Svar: Ammestop, tandfrembrud, læger
Kære Rikke
Ja, nogle gange så går det bare så let med det ammestop og så sidder man der som mor og tænker "betød det virkelig ikke mere" for det er som om at barnet fuldstændig har glemt brystet og hvor vigtigt det var... Det lyder som om at I har ramt det rigtige tidspunkt og at alt bare er forløbet lige efter bogen:o)
De fleste børn bliver meget selektive og småtspisende omkring 1 års alderen og det er helt normalt. Det vigtigste er at jeres dreng spiser og har lyst til det, smager på tingene og giver udtryk for gerne at ville - at det så kun er små mængder der ryger indenbords må være sådan, så længe han trives, og udvikler sig i sund retning og det lyder sådan.
Tandfrembrud er naturligvis en vigtig faktor og det kan godt tage noget tid især i den alder, fordi barnet ofte får flere tænder på en gang. En præcis tidsangivelse kan jeg desværre ikke give, det er meget forskelligt, igen er det vigtigste at han spiser og også at give ham væske, så han ikke kommer til at mangle det.
Det er synd for jer at I har måtte sådan en omgang igennem med penicillinallergi og indlæggelse - og så på en ferie:o(
Med hensyn til hvor meget børn husker, så er dette meget komplekst og du kan godt finde litteratur om emnet på biblioteket, hvis det interesserer dig meget.
Generelt kan man sige at spædbørns hukommelse fungerer sparsomt og deres langtidshukommelse er ikke god. Først i 6-10 mdr´s alderen ...
... begynder barnets hjerne at modnes, så meget at barnet kan huske over længere tid. Og først i skolealderen mellem 1-3 klasse begynder børns hukommelse at fungere som voksnes.
At kunne huske er at kunne genkalde en erindring. Nogle erindringer er stærkere end andre. Det vil sige at forskellige ting kan kalde en erindring frem og på den måde gøre at vi husker eller at noget virker genkendeligt.
Der er naturligvis en sandsynlighed for at din dreng vil kunne erindre noget ubehageligt omkring det at være ved lægen, hvis det f.eks. lugter eller syner af noget han har oplevet før. Lugten af sygehus, synet af en hvid kittel osv kan godt give ham en erindring om noget ubehageligt og derfor gøre ham ked af det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det bedste du kan gøre er at berolige ham, tage det hele roligt, da han spejler sig i dig og betrygge ham i at du er der for ham og passer på ham og trøster ham. Det er fint nok at han har ryggen til dig, siddende på dit skød og observerer på afstand fra din trygge base.
Når han skal vaccineres, så kan I købe emla-plaster på apoteket og få at vide, hvor I skal sætte det. Det virker lokalbedøvende, så han ikke mærker stikket fra kanylen på samme måde. Det anbefales ofte til de lidt større børn, men kan også bruges når man er 15 måneder. Det vigtigste er at han ikke oplever smerte forbundet med at være ved lægen:o)
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o) Håber mine tanker hjælper dig lidt videre.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...