Annonce

Annonce

Brev:

Store søvn- og madproblemer! - fortsat..


8. august 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Store søvn- og madproblemer! - fortsat..

Kære Helen

Mange tak for dine gode råd og tanker efter at have læst mit meget lange brev i sidste uge :-) Det har hjulpet mig lidt videre i kampen med at få vores datter til at sove og spise. Jeg har dog lige nogle spørgsmål, efter at have læst dine råd, da jeg har svært ved at finde ud af, hvor jeg skal starte og slutte, når det hele simpelthen kører rundt og rundt i en ond cirkel.

Først angående søvn og amning:

Min datter falder jo, som beskrevet, kun i søvn i vores seng om aftenen, hvis hun bliver ammet i søvn, og vil ikke tage en sut eller flaske.

1. Hun kæmper nu så vildt mod søvnen, at hvor det før kun tog 5 minutter at amme hende i søvn er vi nu efterhånden oppe på en lille time! Hun får ved begge sider, og jeg kan høre på hendes synken at der kommer meget. Hun skiftevis sutter, skriger, gnider sig hårdt i øjnene, ruller om på maven, skriger, ruller tilbage igen og forfra - indtil hun til sidst må overgive sig – meget modvilligt! Jeg har enkelte gange forsøgt at holde hende blidt fast, og nynne lidt, ae hende på hovedet og lign. men det gør hende bare rasende, og endnu mere vågen! Hun er en lille dame med et ”godt” temperament!

2. Når hun vågner hver halve time indtil kl. ca. 24 og derefter mange gange om natten (lige nu hver/hver anden time!) skriger hun vildt, og lige meget hvor meget jeg forsøger at berolige på anden måde, er der intet der virker, før hun får brystet i munden igen. Så sutter hun nogle gange vedvarende, så jeg forsigtigt må vriste den fra hende igen når hun sover - andre gange sutter hun kun et par gange og vender sig så om og sover videre.

Men altså; en beroligende hånd fx. preller fuldstændig af på hende! Hun bliver hysterisk, skriger vildt og skubber hånden væk! Hun vil bare have sin babs! Jeg er bare så træt af at rende frem og tilbage mellem soveværelset og stuen hele aftenen, og at blive vækket så mange gange om natten, fordi hun bruger mig som sut!

3. I barnevognen ved formiddags og eftermiddagsluren (som vi nu har fået ind i en rimelig fast rytme kl. 9.30–11 & 14-15.30) er hun nu også begyndt at kæmpe selvom hun er enormt træt og gaber. Lige så snart hun bliver lagt ned går kampen imod søvnen i gang på samme måde som om aftenen i sengen.

Så ...


Annonce

... lige nogle ting omkring mad:

1. Du skrev jo, at jeg skulle skære ned på amningen, og kun amme hende morgen, middag og aften, og det gør jeg nu. Hvor jeg før tilbød hende amning efter hvert ”måltid” (i gåseøjne fordi hun jo ikke spiser noget…) er det nu kun morgen, før eftermiddagsluren og når hun skal ammes i søvn om aftenen. Men nu er jeg nervøs for om jeg både tørster og sulter hende! Hun vil simpelthen ikke skemad – uanset om det er frugt, grød, grøntsags mos eller blendet mad!

Hun gaber fint op ved de første 2 skefulde, men derefter begynder hun at brokke og vride sig, og det lykkedes mig kun at snyde en smule mere i hende ved at lege ”flyvemaskine” eller få far eller storebror til at få hende til at grine, så jeg kan få noget ind i den ellers lukkede mund! Det er SÅ frustrende, og både hun og jeg er grædefærdige efter hvert forsøg :-( Hun kaster fortsat op, ved forsøg med bondebrød…

2. Hvor meget vand/sødmælk skal jeg give hende? Hun elsker at drikke af kop, og vil jo helst bare drikke sig mæt. Hvor meget væske har hun brug for?

3. Nu hvor hun ikke bliver ammet så meget, kan det virkelig mærkes at hun savner det! Hun er meget utilfreds, og hver gang hun sidder hos mig, kaster hun sig over kavalergangen og forsøger at suge sig fast. Når hun så endelig bliver lagt til, ligger hun og storsmiler og griner når hun får brystet i munden. Jeg synes næsten at det er synd at nægte hende det oftere. Jeg ved godt at hun ernæringsmæssigt ikke har brug for det, men måske tryghedsmæssigt..?

Du skrev i dit svar, at vi ikke skulle tænke så meget på, hvad ”man bør”, og det må jeg sige, at vi faktisk slet ikke gør ;-) Grunden til at vi gerne vil have, at hun lærer at sove og spise, er udelukkende fordi, at det bare slet ikke fungerer for nogen af os, som det er nu. Jeg er efterhånden så enormt frustreret, ked og træt! :-(

Som forældre er vi konsekvente og sikre på vores evner, men når man har et lille ekstra sensitivt barn, synes jeg bare ikke at det duer, at vi siger at hun ikke skal styre familien - for alternativet er jo, at hun vil føle svigt og SKRIGE – og det er der jo heller ingen af os der kan holde ud…

Jeg håber at du har lidt kommentarer og råd til de nævnte ting.

På forhånd tak!

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce