Svar: Natamning og genrelt om søvn
Kære Tina
Det er helt fint at du beder om en uddybning og det vil jeg meget gerne give dig.
Med den alder din dreng har, så vil det måske være en idé at du stille og roligt begynder at kigge lidt mere på klokken og i løbet af dagen får en fast rytme for hvad tid du giver flaske og skemad. Da det er meget vigtigt for dig at stoppe amningen, så må du gøre dette og så i stedet sikre dig at din dreng får sin mælk via flaske og trygheden på anden vis end brystet.
Nu ved jeg jo ikke helt hvordan dagen tidsmæssigt ser ud hos jer, men i forhold til din drengs alder, så vil en plan for dagen kunne se nogenlunde således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske
Formiddag 9: Flaske
Puttes til formiddagslur 9.30
Frokost 12: Grød, evt med lidt frugtmos, vand af kop
Puttes til middagslur kl. 12.30-13 med en flaske
Eftermiddag 16: Flaske og powernapper igen måske bare ½ time eller 45 minutter.
Aften 18: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop
Puttes til natten med en flaske mellem kl. 19-20
Sen aften 23: Flaske
Nat: Forsøge med en sut midt nat.
De fleste børn skal være 6 måneder inden de kan undvære mælk om natten, men det er okay at forsøge om jeres dreng kan undvære flasken mellem 24-06, hvis han har fået så meget at spise i løbet af dagen som ovenstående plan viser.
Jeg er ikke tilhænger af 'godnat og sov godt', hvis man følger den slavisk. Det er en bog som indeholder nogle gode kapitler om hvorfor rutiner og genkendelighed f.eks. er godt, men det er også en bog, som kræver at man som voksen er i stand til at reflektere og pille det ud, som man mener kan bruges. Hvis man læser i bogen så vil man kunne se at det f.eks. er forbudt at synge for sit barn, at vugge sit barn, at sidde hos sit barn, at kærtegne sit barn osv. Det eneste man må er at sige 'godnat og sov godt' og så gå. Og hver gang man så går, så skal man forlænge tiden inden man kommer tilbage. Det betyder i værste fald at nogle børn kan ligge og græde hjerteskærende i f.eks. 17 minutter inden forældrene viser sig.
Og ja det virker - barnet holder op med at græde. Men barnet holder ikke op fordi det har lært at mor er lige inde i stuen og barnet føler sig tryg ved det. Jeg mener at barnet holder op med at ...
... græde fordi det jo alligevel ikke nytter noget, det bliver ikke hørt, og så må barnet passe på sig selv og tier stille. Det handler altså for mig ikke om tryghed og omsorg for barnet at køre denne metode igennem.
Men vi er alle forskellige og har alle delte meninger om børneopdragelse og måden at gøre ting på og der er rigtig mange forældre som er smadder glade for den bog.
Mit forslag til dig var i stedet at du bibeholdt amningen om natten. Det var fordi jeg tænkte dette var trygt, det var kortvarigt og handlede om tryghed hos jer. Men det fungerer ikke for jer begge og derfor må vi finde på en ny løsning.
Jeg kan se ud af dit brev at det er vigtigt for dig at din dreng sover på eget værelse og her vil det jo være oplagt at far tager over. Han kan give ligeså meget tryghed og trøst om natten, men giver ikke bryst. Derfor vil jeg foreslå at du følger ovenstående plan og når og hvis jeres dreng vågner kl. 04 og her gerne vil ammes, så må far træde til.
Far kan berolige ham, give ham nærhed, måske en tår vand, en sut, hjælpe ham med at skifte stilling og komme videre i søvnen og på den måde træde til og hjælpe med alt det han kan ligeså godt som mor.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til barnevognen, så er det kun naturligt at din dreng ikke vil ligge og kigge lidt og så falde i søvn. Det er fuldstændig det samme som om aftenen - du kan ikke forvente at du kan lægge ham, sige godnat og så vil han lægge sig til at sove.
Men du kan sørge for at han er fyldt godt op med mad og mælk, så han er dejligt mæt fysisk. Så kan du trille ham en tur, hvor han ligger og kan kigge ud, oplever verden lidt og på den måde bliver mæt mentalt og når du så fornemmer at han er putteklar, så lægger du ham helt ned, kærtegner ham blidt, vugger ham lidt, kører lidt videre med vognen og så lærer han at sove i den.
Igen vil nogen så hævde at det er et skråplan og man skal ikke køre børn i deres barnevogn. Mange har den indstilling, men ikke jeg.
Som sagt er der mange måder at gøre tingene på og meget er jo et holdningsspørgsmål. Nu har du hørt mine tanker og så håber jeg at det hjælper dig lidt videre. Du må så selv vælge til og fra hvad du synes du kan bruge:o)
Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.