Svar: Natflaske og diverse
Kære Karin
Jeg ved godt at du er smadder forvirret fordi jeg siger et og din sundhedsplejerske siger noget andet og det er også problematisk. Derfor er du nødt til at gøre det, som du selv mener er det bedste for dig og lille Anna og stole på din intuition.
Har du bogen "Mad til spædbørn og småbørn" fra sundhedsstyrelsen? Ellers kan du købe den på apoteket, den koster ca 65 kr og i den kan du læse hvad det er sundhedsstyrelsen anbefaler.
Det er en rigtig god idé med små hyppige måltider i gennem dagen. Dette sikrer at din datters blodsukker holdes stabilt og det er bedre at hun spiser lidt og tit end at hun spiser få og store portioner. 1 dl. grød og mos er meget passende, en normal portion ligger netop mellem 1-2 dl., hvor nogle børn trives med en og andre har det bedre med 2.
Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du begynder at give Anna brødskorper og lignede at sidde med. Du kan skære et mørkt helt rugbrød i nogle store humpler/stammer og riste dem i ovnen. Det vil være dejligt for hende at sidde med sådan en i hånden, det er godt for gummerne og så øver hun sig samtidig lidt og forbereder sig til rugbrødshapsere.
Jeg holder fast i at hendes mælkebehov fortsat er ret stort, når hun kun er 7 måneder gammel og at hun som udgangspunkt skal have modermælkserstatning og ikke sødmælk, sødmælksprodukter eller kamillete. Det er meget vigtigt at du sikrer dig at hun fortsat får min 400ml mme, da dette er den mængde sundhedsstyrelsen anbefaler børn som minimum får, hvis deres jernbehov skal dækkes. Hvis hun ikke får dette skal hun tilbydes fuldt jerntilskud ved siden af. Ud over sin modermælkserstatning kan hun tilbydes vand af kop.
Da hun er ved at være træt af sine flasker, så må du bruge mme i kop og i grød og mos, så du på den måde sikrer dig at hun når op på den mængde hun har behov for.
Nu er der jo forskel på hvordan man presser børn, for et eller andet sted kan du jo ikke få hende til at spise den flaske, hvis ikke hun vil have den... Du må tilbyde hende og så må du prøve at aflæse, hvornår hun har brug for en pause. Mange børn i den alder vil gerne pludre lidt undervejs, når de får mad. Det gør de også når de spiser af brystet og det er vigtigt at have tid til et måltid. Det betyder at det ikke kan forventes at flaskemåltidet er ovre efter 10 minutter, men at det sagtens kan tage ½ time og det er okay. Der skal være plads til lidt pauser undervejs, hvor hun ligger hos dig, pludrer, smiler og I har en dialog og efterfølgende kan du så give hende flasken igen og hun tager imod ...
... lidt mere.
Det skal naturligvis ikke være en kamp, hvor hun bliver rigtig ked af det, afviser, drejer hovedet, græder osv. så vil hun ikke have flasken og så skal du naturligvis ikke blive ved med at stoppe den i munden på hende. Det er ubehageligt for jer begge og det at spise skal være hyggeligt og forbindes med noget rart.
Om aftenen hjælper det nogle gange at give flasken afsides og hvor hun ikke nødvendigvis er i favn. Det kan således hjælpe at du f.eks. lægger dig ind i dobbeltsengen med hende og giver hende flasken imens hun ligger ved siden af dig. Nogle gange er det bedre at lade hende falde i søvn og blive puttet uden flaske og så give hende flasken inden du selv går i seng, hvor hun sandsynligvis vil tage imod den og spise mere eller mindre i søvne. Sådan kan det også være i perioder.
Vælling synes jeg umiddelbart ikke der er grund til at give, hun kan ligeså godt få en almindelig grød og derudover så er det bedre for hende at få en fuldgyldig erstatning, især når hun ikke drikker særlig meget mme i det hele taget.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: Flaske
Morgen: Havregrød, flerkornsgrød, øllebrød, evt. med frugtmos, vand af kop
Formiddag: ½ banan eller anden frisk frugt at sidde med, f.eks. stykker af melon, appelsin, blomme, sidde med brødskorper, vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til formiddagslur, evt med flaske
Frokost: Grøntsagsmos med forskellig kød eller fisk, vand af kop
Puttes til middagslur, evt. med flaske, det kommer an på om hun har fået om formiddagen eller ej
Eftermiddag: Grød, - flerkornsgrød, havregrød, øllebrød evt. med lidt frugtmos, vand af kop. Igen sidde med lidt brødskorper, stykker af frisk frugt, agurkeskiver osv.
Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop
Puttes til natten med en flaske
Sen aften: evt. flaske, det kommer an på hvor meget erstatning I er nået op på i løbet af dagen.
Det er helt fint at du giver lidt sveskemos eller anden frugtmos på grød eller ind imellem hvis du synes det virker på hendes mave. Det er korrekt at variation i mad, grød, grøntsager og vand af kop, vil hjælpe med til at holde hendes mave igang. Det er dog ikke sådan at hun nødvendigvis behøver at have afføring hver dag, nu hvor hun får så varieret kost. Det kommer helt an på hvordan hun har det bedst og hvordan afføringen er i konsistensen. Lind afføring 2 gange dagligt, lyder som om at maven fungerer som den skal...:o)
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og også god weekend til dig og dine :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.