Annonce

Annonce

Brev:

Ammeproblemer - 7 mdr.


17. september 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Ammeproblemer - 7 mdr.

Kære Helen.

Først vil jeg sige tak for en rigtig god brevkasse, som jeg har rigtig meget glæde af.

Selvom jeg har læst flittigt bliver jeg alligevel nødt til at skrive til dig vedr. vores snart 8 md. gamle søn. Det drejer sig primært om, at jeg har ammeproblemer med ham. Men derudover drejer mine spørgsmål sig om tænder, øre, spisning m.v. Jeg er ikke bekymret for ham som sådan, men alligevel trives vi heller ikke som vi skal. Jeg prøver at give dig en fyldig beskrivelse så du kan danne dig et overblik. Jeg håber ikke at det er alt for rodet.

Lillebror vejede 4520 g fødslen og var 56 cm. Nu vejer han ca. 10 kg. og han er meget lang. Han er helt klart ikke tyk men ser o.k. ud. Han er lige begyndt at kravle og er en meget aktiv dreng. Han har to tænder i undermunden og er ved at få fortænder i overmunden. Han får grød/mos o.s.v. 2-3 gange daglig og ammes ca. 5 gange i døgnet (han vil ikke have bryst efter grøden, men får i stedet tilbudt vand af kop) - derudover får han lactulose for hård mave.

Han sover ca. 12-13 timer i døgnet. 10 om natten afbrudt af en natamning og med mange opvågninger specielt sidst på natten. Om dagen tager han to lure på hver 1-1½ time, nogle dage med flere opvågninger. Ind i mellem kaster han op. Der kan gå mange uger, hvor han ikke gør det og så kaster han måske pludselig op flere gange på en uge. Og vi har ikke indtryk af, at det er fordi han er blevet overfyldt.

Vi synes han er lidt for urolig og utilfreds, ofte værst om aften. Han har siden han var et par måneder periodevis været noget afvisende overfor brystet. Siden 4 mdrs. alderen har han periodevis været virkelig urolig under amningen, han slår sig selv i tindingen, hiver sig i ørene eller fødderne, kommer fingeren ind i øret o.s.v. Holder jeg ham i hånden slår han fra brystet. Ind i mellem går det noget bedre uden jeg ved hvorfor.

Med hensyn til grøden skal han ofte afledes, sidde med et stykke legetøj eller lignende, det samme gælder for flasken som han får tilbudt ind i mellem, hvis det er helt i hårknude. Jeg er meget i tvivl om, hvorfor vi har ammeproblemer.

Jeg tænker; er det min menstruationscyklus/mælken som skifter smag ...


Annonce

... (jeg synes altid det bliver værre ved mit ægløsnings tidspunkt). Eller er det tænder, øreproblemer eller vil han bare helst ikke ammes?

Hans uro har ikke sammenhæng til nedløbet, tværdigmod han stopper ofte mens mælken løber bedst og ofte grædende. I dag har vi haft en amning, hvor han pludselig uden tvivl skreg af smerte, samtidig havde han fingeren i øret og bagefter tog han sig til munden. Dette er dog ualmindeligt.

Siden fødslen har han lidt af mange forkølelser og da han var 3 md. fik han mellemørebetændelse. Siden dengang har han pillet sig ved ørene og haft det ørelægen kalder affladet kurve men ikke flad kurve ved trykmålingen. Han skal tjekkes igen om en måned. Desuden har han store næse/svælg polypper, som vi har fået af vide måske skal fjernes på et tidspunkt.

Af en bekendt har jeg fået af vide at hun selv har oplevet ubehag ved synkning, da hun havde væske på mellemøret.

Så er det jeg har en helt masse spørgsmål:

Har du nogen erfaring med børn som kun har "lidt" væske på mellemøret? Har nogle ammeproblemer som jeg beskriver? Er de urolige?

Ved man hvorfor småbørn ofte skal "afledes" for at ville spise, med lyde på skeen o.s.v.?

Hvad er din erfaring for hvornår børnenes interesse for amning ophører?

Kan tandfrembrud give "ammestrække"? Er der nogle børn som kaster op i forbindelse med tandfrembrud?

Hvis jeg bruger minipiller som prævention, vil det så påvirke eventuelle udsvinget i mælkesmagen eller ville det blive endnu værre?

Derudover gør han to lidt mærkelige ting. Måske du kender til det?

Det ene er, at han ind i mellem ligger han meget lang tid både dag og nat med benene skråt op i luften helt strakt. Det virker altså lidt besynderligt.

Det andet er at han ca. 10-20 gange daglig trækker vejret ekstremt hurtig ind og ud gennem munden syv/ti gange. Det lyder lige som en meget forpustet halsende hund, nogle gange rømmer han sig (hoster meget overfladisk) til sidst. Sådan har han gjort i en lang periode, så stoppede det, men nu er han begyndt igen. Vores ældste dreng gjorde det samme.

Jeg håber , du kan hjælpe mig, og kan svare på nogle af spørgsmålene.

Med venlig hilsen
Lone

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce