Svar: Luft i maven og amning vs. søvn
Hej med dig
Tillykke med jeres lille pige:o)
Det er rigtigt at nogle børn godt at sluge lidt ekstra luft under amning, især hvis mors mælk løber meget hurtigt. Jeg tænker dog umiddelbart at din datter sluger mere luft, hvis du tager hende fra og derfor synes jeg du skal lade hende spise færdig ved brystet. Du må tro på at hun selv slipper, hvis hun har behov for det.
Det kunne derimod være en rigtig god idé at du skriftede lidt ammestillinger, da måden man lægger til brystet på kan have betydning for hvor meget luft barnet sluger. Det kan være en god idé, hvis du kunne lægge din datter til i f.eks. tvillingestilling eller i en mere opretsiddende ammestilling, hvor din datter sidder mere op hos dig imens du ammer. Du skal være opmærksom på at støtte hendes hoved og krop godt, da hun jo er for lille til at sidde endnu.
Hvis din mælk løber meget hurtigt og det er det som giver problemerne, så kan du også prøve at lægge din datter til hvor du ligger på ryggen og hun ligger på sin mave på din mave og spiser af brystet. Du skal ligge dig godt tilrette med puder og du skal have syn på din datter og sikre dig at hun har næsen fri fra brystet.
Nogle børn er ikke så gode til at bøvse, men kommer mere af med luften ved at prutte. For mange børn er det svært at levere en bøvs lige efter amning og hvis din datter ikke er kommet af med en bøvs inden for 5 minutter, og hun bare sover, så læg hende fra dig og lad hende sove. Hun vil så ret sikkert begynde at røre på sig, smaske lidt, klynke, søge osv. efter ca 40 minutter og så er det fordi bøvsen er på vej. Nogle gange vil du derfor kunne se at der kommer lidt mælk ud af mundvigene (luften skubber det op på vej ud) og andre gange er du nødt til at tage hende op, lade hende bøvse og så putte hende igen.
Det er ofte en hjælp at give disse børn en sut, det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper således luften igennem systemet. Derfor vil det være godt, hvis du kan lære din datter at bruge sut og du må så småt godt begynde at gøre det til en vane at putte hende med sut og sutteklud.
Når hun skal bøvse så er det vigtigt at du sørger for at hendes ryg holdes lige og at armene er let løftet. Det vil sige at hun skal helt op på din skulder at ligge, så armene er løftet op over dine skuldre og du kan klappe små lette slag på ryggen for at hjælpe luften op.
Alternativt kan du bukke dine ben, støde fra på sofabordet, så hun sidder ansigt til ansigt med dig. Du skal holde hende under armene rundt om livet for at hun ikke sidder selv og igen skal ...
... du sikre dig at hendes ryg holdes lige og luften kan komme op. Denne stilling er god, når hun begynder at kunne være lidt mere vågen efter amning.
Det vil være en god idé at du forsøger at amme hende fra begge sider, således at du ammer fra den ene side, et kvarterstid som nu og så hun selv slipper, så skifter du hende og på puslebordet kan hun komme væk med luften, gylpe lidt, bøvse lidt osv. så vågner hun atter lidt op til dåd og så lægger du hende til modsatte side. Nogle gange vil hun spise meget der, andre gange kun få minutter og atter andre gange sige nej tak, men det er fint at hun får tilbudet. Næste gang du ammer, så starter du så der, hvor hun kun tog toppen sidst.
Herefter kan du svøbe hende, give hende en sut, vugge hende blidt i armene og putte hende i liften. Når du lægger hende fra dig, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Svøbet hjælper hende til rent fysisk at holde sammen på sig selv, når hun kommer ud af din favn og ikke længere holdes om, så går mororefleksen (faldrefleksen igang), hun basker med armene osv. og bliver ked af det, vågner op. Hvis hun er svøbt så hjælper du hende så dette ikke sker og hun ikke bliver så forskrækket.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange er det en fordel at give sidste ammetår imens barnet er svøbt, stå eller sidde med hende i armene og så når hun er rolig lægge hende fra dig.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Du kan også gynge liften lidt, imens hun ligger i den. Det er ikke for tidligt, det er fint i forhold til hendes alder at du forsøger med denne metode.
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika