Svar: MME? Jeg trænger til lidt luft
Kære Trine
Jeg er ked af at høre at du og Emils far ikke har kunne få det til at fungere og derfor er flyttet fra hinanden, så må vi se hvad fremtiden bringer og jeg krydser naturligvis fingre for at det hele går jer bedst muligt, hvad det så viser sig at være:o)
I forhold til modermælkserstatning og allergi, så er det i barnets første 4 måneder at man ved at amning forebygger allergi og herefter kan børn godt få almindelig modermælkserstatning. Den alder er Emil jo ovre nu og samtidig er der jo ikke tale om at du holder op med at amme. Hos jer er det et spørgsmål om at mormor eller Emils far en gang imellem kan give ham en flaske, når du ikke er hjemme og det synes jeg er en rigtig god idé.
Du har rigtig meget andet at tage dig til end at sidde og malke ud og det er utroligt frustrerende at sidde og malke o og resultatet er 20ml, man er sk... træt og det hele er bare for meget. Og jeg synes derfor du med ro i sjælen skal vælge at give en flaske med mme.
De erstatninger der findes i Danmark er alle gode erstatninger og vi har her en meget stor kontrol med erstatning. Det betyder ernæringsmæssigt ikke noget om du vælger Hipp, Nestlé eller Beauvais - alle erstatninger er gode.
Der er dog lidt forskel på dem og jeg vil gerne fortælle dig lidt her. Som udgangspunk kan du vælge modermælkserstatning af type 1 eller type 2:
Type 1 er altid fuldgyldige, det betyder at barnet kan leve udelukkende af dette og ikke behøver anden mad. Type 1 kan gives til børn fra fødslen og børn der udelukkende får mme, behøver ikke skifte til type to, når de bliver ældre, hvis de trives med type 1.
Type 2 er en tilskudsblanding og det betyder at barnet kan tilbydes dette ved siden af modermælk eller skemad. Type 2 er derudover ofte lettere at opløse i koldt vand og bruges lettere i ...
... madlavningen. Type 2 kan tidligst anvendes fra 4 måneder.
Nogle erstatninger/tilskudsblandinger er lavet på en måde så de mætter lidt mere, nogle sammensat så de forebygger forstoppelse, nogle tilført flerumættede langkædede fedtsyrer, nogle økologisk osv. på den måde er der i sammensætningen forskel. Men alle er de altså ernæringsmæssigt i orden og jeg synes du skal vælge den erstatning som du synes virker tiltalende. Selvom det er lidt dyrere, så kan du med fordel vælge en type i brik, da det er let både at bruge i madlavningen og praktisk at give, for dem der skal passe Emil og skal I på tur en dag, så er en brik let at have med i tasken eller under dynen og hygiejnisk forsvarlig at give.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sandsynligheden for at din dreng får hård mave er lille, når det drejer sig om at han får en flaske eller to en gang imellem. Og det samme gælder sandsynligheden for at han vil afvise brystet. Han er så gammel nu og er blevet ammet så meget at han sandsynligvis vil foretrække den ægte vare:o) Nogen garanti er der naturligvis aldrig, men så længe du fortsat bliver ved med at amme og prioriterer dette fremfor flasken, så tænker jeg at det ikke vil være noget problem at han en gang imellem får en flaske med mme.
Med hensyn til din egen mælkeproduktion, så vil den nedsættes, hvis Emil ikke kommer til brystet og hvis du påtænker at være væk en hel dag, så vil det være nødvendig at du malker ud på de tidspunkter hvor han normalt ville spise. Drejer det sig kun om nogle timer, så vil det dog normalt ikke betyde særlig meget at du springer en enkelt amning over en gang imellem, når du så kommer hjem, så må du bare sørge for at lægge ham lidt hyppigere til.
Så jeg håber at ovenstående vil give dig mod på at komme lidt ud og få lidt tid for dig selv. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.