Annonce

Annonce

Brev:

Mad, mælk og lidt af hvert


22. august 2007

Alder:
7 mdr.

Mad, mælk og lidt af hvert

Hej Helen

Der er sket mange ting med min dejlige, lille (store…) datter på netop nu 7 måneder.

For det første valgte vi for ca. 3 uger siden at forsøge at hjælpe hende til at falde i søvn selv. Godt nok på trods af, at du mente, at vi fortsat skulle lade hende falde i søvn på os :o), og at hun med tiden nok skulle få det lært. Men det er bare gået over al forventning. Naturligvis ikke uden betydelig modvilje hos lillepigen :o)

Første aften skreg hun non stop i 45 minutter – meget utilfreds med den nye ordning! Men allerede næste aften gik der kun 15 minutter – og uden ret meget skrig og skrål. Og nu kan vi bare lægge hende i hendes seng, mens hun er vågen, og så lægger hun sig selv til at sove. Det er helt fantastisk! Og det samme gælder ude i barnevognen. Der er ingen problemer med dette mere, og hun elsker sin barnevogn nu.

Og så var der jo det med maden. Jeg havde forsøgt mig i over 2 måneder – og havde rådført mig med dig – og lige lidt hjalp det. Så besluttede farmand at tage skeen i den anden hånd :o) Gav hende most banan på ske 2 gange, og siden har den lille bølle bare spist og spist. Hun er nu på bare 4 uger oppe på 3 måltider om dagen – og det er nogle kæmpe portioner, hun sætter til livs (i hvert fald 2 dl pr. måltid). Hun får havregrød, hirsegrød, øllebrød og grøntsagsmos (kartofler og gulerødder).

Nu skal vi til at tilsætte flere forskellige grøntsager til mosen. Jeg laver grøntsagsmos til flere dage og fryser ned. Og jeg moser kartoflerne igennem en si. Så prøvede jeg at lave nogle portioner uden at presse det igennem en si, men som stadig var meget, meget fint – det ville hun simpelthen ikke spise. Hun sad bare og græd frustreret, fordi hun ...


Annonce

... var så sulten. Så nu er vi tilbage til sien igen, selvom det er besværligt.

Jeg har derfor ikke prøvet at introducere hende for kød endnu, da det jo slet ikke kan blendes så fint. Har du nogle gode fif til dette? Eller måske kommer det bare stille og roligt hen ad vejen? Skal vi bare forsøge at tilbyde hende noget med grovere konsistens med jævne mellemrum?

Hun får bondebrød, ristet brød, agurk og æble at tygge i, når vi sidder ved bordet – det er hun helt vild med. Hun får dog ikke meget ned, det meste ryger ud igen. Hun kan også klare klumper i øllebrøden, men ”almindelig” kartoffelmos accepterer hun altså ikke. Er til gengæld helt tosset med det, når det er findelt igennem en si :o)

Ud over de 3 store måltider (morgen, middag, aften), så får hun tilbudt flaske formiddag, tidlig eftermiddag, sen eftermiddag, og så får hun en flaske vælling til natten. Som oftest får hun en flaske sen aften også (kl. 22-23). Desuden har vi endnu ikke (pga. de andre nye tiltag) vænnet hende fra en enkelt natflaske ved ca. 03-tiden. Men det må vi snart forsøge os med, for hun bør jo ikke have behov for den længere…

Hun drikker dog ikke meget af de flasker længere. Det eneste tidspunkt, hvor hun tager godt fra, er faktisk sen eftermiddag og nogle gange også vællingen til natten. Men hun når da op på de 400 ml. ( og også mere), hun skal have af hensyn til jern. Men er det ok, at noget af de 400 ml er vælling – eller skal det være 400 ml MME?

Jeg laver både grød og mos på vand og sødmælk, fordi det jo gerne må varmes op igen, hvis hun ikke lige er i humør til at spise her og nu.

Hun drikker vand af kop til måltiderne.

På forhånd tak for hjælpen!

Med venlig hilsen
Ermelin

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce