Annonce

Annonce

Svar: Sover dårligt dag og nat


5. august 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Jeg synes det lyder som en god idé at indføre lidt mere faste rutiner for søvnen om dagen og herunder faste tidspunkter både for søvn og mad.

De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen kunne nøjes med to lure dagligt, en formiddagslur og en lur over middag. En gang imellem vil de måske have behov for en powernap sidst på dagen men stille og roligt vil de kunne undvære denne.

Samtidig tænker jeg at jeres dreng fint vil kunne spise skemad 3 gange dagligt og at det vil være passende at de måltider ligger formiddag, frokost og aften. Derudover vil han fortsat have behov for en del mælk - mange børn drikker fortsat 750-800ml i døgnet ved siden af skemaden med den alder jeres dreng har, hvilket ofte vil svare til at I giver flaske eller ammer måske 5 gange dagligt. Den plan I har sendt viser umiddelbart at han kun tilbydes 3 gange dagligt og derfor tænker jeg at I også skal være opmærksomme på hans indtag af mælk/væske i løbet af dagen.

Hvis han får nok om dagen behøver han ikke vågne om natten for at indhente og så kan I med god samvittighed hjælpe ham til at sove videre uden mad.

Når det er sagt, så er det også vigtigt at I ved at det at sove igennem i hans alder er at sove fra midnat og til næste morgen tidlig. I kan således ikke forvente at putte ham kl. 20 og så regne med at han sover til om morgenen kl. 7. Han vil have behov for mælk i det tidsrum og for at I alle får en god nattesøvn så vil det ofte være en god idé at give mælk sen aften f.eks kl. 23-24 inden I selv når i seng og så igen tidlig morgen kl. 05-06 og det vil være okay.

At han vågner kan også hænge sammen med hans alder og en større motorisk uro, han får vendt sig i en stilling som generer ham og han har brug for hjælp til at blive lagt rigtigt igen.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske eller amning

Formiddag 9: havregrød, flerkornsgrød ...


Annonce

... eller lignende evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop

Flaske/amning og puttes til formiddagslur ca kl. 10

Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt begynde med lidt kogt kød og fisk. Lad ham sidde med en brødskorpe eller lignende i hånden og øve sig i at gnaske i den. Vand af kop

Puttes til middagslur ca kl. 13 (evt. med en flaske/amning inden, det kommer an på hvor meget han i øvrigt har spist)

Eftermiddag 15-16: Tilbydes evt. lidt frugtmos for at holde maven igang og tilbydes også her en flaske/amning

Det er her at børn nogle gange har behov for at powernappe 20-30 minutter, men denne lur forsvinder så stille og roligt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 18: Grøntsagsmos med kogt kød eller fisk, vand af kop. Sidde i sin høje stol ved bordet, igen få lidt i hånden at sidde med, øve sig i at gnaske lidt selv.

Puttes til natten ca kl. 20 med en flaske vælling

Sen aften 23-24: Vælling eller modermælkserstatning

Som I kan se her indgår der faste tider for mad og søvn og samtidig også mere mælk end i den plan I har sendt til mig.

Jeg synes det er meget vigtigt at I flytter tilbage til soveværelset, man sover altså ikke særlig godt på en sofa eller et andet sted og det er vigtigt at I også får en god nats søvn for at have overskud og overblik.

Aldersmæssigt er det helt okay at forsøge at få jeres dreng til at sove på sit eget værelse, men I må vurdere hvad der mon passer bedst. Hvis I forstyrrer hinanden mindre ved at han ligger for sig selv, så er det godt, men andre gange er det bedre at have barnet i soveværelset. Nogle forældre gør det at de fjerner siden af barnesengen og stiller sengen helt tæt på forældrenes seng, så kan man lige give barnet en beroligende hånd, kærtegne lidt osv. og på den måde få barnet til at sove videre uden at skulle stå op selv...

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med projekt 'sov godt':o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce