Svar: Natamning - 9 mdr.
Kære rigtigt trætte mor
Det lyder aldersmæssigt helt rigtigt at lade din dreng spise kl. 23 og så igen kl. 05/06 og det er til at leve med for jer begge.
Du skal naturligvis sikre dig at han får sit behov for bryst dækket i løbet af dagen og aftenen og også sikre dig at han spiser nok skemad, så det ikke er af sult han vågner.
Det vil normalt være passende med 3-4 måltider skemad dagligt med den alder din dreng har nu.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Amning
Morgen 8: Havregrød, evt. med frugtmos, vand eller mælk af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, lidt ost, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, rester fra aftensmaden som pastaskruer, kylling, fiskefrikadelle og lignende, tilbehør af grøntsagsmos eller kogte grøntsager i stykker, vand af kop
Puttes til middagslur ca 13 og hvis du skønner at amning her vil være rigtig dejligt for jer begge, så amme du
Eftermiddag 15-16: En portion tykmælk med lidt frugtmos, friske bær, ½ bolle med smør og ½ banan, vand af kop
Aften 18: Aftensmad som I andre spiser, kød, fisk, grøntsagsmos, grøntsager i stykker, sovs osv. Til dessert lidt frugtgrød med mælk, vand eller mælk af kop
Puttes til natten med amning kl 20
Sen aften 23: Amning
Der er tilbud om mere amning her end det sikkert er nødvendigt men hellere tilbyde lidt ekstra om dagen, så du er sikker på at han ...
... ikke behøver brystet mellem 24-05 så har du også mere ro over dig, når far skal passe.
Det er klart at han på grund af øreproblemer har haft behov for brystet mere i en periode og du skal naturligvis være sikker på at han ikke har ondt i ørerne mere. Det er synd at nægte ham brystet hvis det er tilfældet.
Jeg vil tro at en sådan plan for dagen vil kunne gøre at han sover om natten, hvis ikke det virker og du er nødt til at amme, så forsøg at lægge ham til kortvarigt, så han ikke mættes med mælk men kun får trygheden. Lad ham ligge på siden ved siden af dig, så du kan vugge ham lidt, nusse ham, give ham en hånd at holde i osv. og stille og roligt kan han så helt undvære brystet og nøjes med kærtegnene - stille og roligt vil han så kunne sove med det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men I første omgang så prøv om ikke amning og mad efter ovenstående plan hjælper jer lidt videre. Jeg ved at planen ligner den jeg tidligere har sendt jer, men jeg tror at I er mere parate til det nu.
Det er rigtigt som du skriver at det normalt kun tager 3 dage, så kan man se en forskel, men I må vurdere hvordan jeres dreng er - jeg synes ikke han skal skrige ulykkeligt på sin mor, så er det bedre at tage ham over i sengen amme ham liggende og på den måde få vendt ham fra brystet om natten - kortvarig amning og noget andet i stedet, kærtegn, beroligende stemme osv. altså noget I kan føre med over i hans egen seng.
Håber det hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.