Svar: Begyndt på skemad, hvad med vælling
Hej med dig
Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og er ikke noget man behøver at give. I stedet kan I fint give jeres datter risgrød, hirsegrød, majsgrød eller boghvedegrød.
I må gerne give hende to gange dagligt, men så længe hun ikke er mere end 4 måneder gammel, så synes jeg ikke I skal give hende for meget grøntsagsmos. Start med grøden og gerne begge gange, men skift så imellem grødtyperne, så hun på den måde får lidt forskelligt.
Sørg for at hun ikke overspiser, der skal fortsat være plads i maven til rigtig meget mælk og det er således bedre at give hende ½ dl 2 gange dagligt efterfulgt af mælk end 1 dl en gang dagligt og hun så er for mæt til at drikke mælk efterfølgende.
Det er altid godt at bibeholde en slags skemad i en periode, så hun f.eks. altid får risgrød om formiddagen, fordi I nu ved at hun er glad for denne og om aftenen kan I så forsøge med de andre grødtyper som jeg har nævnt.
Frugtmos bør gives som en topping på et grødmåltid eller kan bruges som dessert efter et grøntsagsmåltid, når hun bliver ældre. Hun behøver ikke få frugtmos på grøden, det er fint at give hende ren risgrød, som er en sød og mild grød, fin som den er. Men hvis I ønsker at give hende lidt mere smagsvariation, så er det fint at give lidt frugtmos som ...
... topping.
Frugtmos kan købes på glas eller du kan lave det selv. Det er en god idé at begynde med frugtmos eller bærmos som er kogt og vente med frisk mos af bær og frugt til hun er omkring 6 måneder.
Omkring 5 måneders alderen kan I begynde at give hende lidt grøntsagsmos om aftenen. I begyndelsen kan I bruge risgrøden som basis og i stedet for frugtmos komme lidt gulerodsmos på som topping. Stille og roligt kan I så lave grøntsagsmos med gulerod om aftenen, så hun igen får noget hun kender smagen af og bedre kan forholde sig til.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er igen en god idé at I, når I begynder at give flere forskellige ting, bibeholder den ene ting i løbet af dagen. Det vil sige at i den periode, hvor I introducerer nye grøntsager bibeholder grøden som det kendte måltid og når I så er begyndt med grøntsagsmosen og det går godt, så kan I bibeholde den og introducere nye typer grød.
Ved siden af skemaden kan I tilbyde hende vand af kop. Fra 4 måneders alderen behøver vandet ikke at blive kogt, når hun får det som slurke af en kop.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Køb i øvrigt sundhedsstyrelsens bog "Mad til spædbørn og småbørn" på apoteket. Her finder du opskrifter og kan læse hvad sundhedstyrelsen anbefaler.
Håber du hermed er hjulpet lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.