Svar: Opdatering af madplan - 7 mdr.
Kære Mette
For mange meninger om kost og ernæring kan jo godt give større forvirring.... men jeg vil gerne fortælle hvad jeg tænker og mener og så må I selv vælge til og fra:o)
For det første så synes jeg at det er vigtigt at Noah fortsat tilbydes flaske med mme. I forhold til hans alder, så vil det normalt være godt at give ca 4 flasker i døgnet, det vil dække hans behov for mælk. I 8 måneders alderen kan man ofte nedsætte til 3 flasker i døgnet.. igen er det jo meget afhængigt at hvor store mængder barnet drikker af gangen, men ud fra det du fortæller at Noah indtager, så tænker jeg at 4 flasker nu vil være rigtig fint og 3 flasker om en månedstid.
Da du har allergi, så synes jeg ikke der er nogen grund til at give komælk og sundhedsstyrelsen anbefaler ikke at komælk udgør en større del af barnets indtag før efter 9 måneders alderen. Ser man på de nordiske næringsstof anbefalinger så vil man i flere af de andre nordiske lande generelt først anbefale komælk efter 12 måneders alderen.
Jeg synes derfor ikke at I skal give Noah a38, tykmælk eller lignende, men sikre hans mælkebehov via modermælkserstatning. Hvis I bruger sødmælk i madlavningen og du således laver en sovs eller lignende med mælk, så må han dog gerne få lidt af dette. Udgangspunktet for hans mad bliver jo mere og mere familiens mad.
Jeg synes dog samtidig at I skal holde hans indtag af mme via flasken og ikke tilbyde så meget mme af kop. I stedet kan han drikke vand af en kop til sin mad og imellem måltiderne, hvis han er tørstig. Vand er den bedste tørstslukker og små sjatter mælk hist og her fylder hurtigt op og tager pladsen fra maden. Når han drikker sine flasker så får han fint sit mælkebehov dækket der.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06.30: 120 ...
... ml MME (flaske)
Morgen 9.00: Grød med frugtmos og vand af kop
Formiddag 9.30: Puttes til lur, sover 1½-2 timer
Frokost 12.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Ved siden af kan du godt give lidt rugbrødshapsere eller små stykker af indmaden af en frikadelle eller lignende. Det er vigtigt at han ikke kun får brødhapsere og mad i stykker men fortsat få mos som er det der skal mætte ham, vand af kop
Puttes til middagslur med flaske 150ml mme ca kl. 13.30/14.00 og sover her 1-2 timer
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16.00 Grød af forskellig slags, evt. med frugtmos og vand af kop
Aften 18.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Og igen mere og mere udgangspunkt i jeres mad og meget gerne sovs og mad der smager af noget. Det er fint at mose grøntsager og så ved siden af give mad i stykker, som han skal tygge. Det gør det lettere for ham at finde ud af om det bare skal synkes eller tygges, hvis det serveres lidt separat. Nogle børn har behov for hjælp til at spise med skeen først og få lagt bunden og sidder så efterfølgende og prøver med lidt hapsere. Vand af kop
Puttes til natten med en flaske 200 ml mme ca kl. 20
Sen aften 23: Flaske igen. I kan naturligvis godt overveje om det er bedre at have denne 4 flaske om formiddagen, men umiddelbart tænker jeg at den er godt givet ud i forhold til at Noah så sover længere om morgenen og forhåbentlig ikke vågner 04.30... uh, det er tidligt!
Han ligger aldersmæssigt lige på grænsen til at kunne undvære den, og det er det I fornemmer, men jeg synes det er bedre at give flasken med mme og så give vand af kop til maden, så han stille og roligt bliver bedre til at spise mere om dagen og samtidig sover bedre om natten.
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre og ikke skaber større forvirring:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre