Svar: Slimprop og min sygdom
Kære Lene
Tillykke med at du venter dig, hvor er det dejligt for jer:o) Jeg kan godt forstå at du er lidt urolig over, hvad det nu betyder at slimhinden er gået og at du har mange plukveer og det er derfor godt at du skriver til mig. Jeg vil dog også sige at din jordemoder og læge nok vil kunne rådgive dig mere specifikt end jeg kan:o)
Der er dog nogle generelle ting, som jeg kan fortælle dig og som jeg tænker vil være nyttige for dig at vide.
At slimproppen løsner sig er et tegn på at fødslen er på vej, men det siger ikke noget om hvornår du går i fødsel. Der kan således godt gå flere uger endnu inden du ender med at føde.
Det samme med plukveer, du kan godt have masser af plukveer, hvor livmoderen ligesom øver sig, gør sig klar til den forestående fødsel, men du kan have plukveer i laaaang tid uden at det betyder at du skal føde lige nu. Du har jo allerede nu haft plukveer længe og et eller andet sted skal du prøve at se det som noget positivt og at du så er helt klar til at føde, når tid er fordi din krop har øvet sig så meget.
Du skal dog holde øje med dine plukveer. Hvis de begynder at gøre ondt, hvis de begynder at komme med et regelmæssigt interval, hvis de er så voldsomme at de stopper dig i det du er igang med (hvis du f.eks. går og er nødt til at stoppe og holde pause inden du kan gå videre) så begynder plukveerne at arbejde mere med livmoderen og så er det vigtigt at du tager det med ...
... ro.
Sørg derfor for at få hvile i løbet af dagen (jeg går ud fra at du er hjemme og ikke på arbejde, ellers synes jeg det er relevant at du får en sygemelding). Jeg synes ikke du skal løfte bæreposer og andet tung og lad også være med at rende rundt med støvsugeren. Du skal tage det stille og roligt og så må den kommende far arbejde lidt ekstra hårdt.
Det vil også være godt at I holder en pause med sex - at have samleje vil godt kunne sætte en fødsel igang...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal heller ikke gå i karbad, da der vil være indgangsport for mikroorganismer i livmoderen nu hvor slimproppen er væk...
Det betyder rigtig meget at barnet bliver inde i maven så længe som muligt, hver dag, hver uge tæller for jeres barns velbefindende uden for livmoderen. Hvis det viser sig at du går i fødsel nu, så vil det være okay, børn vil sagtens kunne overleve når de er født i uge 28, men som sagt så er hver dag i livmoderen vigtig og du skal passe på dig selv og sørge for at få hvile og ro.
Du kan altid ringe op til fødegangen og komme til at tale med en jordemoder, hvis det er weekend, nat eller på et andet tidspunkt, hvor du ikke kan komme i kontakt med den jordemoder som du går til kontrol ved og det skal du naturligvis benytte dig af, hvis du er urolig og føler at noget ikke er helt som det skal være.
Pas godt på hinanden og den lille i din mave - jeg glæder mig til at høre hvad det bliver for en:o) Rigtig meget held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...