. 11.30/12.00 til ca 14/14.30. Igen er børn forskellige og nogle sover lidt mere ...
... end andre - derfor ca.tider.
Alt efter hvordan Jakob sover om dagen nu, så tænker jeg at du skal forsøge at se om de to lure vil være passende eller om du skal prøve at strække ham om formiddagen, så han går over til kun at få en lur dagligt. Der findes ikke nogen gylden regel om at lige præcis sådan skal det være, du er nødt til at prøve dig lidt frem og se hvad virker for jer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En plan for dagen med to lure kunne f.eks. se således ud:
Morgen: Havregrød med mælk
Formiddag: ½ bolle med smør, lidt ost eller lign. ½ banan eller anden frisk frugt , vand af kop
Puttes til formiddagslur og sover 45 minutter til 1 time
Frokost: Tilbydes rugbrød med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden, kogte grøntsager i stykker, vand eller mælk af kop.
Puttes til middagslur og sover 1½-2 timer
Eftermiddag: En portion tykmælk, A38 eller lignende med rugbrødsdrys, lidt frugtmos eller frisk frugt og bær, ½ bolle med lidt smør, marmelade, ost eller lignende. Vand af kop
Før aftensmad: En lille skål med lidt forskelligt grønt - ærter, majs, gulerod, avokado og lignende, vand af kop
Aftensmad: Tilbydes det samme som I andre, kød, fisk, ris, pasta, kartofler, grøntsager, sovs. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert, vand eller mælk af kop.
Puttes til natten
Nat: Hvis tørstig gives vand
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.