Annonce

Annonce

Svar: Mistet evnen til at føle sult?


18. september 2007

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og sikke en masse overvejelser og tanker du gør dig... Jeg synes dog tingene er vendt lidt på hovedet og jeg vil prøve at beskrive hvad jeg mener:o)

Det er helt basalt at man tager sig at sit lille barn, når det græder, småklynker og viser at det har behov for hjælp. Det at du reagerer på dit barn og de lyde din datter laver giver hende tillid til dig. Hun ved at mor er der for hende og at du vil hjælpe hende, at du reagerer på hendes behov.

Donald W. Winnicott (1896-1971) var psykoanalytiker, børnelæge og børnepsykiater og han beskrev bla. begrebet "holding" - det at man som den gode mor var i stand til at "holde" sit barn. Det betyder at man som mor instinktivt tager sit barn op, at man fornemmer hvornår barnet skal skiftes, hvornår det skal have mad, hvornår det har brug for kontakt, hvornår stimulationen bliver for meget osv. Dette er helt essentielt og vigtigt i måden man som mor reagerer overfor sit lille barn på og det er meget vigtigt for barnets udvikling.

At din datter ikke reagerer med gråd, hver gang hun er sulten er fordi hun ved at hun nok skal få mad, at hun ikke behøver sut er fordi hun har fået sit suttebehov fint stillet hos dig, at hun ikke behøver dig og brystet når hun skal sove er fordi hun føler sig tryg nok ved at lægge sig til at sove, - altsammen fordi du som mor har tolket og reageret som du bør på hendes signaler fra hun var helt lille - du har været rigtig god til at "holde" hende.

Det er da helt rigtigt at hvis du holdt op med at reagere på hende signaler og ventede med at give hende mad, ja så ville hun da ganske givet begynde at græde. Men hvorfor i alverden skulle du dog gøre det. Det ville jo betyde at hun pludselig følte sig svigtet og det vil give hende en frustration og sætte hende i så ulykkelig situation at hun ville kunne tage skade af det...

Det lyder rigtig fint det du gør og det er således helt fint at du tilbyder hende brystet hver 3-4 time, når du mener hun har behov og så må du tro på at hvis hun vil, så spiser hun, hvis hun ikke vil, så kan du ikke få hende til at tage brystet.

Du lyder til at være rigtig god til at se på hendes behov og vurdere hvornår hun har brug for ro. Det er fuldstændig korrekt at hun let bliver overstimuleret og at det påvirker hendes dagssøvn - det er præcis derfor hun sover mindre, når I har været meget ude og sover næsten dobbelt så meget, når I er hjemme.

Man kan naturligvis ikke holde sig indendøre hele tiden og det skal I heller ikke med den alder jeres datter har, hun har også brug for at komme ud og opleve verden, få andre ...


Annonce

... stimuli. Men det er også vigtigt at I giver hende ro og mulighed for at koble fra og få den søvn hun har behov for.

Med den alder hun har nu, så kan det nogle gange være en meget god idé at sætte lidt faste tider på for hvornår hun spiser bryst, får skemad og sover og så forsøge at planlægge ture med barnevognen, indkøb osv. ud fra det. Det er vigtigt at der er lidt rutiner, ro og genkendelighed, det giver tryghed og derfor er det ofte en stor hjælp at få lidt struktur på dagen, så dagene ikke ser vidt forskellige ud.

En plan for dagen med to måltider skemad og 2-3 lure kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Amning

Formiddag 9.30: Ammes og puttes til middagslur herefter, sover måske kun 45 minutter, andre sover 1½ time.

Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede. Forsøg med lidt forskellig frugtmos på for at ændre på smagen og give variation. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13, sover her måske 1½-2 timer

Eftermiddag 15-16: Ammes


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Mellem 16-17 sover nogle børn en lille powernap måske bare 20-30 minutter. Mange begynder omkring 6 måneders alderen at springe denne over.

Aften 18: Grøntsagsmos af kartoffel, blomkål, broccoli, squash, gulerod og lignende milde grøntsager. Vand af kop.

Ammes kl 19 og puttes efterfølgende omkring kl. 20 til natten

Sen aften 23: Ammes og sover måske til næste morgen tidlig kl. 06... Det kunne være dejligt for jer alle.

Du må stole på at hvis du følger ovenstående plan, så sover din datter det hun har behov for og hun spiser ved brystet og får sin skemad. Du må tro på at hvis du tilbyder hende lure og mad, så tager hun imod efter behov.

At hun vågner lidt op og ligger og pludrer om natten er helt okay og ikke ensbetydende med at hun skal have mad. Hun drømmer og hun må gerne ligge sådan og selv finde roen og komme videre i søvnen. Det er kun hvis hun er ulykkelig, ikke kan finde ud af at få sig lagt i en god stilling osv. at du skal reagere, men ellers er det helt okay at hun ligger og pludrer lidt. En gang imellem hjælper det at give et stille "syy", eller "sååå" og så kommer hun videre i søvnen ved hjælp at din stemme, andre gange skal du bare lade hende være.

Jeg tror ikke din datter er sulten om natten, som du beskriver det og derfor synes jeg det er værd at prioritere at I får jeres nattesøvn om natten og at du ikke lægger til der. Om dagen vil hun fint kunne fylde sig op. Ofte har børn dog glæde af at få et ammemåltid sen aften, men andre gange kan de springe det over og det må du prøve at se.

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce