Annonce

Annonce

Brev:

Sover kun 1 time af gangen


1. august 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Sover kun 1 time af gangen

Hej Helen

Jeg har fulgt med her på sitet siden jeg var gravid, og synes jeg har lært meget af at læse i brevkassen. Men hvert barn er jo forskelligt, og nu kunne jeg godt tænke mig at stille et par spørgsmål, der gælder vores specifikke situation :o)

Vores søn David er lige blevet 4 måneder gammel. Helt fra begyndelsen har han været lidt mere af en håndfuld, end min mand og jeg havde forestillet os. Efter en barsk oplevelse på hospitalet, kom vi hjem til en slem omgang kolik. Vores søn skreg som en besat mellem 5-7 timer i døgnet.

Kolikken klingede så småt af da vores søn var ca. 3 mrd., men i modsætning til hvad vi havde håbet, er vores ”babytrængsler” ikke overstået. Nu handler problemet vist mest om søvn. Vores dage er meget forskellige, men nedenstående er et eksempel på et typisk forløb, sådan som det har set ud inden for den sidste måneds tid:

Søndag d. 29/7:

Kl. 5.30: Vågner (ammes)
Kl. 6.20: Virker træt – bliver lagt i seng.
Kl. 7.45: Vågner, stå op-rutine (får dagstøj på, ammes, kommer ind i stuen at lege)
Kl. 8.45: Klynker lidt, bliver lagt i seng igen.
Kl. 10.00: Vågner (ammes)
Kl. 11.45: Middagslur
Kl. 12.55: Vågner (ammes)
Kl. 13.11: Falder i søvn igen.
Kl. 13.20: Vågner (ammes)
Kl. 14.30: Småsur, kommer derfor i Baby Björn, og falder i søvn der.
Kl. 15.00: Vågner og skriger. Ammes.
Kl. 15.46: Lægges i seng igen.
Kl. 16.00: Kan ikke sove, skriger og bliver taget op igen. Ammes.
Kl. 16.30: Lægges i seng igen.
Kl. 17.00: Vågner og ammes.
Kl. 19.00: Aftenrutine indledes (skiftes, nattøj på, en halv time i BabyBjörnen, amning, godnatsang og puttes).
Kl. 19.35: Går omkuld inden aftenrutinen er færdig.
Kl. 19.38: Vågner og græder.
Kl. 20.00. Bliver trøstet, holder efterhånden op med at græde, og falder i søvn for natten.
Kl. 22.00: Natamning.
Kl. 23.30: Natamning.
Kl. 1.55: Natamning.
Kl. 3.10: Natamning.
Kl. 3.30: Vågner og er ked af det. Natamning.
Kl. 5.15: Vågner (ammes). En ny dag begynder.

Efterhånden som dagen går på held, og klokken nærmer sig de 20.00, bliver vores søn gradvist mere og mere uhåndterlig. Mellem kl. 16.00 og 20.00 kan han ikke ligge ned eller sidde på skødet, han skal absolut bæres rundt med gyngende bevægelser. De aftener han er faldet i søvn uden utrøstelig gråd kan tælles på én hånd.

Som du kan se er det en farlig masse smålure i løbet af dagen, og det er vi godt trætte af. Vi har prøvet at stå på lur når han er ved at vågne, for at putte ham, men det er kun sjældent det virker, for han ...


Annonce

... vågner af den mindste stimulus, og synet af vores ansigter kan være nok til at han bliver helt vågen.
Desuden er vi lede og kede af i seng-lægningen kl. 20.00, som vi synes er meget psykisk hård, sikkert for alle parter.

Hvad amningen angår, så bliver vore søn ammet fuldt ud. Han spiser kun ca. 10 min. af gangen, så jeg lægger ham af og til til samme bryst to gange i træk. Jeg har i teorien ikke noget imod at supplere med MME eller grød nu hvor han er 4 mrd., men vores søn er meget glad for brystet, og har indtil videre ikke udvist interesse for andet.

Vi kunne rigtig godt tænke os, at vores søns søvn var samlet i større blokke, samt at han græd lidt mindre, når vi lægger ham. Et af vores vennepar, der også har en baby, mener at vi er urealistiske, og at nogle babyer bare er urolige og har brug for meget trøst. Vi er godt slidte efter kolikken, så jeg må indrømme, at vi i dén grad godt kunne ønske os lidt ro. Jeg er dog klar over, at babyer har forskellige temperamenter – ligesom vi voksne – så måske må vi bare acceptere, at vores søn har let til gråd og svært ved at falde til ro? Eller er der noget vi kan prøve?

Jeg har et supplerende spørgsmål. Indtil videre har vores søn sovet forholdsvist godt om natten. De sidste to dage er han dog pludselig begyndt at vågne engang hver halve til hele time, skrige vildt som om han har smerter, og vil ikke falde til ro med mindre han får bryst. Her drikker han effektivt de første 2 minutter, hvorefter han ligger og mimrer i 8 mere, for så at falde i søvn igen. Selvsagt har både han og jeg været temmelig bombede i løbet af dagen, da ingen af os har fået den søvn vi skulle have haft! Om dagen har han ikke spist mere end han plejer – måske tværtimod.

Jeg er bange for, at han er ved at vende op og ned på dag og nat. Jeg har bestemt ikke lyst til at sidde fast i et mønster, hvor jeg skal vækkes 10 gange om natten. Men måske er der bare tale om et appetitspring, og det går over om et par dage? Indtil videre har jeg haft for meget mælk, så jeg har endnu ikke oplevet hvordan et appetitspring føles, når baby ikke får nok mælk.

Jeg har prøvet at give vores søn en flaske med MME (Nutramigen), i fald han var sulten, men det var han bestemt ikke modtagelig overfor. Det skal dog nævnes, at han ikke er vant til at få flaske. Jeg synes ikke umiddelbart at han virker syg (er hverken varm eller sløv). Han skriger meget, men det gør han jo i forvejen :o(

Jeg håber du har lidt input til vores situation.

Bedste hilsner
Frustreret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce