Svar: Vil ikke spise ved bordet
Kære Karoline
Hmm.. det lyder som om at Albert er en rigtig filur og der er godt gang i ham i øjeblikket. Jeg kan godt forstå at du har flere stemmer i hovedet... for hvad søren skal man gøre... give ham mad på gulvet eller kræve at han sidder i sin stol og jeg tror der er ligeså mange forskellige meninger om dette som der er forældre:o)
Albert skal naturligvis lære at man ikke spiser på gulvet, men samtidig er han jo også så lille at han slet ikke kan forstå konsekvensen af ikke at spise ved bordet og mad skal han jo have. Kunne det være muligt at han f.eks. startede med at få sin mad i sin høje stol og hvis det så ikke går, så tage ham over på skødet og give ham mad der. Mad fra jeres tallerken.. det er måske mere interessant end den mad der er på hans...
Nogle gange er man nødt til at finde et kompromis, en gylden middelvej som I alle kan leve med. Nogle gange vil det måske også være lykken at sætte ham på køkkenbordet og I så står ved siden af og giver ham hans grød eller mos der...
Det er dog en periode og det handler om at han har den alder nu, hvor han begynder at vise mere og mere selvstændighed og egen vilje og netop det at lukke munden for maden hører alderen til.
Der sker ikke noget ved at han i en periode får rugbrød om aftenen, han kan godt leve af koldt mad. I kan forsøge at tilbyde ham lidt aftensmad ved siden af og kan med fordel gemme rester til frokost dagen efter, så det måske glider ned der... men kold mad er fint nok i en periode og så vender han sandsynligvis tilbage til gerne at ville spise det samme som jer igen.
Da han nu selv har sagt flaskerne fra, så vil det være godt, hvis I kunne berige hans mad med mme og måske få ham til at drikke kold mme af kop? Det han får er bedre end ingenting. Hvis han ikke når op på de 400ml, hvilket jo kan være svært, så vil det være rigtig godt at I begynder at give ham lidt jerntilskud ved siden af, det ...
... får børn der ammes også.
Ud over den mme I kan få I ham, må I give ham en portion tykmælk, yoghurt eller lignende om eftermiddagen med lidt forskellig frugtmos. I kan blende banan og sødmælk til en milkshake, som han måske også gerne vil tage imod og så drejer det sig om at give ham sovs, ost, bruge mælk ovenpå grøden osv. så han på den måde får sit mælkebehov dækket. Med den alder han har nu er det ikke så problematisk, da han jo må få stort set alt.
Så ja, til en hvis grænse skal I trække på skulderen og sige til jer selv at det er en fase I er i lige nu og det er okay at han spiser rugbrød og drikker mere komælk og mindre mme. Det er ikke okay at han spiser på gulvet, men samtidig skal I ikke gøre et så stort nummer ud af at han skal sidde i sin stol, at han begynder helt at protestere mod at spise. Det at spise må endelig ikke blive til en magtkamp, men det er uhyre vigtigt at I tager det stille og roligt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han er en stor dreng, som ikke mangler noget og jo mere ro i har på omkring måltiderne jo bedre er det. Jo mere fokus nu, jo mere vil han protestere og det kan blive rigtig problematisk på sigt. Den naturlige nysgerrighed han havde tidligere med at putte alt i munden, ville smage det hele, den har han ikke mere, så jo mere ro omkring maden jo bedre. Det at han har spist og smagt på mange ting er kun godt, det forebygger kræsenhed senere, så hold fast i det.
Hvis han har for travlt til at koncentrere sig om at spise mad i stykker og er ukoncentreret så kan det nogle gange hjælpe at gå lidt tilbage igen og give lidt mere skemad. Det går hurtigere og han skal bare åbne munden og tage imod og bagefter kan han så komme ned og lege igen. Skemad kan så være det I også får, f.eks. om aftenen bare at mose en kartoffel med lidt sovs og lignende, og så give ham det og slut, ned og lege.
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.