Svar: Ammestop, sove selv, mad og morsyge
Kære familie
Jeg kan godt forstå at det er hård for jer og et eller andet sted, så må man jo nogle gange tage nogle beslutninger for at få hele familien til at fungere. Især når man har en pige på 4 så nytter det ikke noget at hele familien skal indstille sig på lillesøster, der skal ligesom være plads til alle:o)
Hvorvidt jeres lillesøster vil kunne undvære brystet helt på nuværende tidspunkt er et spørgsmål, som kun tiden kan vise. Min umiddelbare tanke er at det vil være rigtig synd for hende at fjerne amningen helt, når hun skal begynde dagpleje i en uge.
Du skriver at du regner med at hun i starten kun skal være der en times tid af gangen og dette er rigtig fint, når hun køres ind. Men jeg tænker dog også at I forholdsvis hurtigt skal lade hende være der lidt længere tid, så hun ret hurtigt oplever både at spise og sove hos dagplejer. Ellers kan I godt risikere at hun sidder og spejder efter mor i forventningen om at du kommer igen lige om lidt. Har hun fået en erfaring om at du først kommer når hun har spist og sovet der, så vil hun måske også kunne slappe mere af, når hun er der... bare en tanke...
Det at hun skal passes ude vil naturligvis betyde at hun så ikke kan ammes på samme måde som før. Det er slut med amning før middagslur og hun skal til at spise mere rigtig mad i løbet af dagen. Hun må gerne blive ammet om aftenen, når hun skal sove, men det er slut med amning natten igennem. Hun kender ikke klokken og bliver derfor frustreret når hun nogle gange får lov og nogle gange ikke gør, og derfor er det også vigtigt med en blid overgang, hvor hun fortsat ammes mere end hun ernæringsmæssigt behøver, men fordi det er trygt for hende. Når hun bliver et år, så synes jeg dog at amningen skal trappes ned til kun at være 1-2 gange dagligt.
Det er vigtigt at amningen ikke udgør mere end dette, da det tager pladsen og lysten op for rigtig mad og hun har brug for rigtig næring - det er altså at gøre hende en bjørnetjeneste at amme så meget at hun ikke spiser sufficient:o)
Mit forslag til en dagplan på nuværende tidspunkt kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes
Morgen 08: Havregrød, mælk af kop
Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, lidt ost, ½ banan eller lignende, vand af kop
Sover lille formiddagslur
Frokost ...
... 12: Rugbrød med forskelligt grønt, kogte grøntsager, rester fra aftensmaden, som frikadelle, kylling, medister, pastaskruer osv. Vand af kop.
Sover middagslur og i begyndelsen kan du amme hende her, hvis du plejer at gøre det, men ellers så udgår denne amning i takt med at dagplejer passer hende.
Eftermiddag 15-16: En lille portion tykmælk, ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frugt, friske bær eller lignende. Vand af kop
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs af forskellig slags - alt kan hun spise. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert, vand af kop
Puttes til natten med amning ca kl. 20. Hvis hun vågner op herefter og virker tørstig eller sulten så giv hende lun mælk af en kop og lidt moset banan.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23: Ammes igen og kan således klare sig uden brystet i tidsrummet 24-06. Denne amning udgår i takt med at hun bliver ældre. Lige nu er den okay fordi hun skal være rolig og du skal vide at hun ikke mangler noget så du også kan slappe mere af og far måske tage mere over.
I kan overveje om hun er ved at være så stor at hun kun behøver sove en lur i løbet af dagen, da dette jo også kan spille ind på nattesøvnen, de fleste børn er dog mellem 12-18 måneder inden de kan nøjes med en lur og nu, hvor hun skal begynde i dagpleje vil hun nok have mere behov for søvn.
Det vil være en rigtig god idé at hun begynder at sove i sin egen seng. Du må gerne amme hende i søvn og også lægge dig med hende i din seng, når hun skal sove om aftenen, men efter sidste amning kl. 23, så vil det være rigtig godt at hun puttes i egen seng og først kommer i jeres seng igen kl. 06. Hun skal naturligvis ikke blive så ulykkelig at hun kaster op, det er vigtigt at hun er rolig for at kunne sove godt og derfor skal mor putte og derfor dette forslag.
Far kan komme på banen om natten og kan putte med hende ligeså meget som mor, hvis det skulle vise sig at blive aktuelt, men det er mor som putter om aftenen, fordi mor kan noget andet. I stedet skal far så også mere på banen i løbet af dagen, far må gå en tur med lillesøster i barnevognen en gang imellem, tage hende med op at handle osv. og mor skal bruge tid på storesøster i stedet.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.