Brev:
Uddybning ift. håndtering af frustrationer
Hej Helen!
Denne gang er det vores relation til/opdragelse af Ella vi har nogle spørgsmål til.
Ella er nu næsten 1½ år og er blevet en rigtig lille person :-) Hun kan en masse ting og vil ofte mere end hun kan. Hun vil ofte også gerne udøve 'kontrol' over os forældre og andre personer - altså bestemme hvad vi skal gøre :-) Når hun så møder modstand giver det naturligvis frustration/vrede - hun græder, kaster sig på gulvet, gokker indimellem hovedet i gulvet, sparker og skriger.
Jeg har været temmelig chokeret over den (synes jeg) meget voldsomme adfærd og været ved at tænke i baner som psykisk sygdom m.m. Jeg har selv været et meget roligt/nemt barn, og min egen mor der er vant til hvordan jeg har været som barn, er også rådvild overfor Ellas reaktion i de situationer, kan jeg se. Min mand derimod har været temperamentsfuld som barn, så han og hans mor mener, det er helt normalt, og jeg kan da også høre på andre forældre med børn i samme alder, at det virker meget almindeligt.
Jeg er efterhånden nået frem til at det må være normal reaktion på frustration/vrede for Ella :-) Jeg vil dog gerne have nogle pejlemærker fra dig omkring, hvornår temperament mv. kan være et tegn på problem, decideret mistrivsel eller sygdom :-)
Tilbage til kernen: Jeg har læst flere af dine tidligere svar omkring lignende problemstillinger - at kunne rumme følelserne, at navngive dem og give udtryk for forståelse, ikke dømme person men adfærd etc, men vil gerne have uddybet lidt.
Hvis Ella bliver frustreret over ting hun ikke kan - tage sko på, åbne æsker etc. hvad gør jeg da? Jeg har indimellem hjulpet hende (skrig), taget legetøjet væk og vist hende andre lege hun mestrer (skrig) eller ladet hende kæmpe videre (skrig). Hun er meget målrettet, koncentreret og viljestærk. Jeg vil gerne hjælpe hende i nødvendigt omfang men stadig lade hende lære ved at øve, fejle og få succes. Hendes reaktion er tit meget langvarig - 3-5 minutter - med skrig, etc. Skal vi da tale til hende i hele perioden? Eller blot lade hende vide at vi forstår og fx sige 'kom hen til mor når jeg skal trøste/hjælpe dig' og så lade hende rase ud i fred?
Når Ella bliver frustreret over vores adfærd/grænser, hvad gør jeg da? Jeg vil gerne at Ella lærer ...
... at stå ved sine egne behov, bede om det hun ønsker og (med tiden?) respektere/lære at andres behov kan være anderledes/i modstrid med hendes egne, og at det er okay. Vi er en familie og jeg vil gerne have at der er plads til alles ønsker/behov. Jeg mener også hun vil have godt af at være en del af et hele, frem for i fokus, opleve de glæder og sorger/konklikter, der kan være forbundet med at flere personer skal leve og trives sammen. Jeg ved at det også handler meget om hvad hun lærer gennem min adfærd (pyha, sikke et ansvar!).
Når Ellas ønsker er i modstrid med mine egne, kommer jeg i tvivl - særligt når hun reagerer som beskrevet øverst. Jeg prøver at skelne mellem Ellas behov - de ting der skal opfyldes, og hendes ønsker - de ting jeg kan vælge at sige ja til, fx dør hun nok ikke af at jeg ikke lige har overskud til at lege med hende på et givet tidspunkt eller at jeg ikke serverer sovs til kartoflerne en given dag. Jeg prøver også at tænke i kompromisser - hvordan kan vi begge få det vi ønsker.
Samtidig prøver jeg at være bevidst om, hvilken adfærd vi vil tillade i vores familie - fx bordskik, spark, slag, etc. og forsøger også her at sætte grænser og reagere hvis hun overskrider grænserne. Også her tænker jeg på nogle af dine andre svar omkring lignende problemstillinger, men er i tvivl om hvordan det mere konkret foregår - skal hun rase ud i fred? Eller skal vi 'samle hende op'? Skal vi trøste? Forklare? Når vi siger 'nej' er det så både verbalt og fysisk (altså fx fjerne hende fra sofaen hun hopper i, tage bogen hun hiver i stykker)? Hvor 'kraftig' skal reaktionen være - stemmeleje, hurtighed, ansigtsudtryk (håber du forstår)? Skal man gentage igen og igen eller prøve en anden 'taktik' næste gang? Skal vores reaktion være forskellig alt efter hvad hvilken adfærd vi reagerer på - fx slå ift kaste med mad?
Jeg kan se at andre i Ellas liv har mere succes med denne del af deres relation til hende - der er aldrig protester overfor dagplejeren hvis hun fx skal vente på maden, skal gøre nogle ting eller får nej... Jeg er nok også lidt 'bange' for hendes reaktion når vi sætter grænser, ift det jeg skrev øverst - måske er det problemet...
Jeg håber du kan inspirere til at komme videre :-)
Ellas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.