Svar: 1 lur om dagen samt kost
Kære Elin
De fleste børn er mellem 12-18 måneder inden de kan nøjes med en lur dagligt, men samtidig så er der altså også børn som i 10 måneders alderen kan og jeg tænker at det må komme an på en prøve.
Det ville være en god idé at I kontaktede dagplejer for at høre, hvordan hendes rytme er, så I kan forsøge at skabe nogenlunde disse tider for mad og søvn hjemme. Ofte vil det være sådan at børnene spiser frokost omkring 11.30 og så lægges til middagslur måske en times tid senere, hvor de så sover et par timer.
Nogle gange må man tage det lidt i etaper, fordi de, hvis man flytter luren fra 9.30 til 12.30 simpelthen bliver for trætte og ikke kan koncentrere sig om at spise og derfor må man i overgangsperiode have mulighed for at flexe lidt og putte, som de viser behov for.
Jeg tænker at netop nu, hvor de motorisk bruger sig selv så meget og samtidig skal starte dagpleje, så får de også rigtig mange nye stimuli og bliver måske derfor mere trætte. Det er ikke unormalt at børn i den periode, hvor de skal køres ind i pasning, har behov for at powernappe lidt mere end de ellers har behov. Spørgsmålet er derfor om det vil være bedst at I venter med at lave om på lurende til I lige finder ud af, hvordan de klarer det, når de nu skal passes og så kan dagplejer forsøge ikke at putte om formiddagen, hvis hun oplever at de fint kan klare det sådan...
Der er desværre ikke nogen fast måde at gøre det på, I må forsøge jer lidt frem:o)
Med hensyn til mad og mælk, så er det sådan at børn der kravler har en motorisk uro og øver sig både om dagen men også om natten. I denne periode hjælper det at få lidt lun mælk, det giver dem en ro og gør at de så kan sove videre og sove godt og det er helt okay.
Jeg synes dog at det må være langt at foretrække at de får flaske igen kl. 23 fremfor kl. 03-04... Det er vigtigt at I alle får jeres nattesøvn og det er da ulideligt i længden at skulle op midt om natten. Jeg synes derfor det vil være helt fint at give dem flaske, når de skal sove kl. 20 og så igen kl 23 inden I går i seng mod at de så kan sove til næste morgen tidlig kl. 6-7.
Hvis I oplever at de ikke spiser nok aftensmad og derfor er sultne, så ser jeg heller ikke noget problem i at de får en "godnatgrød" inden de skal sove. Det fungerer rigtig godt i mange familier og med den alder jeres børn har, så tænker de ikke udspekuleret i retning af "hvis jeg ikke spiser det her, så får jeg noget bedre senere", sådan fungerer deres hjerner ikke. Det vigtigste er at de ikke går sultne i seng.
Godnatgrøden kan senere, og det kan flasken også, når de bliver større blive skiftet ud med en kop med lun mælk og en banan. Der findes nogle stoffer i banan som skulle stimulere serotonin i hjernen og dermed ...
... være med til at gøre børn søvnige... så dette kan så blive putteritualet, når de bliver ældre, men der er I ikke endnu.
Målet på sigt er naturligvis at de bliver i stand til at spise sig mætte til aftensmaden, men det kan altså tage rigtig lang tid. Det er ikke usædvanligt at børn netop om aftenen spiser sparsomt, de er trætte og det er besværligt, hvorimod en lun grød som bare føres ind med en ske, det er let, det smager godt og giver en god fornemmelse i maven.
Du har fuldstændig ret i at børnene har mere behov for fysisk kontakt netop nu, hvor de kravler og søger mere og mere væk fra dig om dagen. Derfor higer de lidt efter den om aftenen og det bedste du kan gøre er præcist som du gør, at tage dem op, vugge dem lidt og du må altså gerne give dem lidt mælk.
Med hensyn til dagplejestart, så har jeres børn jo den fordel at de har hinanden og dermed ikke er alene. I skal vurdere, hvordan de reagerer, når du kommer med dem og når du går og naturligvis pejle lidt ind efter det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er meget vigtigt at du afleverer dem med ro i sjælen at du ikke ligesom vægrer dig ved at gå, for de opfatter de med det samme og hvis de fornemmer dette, så får de opfattelsen af at der er noget galt og så vil de med og ikke være der. Det er derfor meget vigtigt at du har det godt med at aflevere, og hvis du har det skidt med det, at far så er den der afleverer i starten:o)
Brug dagplejeren, hun har prøvet det før og lav aftaler med hende om at du godt kan gå osv. Hør hvordan hun gerne vil have det ud fra de erfaringer hun har. Jeg tænker at det vil være rigtig godt, hvis du kunne være der sammen med børnene lidt de første to dage, at I ligesom kom på besøg. Men ret hurtigt tænker jeg også at du skal aflevere dem og gå. Sørg for at I har et fast afskedsritual, et vindue som I vinker i eller lignende, så børnene lærer at du går, når I har det ritual.
Lad dem ret hurtigt være med til at spise der, gør det at du f.eks. aftaler at du henter dem, når de har spist frokost og gør det et par dage. Og så skal du allerede i uge 2 aftale at hente dem, når de også har sovet der. Det er vigtigt at de ikke får en oplevelse af efter 14 dage at de kun skal være der et par timer, så kommer mor igen. Men derimod at de ved at de skal både sove og spise der før du kommer, at de skal have en hverdag der.
Ofte kommer reaktionen først efter nogle uger, så det vil være rigtig godt, hvis du kører dem ind hurtigt i starten og du så i stedet har mulighed for at hente dem lidt tidligere, når du oplever at de måske pludselig bliver kede af det, når de har været der 3-4 uger... når de finder ud af at det er faktisk hver dag og ikke kun en gang imellem:o)
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.