Svar: Meget urolige nætter og kun lidt mad
Hej med jer
Der er en ting der slår mig. I skriver at jeres dreng nu ammes og derudover får 3-4 flasker dagligt - det lyder umiddelbart som rigtig meget mælk og jeg tænker at det naturligt tager lysten og interessen for anden mad. Selvom du måske har trappet amningen ned i takt med at han nu er sat op i flasker, så tænker jeg at I skal være meget opmærksomme på, hvad han indtager af mælk og på hvilke tidspunkter af døgnet.
Alt for meget mælk, også i løbet af natten, giver faktisk ofte tarmene uro - mælken skal jo nebrydes og det giver uro i maven. Det er måske derfor jeres dreng vågner så tit. Når små børn har uro i maven, så begynder de at søge og virke mere sultne. Det gør de fordi det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og det hjælper med at få maden videre i systemet og dermed kommer der mere ro i tarmene. Når I så fylder på med ekstra mælk, så skaber I atter uro i tarmene og problemet fortsætter.
I stedet for at blive ved med at fylde mælk i maven, kan det så hjælpe at give en sut og hvis dette ikke er nok, forsøge med lidt vand, evt. lidt kogt vand, da tarmene ikke skal arbejde på samme måde for at nedbryde dette.
Samtidig så er jeres dreng ved at være i en alder, hvor han gerne selv vil deltage, gerne vil spise selv, sidde med mad i hånden. Han kan godt sidde med brødskorper og lignende - det er helt fint og måske kan han så småt begynde med en gaffel. Der er enkelte børn som faktisk mestrer dette i en alder af 7-8 måneder, de fleste er dog lidt ældre.
I må også godt prøve at tænke lidt i mad i stykker, måske lidt rugbrødshapsere, men fortsat i det små. Han skal stadig have grøntsagsmos og grød og det er den form for mad som skal mætte ham. Han er en stor dreng og han er sulten, så det er vigtigt at han får noget med ske som mætter ham rigtigt og som ligger godt i maven. For at dette skal lykkes skal mælkeindtaget altså nedsættes betydeligt.
Normalt vil det være sådan at 4 amninger/flasker er passende i 7 måneders alderen og i 8 måneders alderen nedsættes til 3 amninger/flasker dagligt. I 9-10 måneders alderen nedsættes yderligere til 2 flasker som vil være fint frem mod 12 ...
... måneders alderen. På dette tidspunkt kan der i stedet for flaske/amning gives en portion tykmælk eller lignende om eftermiddagen.
En plan for dagen til en dreng på 7-8 måneder kunne se således ud:
Morgen: Amning/flaske
Formiddag: Havregrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop. Hvis I spiser sammen, så giv ham brødskorper eller lignende, som han selv kan sidde lidt med
Puttes til formiddagslur (uden amning)
Frokost: Grøntsagsmos med kød og fisk og så småt begynde at få lidt rugbrødshapsere ved siden af. Vand af kop.
Evt. amning/flaske og puttes til middagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag: En lille portion grød, evt. lidt frisk frugt som ½ banan eller lignende, vand af kop. Du kan også vælge at amme eller give flaske på dette tidspunkt, men så skal du springe amningen/flasken over før middagsluren
Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere af jeres mad, forsøge med lidt pasta, kødsovs, ris, boller i karry, frikadelle osv. Vand af kop
Ammes/flaske og puttes til natten
Sen aften: Evt. amning/flaske. Nogen vælger at give ekstra mælk her fordi det giver lidt ro for alle at vide at han er fyldt godt op kl. 23 og således burde kunne klare sig til næste morgen. I givet fald vil det så være godt at du f.eks. vælger at give flaske eller amme: Morgen, eftermiddag, aften og sen aften og når han bliver 8-9 måneder så nedtrappe til: Morgen, aften og sen aften.
Du skal naturligvis være opmærksom op at han måske har ondt for tænder eller andet som generer ham i øjeblikket, men jeg tænker generelt at ovenstående burde hjælpe jer alle lidt videre.
Jeg tænker forøvrigt også om I er flyttet, så hans natlige uro også hænger sammen med nye soverutiner?
Tilsidst vil jeg lige sige at når I giver flaske, så skal han have modermælkserstatning i flasken - ikke sødmælk. Da han ikke er ældre end han er, så er det vigtigt at han ikke får for meget komælk. Dertil kommer også at mælken fortsat bør være lunet, når han får det i flaske, det er jo forholdsvis store mængder:o) I skal regne med at han drikker mellem 500-700ml mælk og ikke mere.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.