Brev:
Bedre rytme for dagen - eller er det for tidligt?
Kære Helen
Allerførst tusind tak for en rigtig nyttig brevkasse.
Jeg har en dejlig og glad dreng på snart 6 mdr. Han er sund og rask og tager fint på. Indtil videre har vi nogenlunde fulgt hans søvnrytme, dog med fast godnat-tidspunkt, men jeg begynder så småt at kunne tænke mig en mere fast rytme for dagen, både hvad angår spisning og søvn.
Det eneste tidspunkt vi kan "regne med" er, at han sover kl 21 om aftnen. Nogle gange vågner han ca. 7, hvor han bliver ammet. Andre gange vågner han dog ved 4-5-tiden, og falder ikke til ro, før han bliver ammet. Derefter sover han til kl 8 eller 9. Det er svært for mig at lure, om han er sulten, eller bare trænger til nærhed, når han vågner om natten og græder, da jeg jo synes, at han får det samme at spise hver dag. Er det bedst fortsat at amme ham her, eller skal vi forsøge os med "vand af kop"-metoden?
Han får grød om formiddagen og mos om aftenen, så tæt på sengetid som muligt, og bliver ellers ammet.
De lure han tager om dagen er meget svingende, nogle gange synes jeg at han virker træt 1½ time efter vi er stået op (han gnider sine øjne meget), og andre gange kan han holde i tre timer. På den måde bliver hans lure jo hurtigt rykket til senere tidspunkter, og tit ender det med at den sidste lur bliver hen ved 19-tiden.
Længden af lurene varierer også en del. Jeg forsøger at tilbyde ham søvn, hver gang han virker træt ved at putte ham og give ham sit sovedyr.
Ligeledes bliver måltiderne også rykket frem og tilbage, og jeg synes slet ikke, at dagen har nogen form for systematik.
Det jeg gerne vil frem til er en bedre rytme, hvor jeg om muligt kan putte ham til lur efter han har spist.
Kan du hjælpe mig med en plan over måltider og lure?
Jeg har prøvet at skitsere vores nuværende "plan" til dig, men jeg synes det var svært:
Morgen 7 eller 8 amning (afhængigt af, om han er blevet ammet om natten)
Formiddag: ...
... amning, prøver at putte til lur omkring kl. 10
Frokost: grød ca 12.30 (her putter jeg ham, hvis han har sovet en kort lur kl 10, men hvis han har sovet til kl 12, vil jeg ikke putte ham allerede)
Eftermiddag kl ca 14, 15 eller 16 (!): amning og lur
Inden aftensmad, kl 17.30, 18: amning og evt. lur (ender tit med at blive en powernap, hvor han sover mellem 18.45 og 19.15, og er ked af det, når jeg vækker ham for at han kan få mos)
19.30: Mos
Kl 20 bliver han puslet, får nattøj på, ammes på det ene bryst, holder en lille pause og får på det andet. Derefter lægger vi ham i seng.
Du kan nok se, at planen for dagen er noget værre rod. Øv. Håber, du kan hjælpe os med at gennemskue det hele lidt bedre, så vi kan få indarbejdet nogle bedre dagsrutiner.
Og så lige et par løse spørgsmål:
Hvor mange dagslure bør et barn på 6 mdr have? Jeg kan ikke finde ud af, om jeg tvinger ham til at sove, han kan godt brokke sig meget, når jeg lægger ham, selvom han gnider øjne og gaber, og så tager det nogle gange 20 minutter før han sover.
Han gnider sig ofte i øjnene og gaber, selv om han lige har sovet. Hvad skal jeg lægge i det?
Hvornår skal jeg sætte antallet af grødmåltider op fra 2 til 3, og hvornår på dagen bør det måltid være?
Er det ok at lægge ham til at sove i voksiposen inde i stuen om dagen for på den måde at skelne mellem nat og dag? Vi bor i lejlighed, så han får ikke alle sine dagslure i barnevognen. Eller er det mere hensigtsmæssigt at lægge ham i sin egen seng i soveværelset?
Det skal lige siges, at sengelægningen om aftenen fungerer rigtigt godt, vi har en rigtig god rutine, og han falder i søvn af sig selv, når vi har sunget for ham. Han sover i sin tremmeseng i vores soveværelse.
Han bruger ikke sut og nægter at tage sutteflasken. Men han drikker gerne af kop.
Kære Helen, det blev en lang rodet mail, men jeg håber du kan hjælpe mig.
Mange hilsner
Katrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.